Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Signs

Instrueret af M. Night Shyamalan (2002)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Signs er Shyamalans seneste film efter de glimrende og tankevækkende gysere The Sixth Sense (1999) og Unbreakable (2000). Instruktøren præsenterer endnu en stilistisk glimrende film, der er tro mod hans forkærlighed for overnaturlig tematik og metaforik og her reserverer fænomenet »tegn« til sin klassiske betydning i form af dunkle budskaber fra højere magter.

Korncirkel-fænomenet fungerer som et gimmick, der træder i intrigens tjeneste og afsløres som kommunikation fra fjendtligtsindede aliens, der er på vej til at søsætte et verdensomspændende angreb på Jorden.

Filmen vil dog mere end denne umiddelbare overflade, der da også i bedste fald er ordinær, for ikke at sige anstrengende genkendelig og idéforladt som et utal af øvrige fnatasy- og science fiction-film, der bevidst eller ubevidst spiller på angsten for »det fremmede« og iscenesætter alt udefrakommende som ondskabsfuldt dæmonisk. Engang var det kommunistforskrækkelsen, der blev parafraseret på denne vis, i dag er der andre »fremmede« at overføre tricket på – som det f.eks. er tilfældet i Lord of the Rings III, hvor det dæmoniske helveds-yngel kun bistås af den nedrigste del af menneskeheden, som her umiskendeligt ligner arabere og cementerer Tolkiens firkantede dualisme mellem »De Absolut Onde« og »De Absolut Gode«.

Hvor ofte savnes ikke science fiction- og fantasy-film, der bevæger sig langt over dette filosofiske bundniveau som f.eks. Wolfgang Petersens glemte mesterværk, Enemy Mine (1985), der er et medrivende drama, som tilmed implicit angriber præmisserne for netop denne dualisme.

Noget sådant gør sig slet ikke gældende i Signs, hvor de ondskabsfulde aliens er en forsimplet metafor for stereotype dæmoner i bibelsk forstand.

Filmen handler dybest set om tro og tvivl, om højere magters indgriben i menneskets liv som potentiel kilde til forsvar mod (andre »lavere« magters) ondskab. Ser man bort fra den kedsommelige banalitet, som denne vinkel repræsenterer, er filmen ikke desto mindre eminent skruet sammen på sine egne præmisser. Mel Gibson er mere end oplagt som filmens hovedperson, en tidligere præst, der har mistet sin tro – og Signs må da også i lighed med Gibsons hovedværk være kommet på en lang række kristne kirkers uofficielle, kanoniske filmliste.

Men ualmindelig flot er fortællingen skruet sammen, og kunst er nu engang ikke primært interessant for dens eventuelle synspunkter, hvad enten de er religiøse eller politiske, men derimod for evnen til at gribe os i en grad, der sprænger tilværelsen åben for visioner og ideer, som gør et dybere emotionelt eller æstetisk indtryk. Om så man er enig eller ej, er dybest set sekundært.

Lige så banal og uinspirerende, som filmens præmisser og firkantede intrige er, lige så fantastisk spændende og gennemtænkte er dens virkemidler. Og lige så forenklet og endimensional dens intrige fungerer i den institutionaliserede tros, semi-dogmatiske tjeneste, lige så udspekuleret er dens brug af de overnaturlige tegn, der på underfundig og paradoksal vis åbenbarer tvetydige lag, som historien skrider frem.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk