RALPH WALDO EMERSON: »Is it not the chief disgrace in the world, not to be an unit; not to be reckoned one character; not to yield that peculiar fruit which each man was created to bear, but to be reckoned in the gross, in the hundred, or the thousand, of the party, the section, to which we belong; and our opinion predicted geographically, as the north, or the south? Not so, brothers and friends, - please God, ours shall not be so. We will walk on our own feet; we will work with our own hands; we will speak our own minds. The study of letters shall be no longer a name for pity, for doubt, and for sensual indulgence. The dread of man and the love of man shall be a wall of defence and a wreath of joy around all.«

Nikolaj Arcel har med Kongekabale begået en opsigtsvækkende debutfilm i form af en temmelig enestående og afslørende kritik af det sammenfedtede miljø omkring politikere, journalister og spindoktorer, der synes at glide i ét med hinanden på Christiansborg. Hvem er journalist, hvem spindoktor og hvem toppolitiker? Chancen for, at politikeren har en fortid som journalist og journalisten en fremtid som spindoktor er ikke lille. One big happy family. Læs mere: Kongekabale ...

When you have eliminated the impossible, whatever remains, however improbable, must be the truth. Ingen konspirationsteori slår teorien om, at det var den amerikanske regering, som helt eller delvist stod bag terrorangrebene den 11. september 2001 for at legitimere militær oprustning, Big-Brother-indenrigspolitik og aggressiv udenrigspolitik. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

The Bourne Supremacy

Instrueret af Paul Greengrass (2004)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Velfungerende fortsættelse af The Bourne Identity (2002) om ex-CIA-agenten Jason Bourne (Matt Damon), der atter drages ind i storpolitiske forviklinger, skønt det meste af hans fortid står som et uløst mysterium, som han på én og samme tid forsøger at huske og distancere sig fra.

The Bourne Supremacy kan ikke leve op til den særlige, psykologiske dynamik, som Bournes komplet uafdækkede fortid gav The Bourne Identity, og det velfungerende samspil mellem Bourne og Marie Helena Kreutz (Franka Potente), som gav den ekstra drivkraft, er heller ikke en del af plottet i 2'eren.

For dem af os, der har en svaghed for den slags, er til gengæld den centrale og meget lange biljagt gennem Moskvas gader om muligt endnu en tand mere sublim end den ellers nok så effektive biljagt i The Bourne Identity.

Filmen holder i det store hele stilen og falder ikke for box-office-succesens fristelse til at gå i det overdrevne effektjageris fodspor, men lever til fulde op til alt, hvad man kan forvente af en spændende, stramt komponeret og overraskende thriller om en mand på vej bort fra sin mørke fortid. Hverken mere eller mindre.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, marts 2005