FELIPE FERNÁNDEZ-ARMESTO: »'Historiens gang' påvirkes mindre af begivenhederne, mens de sker, end af de konstruktioner - ofte fantasifulde, ofte forkerte - som folk lægger ned over dem. En ændring af initiativet får - ligesom træet på Berkeleys gårdsplads - kun næring, når den registreres mentalt.«

Holloway er en ung, tilbagetrukket kvinde, som de fleste vil kalde en anelse »forstyrret«, og som har det med at skære i sig selv. Hun har tilbragt en tid på en psykiatrisk institution, før hun blev sekretær for den usædvanlige advokat, Grey. Hans betydning for hendes selvværd og selvforståelse kurererer Holloway for sine selvpinsler, men erstatter dem med en endnu stærkere afhængighed af et skævt kærlighedsforhold og en tvetydig dominans. Læs mere: Secretary ...

Nicolaus Cusanus knytter an til den i og for sig gængse religiøse idé, at den virkelige visdom ikke lader sig indkredse inden for sprogets begrænsninger og eksemplificerer det sokratiske dictum: Alt, jeg ved, er, at jeg intet ved. Der er ikke nogen egentlig (rationel, kommunikerbar) viden, men højst en tilnærmelse - en indsigtsfuld uvidenhed. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

The Cell

Tarsem Dhandwar Singh (2000)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Jennifer Lopez er ikke nogen dygtig skuespiller, men i rollen som velmenende psykiater, der benytter sig af en avanceret form for »virtual reality«-teknik for at blive koblet ind i autistiske børns virkelighed, spiller det ikke den store rolle.

Filmens force ligger et helt andet sted, nemlig i de usædvanlig smukke, bizarre og skræmmende virkeligheds-scenarier, Lopez må bevæge sig rundt i og ultimativt har vanskeligt ved at slippe ud af.

I modsætning til Bernard Roses solidt gennemførte Paperhouse (1988), der udforsker en autistisk virkelighed på et dybere plan, er hovedhistorien i The Cell og den stereotype serial killer, hvis virkelighed bliver filmens omdrejningspunkt, mindre interessant i sig selv; det er først og fremmest den visuelle æstetik, som er ualmindelig bjergtagende, og som gør filmen værd at se og gense.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, juli 2004