KING ASHOKA: »It is my desire that there should be uniformity in law and uniformity in sentencing. I even go this far, to grant a three-day stay for those in prison who have been tried and sentenced to death. During this time their relatives can make appeals to have the prisoners' lives spared. If there is none to appeal on their behalf, the prisoners can give gifts in order to make merit for the next world, or observe fasts.«

Bayonas El Orfanato er en helstøbt, kuldegysende og smuk gyser om afdøde børn, der går igen i det hus, hvor de blev dræbt, da det i sin tid fungerede som børnehjem. Læs mere: Børnehjemmet ...

Det er synd for den prostituerede, der ufrivilligt eller blot modvilligt befinder sig i et erhverv som f.eks. stofbrugeren, der behøver pengene til den narkotika, som Lov og Ret tvinger hende til at købe for urimeligt store summer i stedet for at tillade billigt og rent fra apoteket. Og det er farligt for den prostituerede, fordi Lov og Ret tvinger hende til at leve en skyggetilværelse, som nogle kan udnytte og misbruge. Men naturligvis findes der kvinder, som lever af seksualitet af eget valg. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

The Day After Tomorrow

Instrueret af Roland Emmerich (2003)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Umiddelbart er The Day After Tomorrow blot en typisk katastrofefilm med et (endnu) større budget og (endnu) mere fantastiske computer-effekter end sædvanligt.

Men Roland Emmerich har lavet en film, der trods de spektakulære effekter har skåret problematikken om Mennesket versus Naturen ind til benet. Plottet er uhyre enkelt: Civilisationen står over for skæbnesvangre klimaændringer, der følger af den menneskeskabte, globale opvarmning (hastigheden og omfanget af konsekvenserne er for dramaets skyld skruet voldsomt i vejret og skal naturligvis ikke vurderes ud fra deres »realisme«).

Emmerich har undgået at gentage det stereotype fjendebillede, der ellers er så nærliggende i disse tider, om de grumme, grumme fremmede (aliens) mod os alle sammen, som han selv iscenesatte med samme destruktive flair for civilisationens skrøbelighed i Independence Day (1996). I The Day After Tomorrow er skurkene ikke onde, men blot snæversynede politikere, der dog ikke dæmoniseres af den grund, og filmen er så gribende og elementær i sin tematik, at den næsten kunne gå hen og blive et ikon for en ny tids klimatrussel, som Franklin J. Schaffners Planet of the Apes (1968) blev den filmiske advarselslanterne par excellence under den Kolde Krigs atomtrussel.

Dengang stak Frihedsgudinden op af sandet og advarede mod en apokalyptisk katastrofe; i Emmerichs vision er hun dækket af is og halvt begravet i sne som en advarsel om, at den væsentligste trussel efter den Kolde Krig slet ikke er de fragmenterede terrorgruppers begrænsede formåen og minimale slagkraft (fra et globalt perspektiv), skønt disse løber med al presseomtalen, men at civilisationens største fjende måske er klimaforandringer, der er en konsekvens af civilisationen selv.

Filmen får endog kritiseret tidens inhumane flygtningepolitik ved elegant at vende immigrationsstrømmen på hovedet og skildre flygtninge fra Vesten, der strømmer ind i den tredje verdens flygtningelejre for at undslippe den dræbende kulde, der med klarsynet symbolik netop udgår fra den nordlige halvkugle og dermed primært spreder sig fra de vestlige, rige lande.

Ikke den dybeste film, der kan måle sig med Planet of the Apes og dennes subtile kulturkritik - men afgjort en spændende og tankevækkende film.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, oktober 2004