DAVID HUME: »Fremmede og udlændinge er forsvarsløse, og derfor gøres de i alle belevne lande til genstand for den største hjælpsomhed og skænkes hæderspladsen i ethvert selskab.«

I David Cronenbergs A History of Violence bliver Tom Stall (Viggo Mortensen) konfronteret med sin både skjulte og fortrængte fortid som gangsteren Joey, da han i et uventet voldeligt udbrud røber sit instinktive dræber-gen og gør det af med to brutale forbrydere. Filmen opruller hans virkelige baggrund, og for at beskytte sig selv og sin familie må han lade sin voldelige side at tage over i en række blodige opgør med sin fortids mafia-miljø. Læs mere: A History of Violence ...

Renæssancens store kunsthistoriker, Vasari vier det største afsnit af sit værk med kunstnerbiografier til Michelangelo. Han skriver, at Gud besluttede »at nedsende en Aand, der paa alle Maader var i Stand til i enhver Kunstart og Virksomhed ved egen Kraft at vise hvori den fuldendte Kunst bestod, baade naar det drejede sig om Tegnekunstens Linier, Omrids og Fordeling af Lys og Skygge, Malerkunstens Given Relief til Tingene, Billedhuggerkunstens vel overvejede Stofbehandling, og Arkitekturens Opførelse af bekvemmelige og sikre Huse. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

The Bourne Identity

Instrueret af Doug Liman (2002)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Første film om Jason Bourne (Matt Damon) efter Robert Ludlums romaner om den tidligere CIA-agent, der bliver hårdt såret efter et mislykket mord i statens tjeneste og får hukommelsestab. Han danner par med Marie Helena Kreutz (Franka Potente), mens de forsøger at afdække Bournes fortid, skarpt forfulgt af CIAs mordere, for hvem han er blevet en omvandrende trussel og et stigende mysterium.

Som actionfilm, thriller og spion-drama overgår The Bourne Identity både James Bond og Mission Impossible med flere længder. Den er mere udspekuleret, mindre overgearet og hviler på langt skarpere karaktertegninger.

Matt Damon udfylder rollen som den forvirrede, men dødsenseffektive ex-agent, der med lurende forfærdelse afdækker dele af sin fortid som brik i et betændt storpolitisk spil. Franka Potente er troværdig, både når hun er usikker og determineret, mens hun drages længere og længere ind i Bournes flugt fra CIA (og sig selv), i stedet for at være det sarte og skrøbelige »pynt« til den »stærke« helt, som vi kender fra så mange action-film.

Filmen udtrykker en vis, tiltrængt kritik af det storpolitiske spil bag kulisserne i stedet for den dumsmarte propaganda à la 007. Endvidere tilføjer The Bourne Identity den ekstra finesse, at vi som beskuer står på bar bund, nøjagtigt som Bourne, ikke bare som intrigen udfolder sig, men også som hovedpersonens identitet bid for bid kommer for dagen. Det giver filmen et nærvær og en nerve som få andre action-film.

Ret meget dybere bliver det ikke, men det er medrivende og sofistikeret skruet sammen. Læs også anmeldelsen af fortsættelsen: The Bourne Supremacy.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, marts 2005