Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

The Twilight Samurai (Tasogare Seibei)

Instrueret af Yoji Yamada (2002)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

The Twilight Samurai (eller Tasogare Seibei) er efter sigende intet mindre end Yoji Yamadas 77. film, så det er en erfaren filmskaber, der står bag både instruktion og manuskript. Filmen har vundet hele 12 ud af 13 kategorier i den japanske pendant til Oscar-uddelingen, og det er næppe ufortjent.

The Twilight Samurai udspiller sig i perioden umiddelbart op til det blodige samurai-oprør, hvor samuraierne forgæves forsøger at bevare deres særstilling og privilegier i det feudale Japan, efter at kejser Meiji i 1868 har ophævet shogunatet - som dette i øvrigt så glimrende er skildret i Edward Zwicks Hollywood-film, The Last Samurai (2003) med Tom Cruise i hovedrollen.

Hvor The Last Samurai fokuserer på samuraiernes traditionelle æreskodeks med en noget ensidig idealisering, men samtidig formår at kontrastere den individualisme, der ligger heri, til forskel fra moderniseringens nivellerende massebevægelser i et eksplosivt drama, bliver Yamadas film i stedet en afdæmpet fortælling om den lavtrangerende samurai, Iguchi Seibei, der finder sin stille lykke i at bevidne sine døtres opvækst.

Hiroyuki Sanada, der i øvrigt også har en lille rolle i The Last Samurai, spiller den godmodige samurai, hvis arbejde mest består i at administrere klanens forrådskammer, og som knap nok har tid til nogen videre hygiejne, fordi han skal bruge hele sin fritid på at arbejde for at få familiens pressede økonomi til at hænge sammen. Han har endog hemmeligt måttet sælge sit sværd for at kunne finansiere sin afdøde hustrus begravelse i en tid, hvor sulten dagligt kræver dødsofre blandt de fattige.

Seibei er om ikke ildeset, så dog lidt af en stakkels outsider i byens øjne. Ikke desto mindre er han en lykkelig mand, der hviler i sig selv, mens han bærer over med sin morbrors fordømmelser og forargelse over, »hvad naboerne må tænke«.

Denne usoignerede original indhentes omsider af sin fortid som en formidabel kriger, da han for at forsvare sin vens ære tvinges ud i en duel med en højtrangerende samurai. Skønt kun bevæbnet med en kæp besejrer han til alles overraskelse overbevisende og elegant sin modstander. Nu får klanen øjnene op for den ydmyge krigers evner, og historien kulminerer i et spændende og uforudsigeligt drama, da han bliver beordret til at gøre det af med en frygtindgydende samurai, som har forskanset sig i sit hjem.

Som det måske er fremgået, er det imidlertid ikke disse dueller, der er filmens egentlige kerne - snarere udgør de en modvillig kontrast til det nærmest kontemplative liv, som Seibei lever sammen med sin senile mor og de to døtre. Dermed får vi ikke blot et anderledes indblik i et hjørne af samuraiernes univers, men en stærk film om et menneske så uselvisk og godmodigt, at alt andet end formidable skuespilpræstationer og en gribende historie ville have resulteret i fad sødsuppe.

Yamadas film kommer imidlertid aldrig i nærheden af denne risiko, men bevarer derimod sin milde stemning og fascinerende menneskeskildring fra første til sidste sekund.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk



Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/film/film047.php on line 54

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/bottom.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/film/film047.php on line 54

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/bottom.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/film/film047.php on line 54

Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/film/film047.php on line 58

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/film/film047.php on line 58

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/film/film047.php on line 58