H.D. THOREAU: »If a man does not keep pace with his companions, perhaps it is because he hears a different drummer. Let him step to the music which he hears, however measured or far away.«

Shakespeares The Merchant of Venice er ikke mindst berømt og berygtet for sit portræt af den jødiske ågerkarl, Shylock, men man skal ikke overse, at dér, hvor dobbeltmoralen og lavsindet for alvor florerer i stykket, er blandt Venedigs overklasse. Og selv om det nok til dels er tidsbestemt, at vi ikke kan undgå at fatte medlidenhed med Shylock i dag (og hjælpes på vej af Al Pacinos dybfølte skuespil), er dramaet mere et tidsbillede, der rejser racistiske temaer, end det er udtryk herfor. Læs mere: Købmanden fra Venedig ...

De såkaldte æresdrab ligner jalouisdrab derved, at det er emotionelle og/eller »æres«-betonede motiver, som driver gerningsmanden (eller gerningsfamilien). Det er et transkulturelt fænomen, som har intet har med islam at gøre, men kendes både blandt hinduer, kristne, konfucianere, jøder, buddhister, muslimer og sikher. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

28 Days Later

Instrueret af Danny Boyle (2002)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Beslægtet med George A. Romeros tre klassiske zombie-film, mesterværket Night of the Living Dead (1968) og de glimrende efterfølgere, Dawn of the Dead (1978) og Day of the Dead (1985) om civilisationens kollaps og den basale overlevelseskamp mellem (over)levende og »levende døde«.

Skønt ikke på samme æstetiske og originale niveau er 28 Days Later ikke desto mindre en af de bedste reaktualiseringer af genren – med en let drejning. Filmen udspiller sig i Storbritannien 28 dage efter en mystisk pest, der har elimeret store dele af befolkningen. De indledende sekvenser, hvor hovedpersonen løber forvirret rundt i et tilsyneladende totalt affolket London giver dystopien en isnende realisme, og de pestramte, »zomibie-agtige« skikkelser accentuerer uhyggen.

Det minder om Romero, men er ikke helt så udspekuleret, ligesom filmens lidt letkøbte slutning heller ikke bevarer Romeros nerve. Endelig savnes Romeros tvetydighed, hvor zombierne også bliver et sarkastisk billede på en ensrettende forbrugskultur.

Intet af dette skal dog forklejne, at 28 Days Later absolut er en veloplagt og effektiv gyser, der skiller sig befriende ud fra tidens mainstream-produktion.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, august 2004