Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

21 Gram

Instrueret af Alejandro González Iñárritu (2003)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Den mexicanske instruktør Iñárritus 21 Gram er en kalejdoskopisk skæbnefortælling om tre familier, hvis liv og død vikles ind i hinanden, da far og to døtre bliver kørt ihjel af den tidligere forbryder og nuværende nykristne Jack Jordan (Benicio del Toro), og da hjertet fra den døende familiefar bliver transplanteret og redder livet for den dødsyge Paul Rivers (Sean Penn).

Det kunne være et fortænkt set-up i en kriminal-intrige, men bliver i stedet et stærkt, emotionelt drama om tro og tvivl, hævn og tilgivelse. Omdrejningspunktet er det psykiske krater, der opstår, når den helt store, uforudsete ulykke hamrer ned i tilværelsen som en meteor fra en klar himmel.

Filmen tegner et portræt af ægte, menneskelig tragedie i al sin fortvivlende kompleksitet, og Sean Penn, Benicio del Toro og Naomi Watts er det trekløver, som bærer det hele igennem så hudløst og hjerteskærende, at ordene for en stund mister deres klichékarakter. Her er ingen ondskabsfulde kynikere, ingen smarte one-liners, ingen letkøbt lommepsykologi, blot mennesker af kød og blod, hvis følelser flås op med uafrystelig voldsomhed.

Skæbnen rummer tilsyneladende ikke meget håb for disse eksistenser, men måske netop det selv samme uforudsigelige emotionelle uvejr, der oversvømmer deres indbyrdes forbundne tilværelser med så skånselsløs effekt, samtidig nærer kimen til et lige så uforudsigeligt håb?

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk