JOHANNES V. JENSEN: »Det nittende Aarhundrede voksede ud paa tre Punkter: teknisk, hele den Maskinalder hvori vi lever der sætter ind; politisk, Arbejderbevægelsen; moralsk, med et Ord Darwin. En Djævel rystede straks Begreberne sammen: Teknik forvekslede man med Udvikling, og der gik Politik i Darwinismen. I stedet for Udviklingslæren, hvis Konsekvens slet ikke er draget endnu, traadte Surrogatet Fremskridt, den vilde Jagt, i Stedet for Frigørelse doktrinær Licens.«

I Det levende slot tryller Ødeheksen den unge Sophie om til en gammel kvinde, der imidlertid tager den magiske kamp op og konfronterer troldkvinder og fortryllede maskiner. Hun forelsker sig i Hauru, som dog snart viser sig at være underlagt en anden forbandelse som både monster og menneske. Filmen er instrueret af den japanske tegnefilmsinstruktør Miyazaki, der bl.a. også har skabt mesterværket Prinsesse Mononoke og den fantastiske Chihiro og heksene. Læs mere: Det levende slot ...

»Når der ikke er etik i spørgsmålet, skyldes det, at abortgrænsen ikke skal etisk forsvares, men pragmatisk begrundes. Den ene grænse er altså ikke mere eller mindre etisk end den anden,« fastslår formanden for Etisk Råd, Ole Hartling. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Chihiro og heksene

Instrueret af Hayao Miyazaki (2001)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

For den, der elsker Alice in Wonderland, Little Nemo in Slumberland, The Wizard of Oz og den slags fortryllende fortællinger om børn og barnlige sjæle, der af den ene eller anden grund falder ud af den velkendte verden og bliver hovedpersoner i en magisk eventyrverden, er Chihiro og heksene en på én gang velkendt og dog fremmedartet fortælling inden for samme genre.

Miyazaki har skabt en række animationsfilm, der bevæger sig i rummet mellem folkeeventyrernes, myternes og fantasiens univers, og som forhåbentlig alle bliver tilgængelige på det danske marked efter succesen med Chihiro og heksene (ikke mindst mesterværket Princess Mononoke fra 1997!).

Den japanske tradition gør historien friskere og mere uforudsigelig end Disney-film, ligesom vi slipper for den alt for tilbagevendende Disney'ske aura af sukkersød familie-entertainment. Miyazaki demonstrerer, at den visionære animationsfilm absolut ikke er død – ikke mindst billedsiden er sine steder af forunderlig skønhed.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, juli 2004