BORGES: »Litteraturen er ikke udtømmelig af den simple grund, at den enkelte bog heller ikke er det. Bogen er ikke et indesluttet væsen: Den er en relation, en akse for utallige relationer. En litteratur adskiller sig fra en anden, tidligere eller senere, mindre ved teksten end ved måden, den læses på ...«

En af Asiens mest bemærkelsesværdige nyere filminstruktører er Sydkoreas Ki-Duk Kim, som bl.a. har instrueret den fremragende The Isle (2000). Med Forår, Sommer, Efterår, Vinter har han skabt en buddhistisk fabel i kontrast til sin gennembrudsfilm. Læs mere: Forår, sommer, efterår, vinter ...

Den røde tråd i Holdts fotoudstilling, »Ghettoen i vore hjerter« er en bestræbelse på at menneskeliggøre ikke blot 'offeret' for racismen, men også 'racisten'. Meget forenklet er hans kongstanke den, at den smerte, der prygles ind i børn og unge i socialt marginaliserede og splittede familier, alt for ofte vender tilbage hos den voksne i indadvendte traumer og udadvendt fordomsfuldhed, der resulterer i diskrimination og had - eller i værste fald vold og racisme.

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Dogville

Instrueret af Lars von Trier (2003)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Lars von Triers mest vellykkede film siden Forbrydelsens element (1984).

Den originale og overrumplende, teater-lignende opsætning forstyrrer overraskende nok ikke det mindste, men bidrager derimod effektfuldt til den koncentrerede fortælling om den umådeligt godhjertede Grace (Nicole Kidman) og den tiltagende ublu udnyttelse af hendes godhed i landsbyen Dogville.

Ligesom i tilfældet med filmen Hero munder Dogville ud i en afsluttende dialog, der ikke uden videre lader sig placere inden for en forventet, politisk korrekt horisont, men tværtimod udfordrer beskueren filosofisk og moralsk, mindst lige så meget som det klimaktiske blod-orgie, hvor Grace viser sin hævnende bagside.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, juli 2004