Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

The Terminal

Instrueret af Steven Spielberg (2004)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Steven Spielberg har skabt en række filmperler siden hans første mesterværk, Jaws (1975) - der stadig væk også er den bedste »haj-film« nogen sinde, både smukkere, mere skræmmende og dybere end Renny Harlins ordinære Deep Blue Sea (1999) og Chris Kentis' udmærkede Open Water (2003). Spielbergs kvalitetstærskel er høj - fortællingerne fungerer altid mere eller mindre upåklageligt, og karaktererne er som regel lige så troværdige, som hans skuespillere er kompetente.

Det kan man også sige om hans nyeste film, der skønt den ikke lever op til instruktørens bedste, dog er bedre end hans forrige film, den ellers veloplate, men i længden mindre interessante Catch Me If You Can (2002). I The Terminal spiller Tom Hanks den uheldige østeuropæiske turist, Viktor Navorski, der ankommer til Kennedy Lufthavnen i New York, just som et kup vender op og ned på alt i hans hjemland, der dermed formelt ophører med at eksistere som stat. Hans pas er nu ugyldigt, og lufthavnsmyndighederne vil derfor hverken slippe ham ind i USA eller sende ham tilbage, hvorfor han tvinges til at blive - og bo - i selve lufthavnen.

Tom Hanks er god i rollen som den strandede rejsende, og Catherine Zeta-Jones tilpas troskyldig som stewardessen Amelia Warren, der har ladet sig narre af alt for mange overfladiske jakkesæt, indtil hendes bane forstyrres af Navorskis stationære dagligdag i lufthavnen. Historien imellem dem udgør et fascinerende lille set-up: Amelia, der hele tiden er »på farten«, men aldrig flytter sig; Viktor, der ikke kommer ud af stedet, men aldrig kan slå sig ned.

Siden Hanks har afsløret, at der under hans habile komiske talent skjulte sig en blændende skuespiller, har han beriget de fleste film, han har medvirket i, især Robert Zemeckis' Cast Away (2000). Begge film handler således i princippet om livet i (eller som) en »ventesal« - i Cast Away er Hanks' karakter strandet på en øde ø, i The Terminal er han strandet blandt folkemasserne og paragrafferne i civilisationens ingenmandsland.

Lufthavnen er en enkel, men fin metafor for livet og danner kulisse om kærlighedshistorien mellem Viktor og Amelia. Langsomt presses de ud af den uforløste venten på, at »noget skal ske«, der så let har det med at lægge sig som en dyne over tilværelsen og erstatte livet med en permanent og gradvist nedbrydende pausetilstand.

Samtidig er The Terminal imidlertid ligesom Minority Report (2002) også en politisk film, der spidder det moderne, kafka'ske samfund på sin egen lune facon. Lufthavnen med alle sine administrative procedurer og kontrollerende overvågning er et koncentrat af den moderne stats bureaukratiske helvede. Selv i den forholdsvis milde optik, som Spielberg lægger for dagen, bliver resultatet ikke desto mindre en ublid kritik af det amerikanske samfunds lukkethed og mistænkeliggørelse, f.eks. i en central scene, hvor en turist er ved at blive skudt ned af sikkerhedsvagterne for at »smugle« livsvigtig medicin ud af landet til sin far.

The Terminal er kort fortalt en god og vedkommende film i mere end én forstand.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk