|
BLOG
|
OM
|
REGISTER
|
FORFATTERSKAB
|
FILM-ANBEFALINGER
|
BOGANMELDELSER
|
FOTOS
|
LINKS
|
SØGNING
|
![]() |
![]() |
|
JOHN STUART MILL: »Selv når alle undtagen ét menneske mener det samme, har vi ikke større ret til at tvinge det til at tie, end det har - hvis det stod i dets magt - til at lukke munden på resten af befolkningen.« |
|
Lars von Triers Manderlay er langt mere subtil end filmens aktuelle og åbenlyse parallel til USAs besættelse af Irak. Den er rasende godt udtænkt og struktureret, pointerne kan ingenlunde kategoriseres i velkendte politiske, filosofiske eller kunstneriske kasser - og det afsluttende klimaks, da slaverne endegyldigt skal tvinges fri, er en veltilrettelagt genistreg, som indfrier forventningerne fra Dogville, uden dog at være af helt samme overrumplende karakter. Læs mere: Manderlay ... |
|
Sprogets forhold til virkeligheden som særskilt filosofisk tema har været i fokus på forskellig vis filosofihistorien igennem - ord er ikke fikserede referencer, men derimod betydningsbærende og betydningsskabende tegn i en dynamisk og kontekstafhængig vekslen. Vi betragter verden gennem sprogets overlevering, men af og til fremkommer en eller flere med ord og tanker, der slår hul på det selvfølgelige og med tiden får hovedparten til at se anderledes. Læs mere ... |
Martin Scorsese er ikke bare en filmhåndværker, som kan skrue en fængende intrige sammen med overbevisende karakterer; han er en blændende instruktør, der kan skabe klassiske dramaer af ethvert gangsteropgør.
Gangs of New York graver ned til storbyens historiske rødder, og inden for nærmest provokerende kort tid efter terrorangrebet på bl.a. New Yorks vartegn, Twin Towers, afslører Scorsese på ikke særlig »taktfuld« vis, hvorledes denne verdensmetropol i midten af 1800-tallet blev formet af blodige bandeopgør, diskrimination af irske immigranter, udtalt magtmisbrug og korruption.
Daniel Day-Lewis og Leonardo DiCaprio spiller fremragende over for hinanden i dette intense drama, der måske nok savner mere dybde, men som alle gode værker absolut bevarer nerven fra begyndelsen til enden.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, juli 2004