Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Danske landmænd er langt mere forgældet end grækerne

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad Natur & miljø nr. 6/2011 sætter foreningens direktør René la Cour det danske landbrugs gældskrise i perspektiv ved bl.a. at sammenligne med grækernes svimlende gæld:

Første december får landmændene udbetalt årets landbrugsstøtte i millioner. Så plejer salget af Porsche Cayenne og Range Rovers at stige drastisk - men i år er det måske bare banken der bliver glad?

Men lad os lige tage en sammenligning: 13 millioner grækere skylder tilsammen 2.536 mia. kr. Det svarer til, at hver græker skylder 224.000 kr. I Danmark står godt 32.000 landbrugsbedrifter for en samlet gæld på 359 mia. kr. Det svarer til, at hver landmand i gennemsnit skylder 11,2 mio. Kr.

Eller det faktum, at 56.600 grønlændere i 2009 i gennemsnit fik 60.000 kr i bloktilskud for at kunne opretholde et velfungerende samfund nær polarcirklen. Til sammenligning fik godt 57.000 danske landmænd samme år i gennemsnit 126.000 i direkte landbrugsstøtte, i alt 7,3 mia. kr for at kunne drive den fede, højtydende landbrugsjord i et land, der historisk laver frivillige og helt uforpligtende aftaler med erhvervet.

René la Cour Sell Citeret fra online-versionen »Fælles goder fælles penge«

Sammenligningen er lige så relevant, som den er tabubelagt i store dele af den politiske debat. En analyse baseret på OECD-standarder, der er udarbejdet af lektor i landbrugsøkonomi på Aalborg Universitet, Jan Holm Ingemann, anslog sågar i 2009, at dansk landbrug modtager for ca. 18 mia. kr. i direkte og indirekte støtte om året. En oplysning, der burde række til en hel valgkamp om besparelser og nye visioner for et erhverv i afgrunden - men det bliver forbigået igen og igen.

Og det er ikke kun relevant for at sætte klapjagten på hundredtusindvis af ledige danskere i relief, mens hånden holdes over et underskudserhverv - det er for alvor relevant at spørge, hvorvidt vi som samfund og fællesskab er tjent med et landbrug, der ikke alene er så forgældet og dyrt i skattekroner og støtteordninger, men samtidig har så ødelæggende indflydelse på naturen?

»I det lys kan man diskutere, om landbrugsstøtten overhovedet har været til gavn for nogen eller noget,« konstaterer la Cour Sell, der fastslår: »Det er DN’s holdning, at fælles penge til landbrugsstøtte skal bruges til at fremme fælles goder i form af både sunde fødevarer, rent drikkevand og en rig natur. Tiden er for længst løbet fra støtte uden modkrav.«

Trods regeringsskiftet er berøringsangsten over for dansk landbrug i bund og grund stadig for udtalt. Måske hænger det sammen med landbrugets fordums storhed, hvor det var et altafgørende erhverv for Danmark - mange har aldrig rigtig opdaget, at det i årtier er gået hastigt ned ad bakke, og at erhvervets betydning for samfundsøkonomien er svundet stadig mere ind.

De såkaldte oplevelseserhverv bidrager f.eks. med 108 mia. kr. til dansk økonomi om året - over otte gange så meget som det samlede bidrag fra landbrug, gartneri og skovbrug. I dag er kun 2,8 procent af hele arbejdsstyrken ansat i erhvervet (landmænd, landbrugsmedhjælpere, medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer).

At dansk landbrug har forgældet sig i svimlende grad, altimens den danske natur lider under et af verdens mest intensive landbrug, burde rykke misforholdene i det ekstremt støttetunge erhverv langt op på den politiske dagsorden - faktisk beløber de 32.000 landbrugsbedrifters samlede gæld sig til en syvendedel af Grækenlands gæld.

Men at tilbyde virkelighedsforladte bageopskrifter til Danmarks fattige, ja, det er visionen fra Joachim B. olsen, der kan trække overskrifter - ikke et ord om landbrugets underskudsforretning og milliardstøtten til skade for drikkevand og natur fra den liberalistiske kuglestøder?

Måske var det på tide at få andre politikere på banen med en dagsorden, der afspejler et af de største og mest kontraproduktive paradokser i både økonomi og politik: det danske landbrug.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 10.12.2011