KING ASHOKA: »Whoever praises his own religion, due to excessive devotion, and condemns others with the thought 'Let me glorify my own religion,' only harms his own religion. Therefore contact (between religions) is good. One should listen to and respect the doctrines professed by others.«

Villa Paranoia er som andre af Clausens film en skildring af sociale misfits og halvtragiske skæbner, der imidlertid er beriget med den særegne lune og sært skrøbelige styrke, som er faste bestanddele i instruktørens univers og persongalleri - og som altid gør sympatiske skæbner ud af skæve eksistenser. Læs mere: Villa Paranoia ...

Den røde tråd i Holdts fotoudstilling, »Ghettoen i vore hjerter« er en bestræbelse på at menneskeliggøre ikke blot 'offeret' for racismen, men også 'racisten'. Meget forenklet er hans kongstanke den, at den smerte, der prygles ind i børn og unge i socialt marginaliserede og splittede familier, alt for ofte vender tilbage hos den voksne i indadvendte traumer og udadvendt fordomsfuldhed, der resulterer i diskrimination og had - eller i værste fald vold og racisme.

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

28 Days Later

Instrueret af Danny Boyle (2002)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Beslægtet med George A. Romeros tre klassiske zombie-film, mesterværket Night of the Living Dead (1968) og de glimrende efterfølgere, Dawn of the Dead (1978) og Day of the Dead (1985) om civilisationens kollaps og den basale overlevelseskamp mellem (over)levende og »levende døde«.

Skønt ikke på samme æstetiske og originale niveau er 28 Days Later ikke desto mindre en af de bedste reaktualiseringer af genren – med en let drejning. Filmen udspiller sig i Storbritannien 28 dage efter en mystisk pest, der har elimeret store dele af befolkningen. De indledende sekvenser, hvor hovedpersonen løber forvirret rundt i et tilsyneladende totalt affolket London giver dystopien en isnende realisme, og de pestramte, »zomibie-agtige« skikkelser accentuerer uhyggen.

Det minder om Romero, men er ikke helt så udspekuleret, ligesom filmens lidt letkøbte slutning heller ikke bevarer Romeros nerve. Endelig savnes Romeros tvetydighed, hvor zombierne også bliver et sarkastisk billede på en ensrettende forbrugskultur.

Intet af dette skal dog forklejne, at 28 Days Later absolut er en veloplagt og effektiv gyser, der skiller sig befriende ud fra tidens mainstream-produktion.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, august 2004