|
|
BLOG
|
OM
|
REGISTER
|
FORFATTERSKAB
|
FILM-ANBEFALINGER
|
BOGANMELDELSER
|
FOTOS
|
LINKS
|
SØGNING
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
ALEXIS DE TOCQUEVILLE: »Hvis flertallets enevælde kommer til at træde i stedet for alle de forskellige magter, som før lagde sig hindrende i vejen for individets frie udfoldelse, skifter ondet bare karakter. Da har menneskene ikke fundet frem til et liv i frihed. Trældommen har bare skiftet form.« |
 |
|
Det er umuligt ikke at tænke på Milos Formans blændende Gøgereden (One Flew Over the Cuckoo's Nest, 1975), når man ser Rene hjerter, og selv om det ikke er nogen rimelig eller retfærdig målestok for sidstnævnte, har Kenneth Kainz' debutfilm bestemt sine momenter. Læs mere: Rene hjerter ... |
 |
|
Den største ondskab mod flest mulige mennesker udføres i reglen af mennesker, der er indædt overbeviste om at gøre 'Det Gode'. Vor egen kulturarv er i virkeligheden et uudtømmeligt lager af eksempler herpå ... Læs mere ... |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
ANBEFALINGER | FILMSEKTION
House of Flying Daggers (Shi mian mai fu)
Instrueret af Yimou Zhang (2004)
Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen 
Yimou Zhang er instruktøren bag det uforglemmelige mesterværk, Hero (Ying xiong), og med House of Flying Daggers (Shi mian mai fu) har han skabt endnu en uafrystelig filmoplevelse.
Selvforglemmende kærlighed og altfortærende jalousi er de elementære hovedingredienser i et absolut breathtaking drama om stærke lidenskaber og udspekulerede dobbeltspil og dobbelt-dobbelt-spil, der krydser klinger og følelser under kampen mellem kinesiske regeringssoldater og undergrundshæren House of Flying Daggers i slutningen af det niende århundrede.
Omhyggeligt komponerede scener, der minutiøst spejler hinanden i en blændende filmæstetik, et storladent score, et overlegent display af flyvende, ridende og løbende kampkunst placerer Yimou Zhang i sin helt egen klasse. Kombinationen gør denne film til en visuel symfoni, der bliver i blodet og tankerne længe efter man har stirret forstenet og fortryllet på rulleteksterne og forsøgt at fordøje en kunst, der løfter værket og sin beskuer ud over sig selv, som kunsten kun sjældent kan - men som Kunst kan.
Det er vanskeligt at spå, især om fremtiden - men hvis der om nogle århundreder findes et filmens Louvre eller Uffizi, gætter jeg alligevel på, at House of Flying Daggers og Hero stadig vil være blandt den tids store hovedattraktioner.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, juni 2005