EURIPIDES (Iokaste): »Men alle er lige for loven, og når man køber og sælger gælder lighedens lov, så mål og vægt er ens for alle.«

George Clooneys enkle, stilfulde og meget stemningsmættede film om kommunistforskrækkelsen og McCarthyismen i 1950ernes USA kondenserer propagandaens frygtsomme klima og problemstillinger til opgøret mellem senator McCarthy og den legendariske journalist, Edward R. Murrow: »We must not confuse dissent from disloyalty. We must remember always, that accusation is not proof, and that conviction depends upon evidence and due process of law«. Læs mere: Good Night, and Good Luck ...

Det er ikke meget mere seriøst at dæmonisere religion(shistorien) som sådan, fordi kirkehistorien repræsenterer mange af dennes vrangsider, end det er at afvise troen, fordi religion i årtusinder har hvilet på en fænomenologi, der ikke er i overensstemmelse med moderne verdensanskuelser med få menneskealdre på bagen - dertil er religonsfænomenet alt for komplekst. Men det er altid relevant at påpege voldsomme selvmodsigelser og udtalt hykleri. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

House of Flying Daggers (Shi mian mai fu)

Instrueret af Yimou Zhang (2004)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Yimou Zhang er instruktøren bag det uforglemmelige mesterværk, Hero (Ying xiong), og med House of Flying Daggers (Shi mian mai fu) har han skabt endnu en uafrystelig filmoplevelse.

Selvforglemmende kærlighed og altfortærende jalousi er de elementære hovedingredienser i et absolut breathtaking drama om stærke lidenskaber og udspekulerede dobbeltspil og dobbelt-dobbelt-spil, der krydser klinger og følelser under kampen mellem kinesiske regeringssoldater og undergrundshæren House of Flying Daggers i slutningen af det niende århundrede.

Omhyggeligt komponerede scener, der minutiøst spejler hinanden i en blændende filmæstetik, et storladent score, et overlegent display af flyvende, ridende og løbende kampkunst placerer Yimou Zhang i sin helt egen klasse. Kombinationen gør denne film til en visuel symfoni, der bliver i blodet og tankerne længe efter man har stirret forstenet og fortryllet på rulleteksterne og forsøgt at fordøje en kunst, der løfter værket og sin beskuer ud over sig selv, som kunsten kun sjældent kan - men som Kunst kan.

Det er vanskeligt at spå, især om fremtiden - men hvis der om nogle århundreder findes et filmens Louvre eller Uffizi, gætter jeg alligevel på, at House of Flying Daggers og Hero stadig vil være blandt den tids store hovedattraktioner.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, juni 2005