Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Star Wars III: Sith-fyrsternes Hævn

Instrueret af George Lucas (2005)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Darth Vader: »You're either with me, or you're my enemy.«
Obi-Wan Kenobi: »Only a Sith could be an absolutist.«


Angiveligt er dette det sidste kapitel i George Lucas' seks film store Star Wars-epos, der denne gang for alvor tager politisk livtag med USAs rolle i det globale konfliktscenario, som det også antydes af ovenstående umiskendelige parallel mellem den mørke Sith-fyrste, Darth Vader og den amerikanske præsident, George Bush.

»You're either with us or against us in the fight against terror,« sagde Bush i en tale den 6. november 2001 og umuliggjorde dermed enhver nuanceret postion, fordi alt andet end et honnør til den amerikanske præsident var at sidestille med terror-opbakning.

Hvor de første tre Star Wars-film blev udtænkt og produceret under Den Kolde Krig, og det onde, galaktiske kejserdømme i nogen grad afspejlede Sovjetunionen, er der her en spydig og tankevækkende analogi mellem Bush's USA og truslen fra Mørket.

Det er ikke blot et perifert kuriosum, men derimod en bærende idé i de seneste tre Star Wars-film (der er de første tre i seriens kronologi), at det demokratiske retssamfund undermineres indefra, ikke af små terror-celler, men af systemets magtfulde elite, der netop misbruger en opskruet frygt til at afmontere de retsmekanismer, som skal holde magten i skak.

Det hævdes naturligvis at være »i demokratiets interesse« og »for fredens og tryghedens« skyld, at magten først centraliseres, og krigen proklameres, så totalitarismen imidlertid gradvist bliver ét med det system, der skulle være et bolværk imod den. Det er en bemærkelsesværdig, samfundskritisk pointe i en serie, der oprindelig ikke synes at have haft ret meget mere at byde på end letkøbt, men spektakulær underholdning og skuespillere med mindre karakter-forståelse end seriens fjollede robotter.

Det sidste er ikke blevet meget bedre, og skønt Star Wars III nok er seriens mest helstøbte kapitel, læner også denne film sig op ad samme endimensionale, absolutistiske univers, som Obi-Wan Kenobi ellers netop klandrer Darth Vader for at repræsenere. Den store kosmiske kamp mellem »det gode« og »det onde« bliver ikke (ret meget) mere nuanceret, trods kulturrelativistiske antydninger.

>>SPOILER: I det følgende røbes detaljer i filmen - så vent med at læse videre, til du har set den, hvis du føler, at det spolerer din filmoplevelse<<

Den korrupte kansler Palpatine, der åbenbarer sig som den onde kejser, vi kender fra de første tre film, fremstilles her som en hysterisk og diabolsk tyran af så stereotyp karakter, at han bliver fuldkommen uinteressant. Synd, fordi han i skikkelse af Palpatines tvetydige, populistiske politiker inkarnerede et væsentlig mere subtilt magtmennneske med så meget desto mere stof til eftertanke. De ufrivilligt komiske »magiske« kampe, hvor blå lyn stråler ud ad fingerspidserne til forventelig skade for de stakkels Jedi-helte, fuldender indtrykket af en overgearet karikatur i stedet for en farlig, udspekuleret strategiker.

Ikke desto mindre er det naturligvis et lille kup, at selveste Darth Vader, der er blevet et af det 20. århundredes populærkulturs største ikoner, viser sig at være redskabet for den type politiske magtmisbrug og retssikkerhedspolitiske glidebane, som under dække af »terrorbekæmpelse« så småt er i færd med at underminere menneskerettigheder og retsgarantier.

Anakin Skywalkers langsomme transformation til Darth Vader er heller ikke uden psykologisk effektivitet og elementær spænding, og det pompøse set-up ikke blottet for en vis pathos, som momentvist er medrivende. Men det store udstyrstykke til trods er filmen en stjernekrydser, som aldrig trodser tyngdeloven tilstrækkeligt til at få luft under vingerne.

Under tildelingen af AFI Life Achievement Award i 2005 havde George Lucas selverkendelse nok til at titulere sig selv som the king of wooden dialogue - det ydmyge glimt i øjet afspejler meget godt den drengede charme, som uvægerligt smitter af på hele Star Wars-universet og i sidste ende forlener dramaet med et grundlæggende lune. Det er dette lune, der sammen med de imponerende special-effects og de enkeltstående, finurlige pointer gør, at man næsten kan se gennem fingrene med den kantede fortælling, selvmodsigende absolutisme og den stive dialog - så filmen med lidt god vilje kan snige sig op på tre, sympatiserende stjerner.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk