Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Samuelsen, Sass, rockere - og pressegribbe

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Selvfølgelig var det menneskeligt og omsorgsfuldt, at Anders Samuelsen betalte sin søns narkogæld til Hells Angels, uanset det retspolitisk problematiske, og selvfølgelig er det komplet ligegyldigt i forhold til Samuelsens virke som politiker. Havde han handlet anderledes, havde han utvivlsomt bragt sin søn i fare - og en far, der ville bringe sin søn i fare, er selvfølgelig ikke nogen særlig rar eller særlig kærlig far.

At Samuelsen reagerede, som han gjorde, ændrer selvfølgelig ikke ved, at politiet må forsøge at opklare sagen på det grundlag, de nu kan arbejde ud fra - hvad enten Samuelsen og hans søn vil udtale sig eller ej. Man kan trods alt ikke tvinge folk til at være ekstraordinært modige, selv om man kan appellere til det.

To sidste forhold om Samuelsens sag: 1) parallellen til Sass Larsens sag og 2) pressens reaktion (dvs. dele af den):

Samuelsens historie er blevet sammenlignet med Henrik Sass Larsens, og formelt er der selvfølgelig klare lighedspunkter: Begge har været i kontakt til rockerkredse - hvilket dog i ingen af tilfældene i sig selv burde være problematisk (hvorfor i al verden skulle nogen nødvendigvis pr. automatik blive associeret med handlinger og holdninger hos de mennesker, man måtte mødes med?). I begge tilfælde er der imidlertid involveret kriminalitet, om end ikke beviseligt tilknyttet hverken Samuelsen eller Sass, hvorfor der heller ikke her er noget at være den mindste smule forarget over.

Fra flere sider vurderes det i hvert fald ikke at være kriminelt at betale en andens narkogæld, og det er heller ikke kriminelt (og bør lige så lidt være suspekt) i sig selv at møde en rocker på en café og sludre om hans problemer eller om alt muligt andet - så længe der ikke planlægges eller orienteres om ulovlige forhold, naturligvis.

Når Sass's sag alligevel efter min mening reelt er langt mere problematisk end Samuelsens, skyldes det ikke, at Sass har mødtes med en rocker, eller at jeg på nogen måde deler den opfattelse, at dét i sig selv skulle være den mindste smule problematisk i forhold til at blive minister.

Som tidligere nævnt er Sass' problem i mine øjne den oprindelige uforbeholdne accept af, at bare et 'uskyldigt' møde skulle gøre det helt OK at udelukke hans egen ministerkarriere:

At Sass Larsen ikke har villet ud med hele forklaringen er som nævnt ikke problemet, men ved selv at fremhæve en detalje som et par uskyldige møders samtale med en rocker som et »fejltrin« så voldsomt, at det skulle være en fuldt ud legitim grund til at blive vraget som minister, gør han det derved til et politisk statement om, at der er mennesker, man som politiker slet ikke må tale med, uden at en efterretningstjeneste med største ret og rimelighed kortslutter hele ens politiske karriere.

Ved selv at gøre dette til gyldig politisk norm har Sass Larsen vist, at hans forståelse for et åbent samfunds elementære og vide politiske rammer for samtale og dialog kan ligge på et meget lille sted - og uanset PET's materiale har han derved ydermere demonstreret, at det i alle tilfælde er betryggende, at han er ude af dansk toppolitik.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 4.10.2011

Da Sass så nogle uger senere pludselig godt ville ud med mere om det famøse møde, blev det til offentliggørelsen af nogle SMS'er, hvor han ganske vist ikke udtaler noget som helst problematisk, men til gengæld højst forbavsende tilsyneladende reagerer helt tavst på nogle temmelig kryptiske meddelelser:

Torben Ohlsen-Jensen: Hej Sass ... talte med Murat senere ... Bad ham lukke røven ... De skal bare skrubbe af ... Husk Sass ... vi er de stærkeste

Henrik Sass Larsen: Hey. Skal hilse fra Tommy. Vi sidder i Køge og nyder det. Alt godt. Sass.

Man kan vel vanskeligt undgå at få fornemmelsen af, at noget, der ikke tåler offentlighedens søgelys, er udeladt her - enten en besked, der ikke er offentliggjort, eller en besked, der er underforstået de to imellem.

Det er selvfølgelig også dét, der har fået juraprofessor Eva Smith til at undre sig: »Hvis nogen skrev sådan til mig, så ville jeg sige: 'Hvad sker der her?'« (Politiken.dk, 28.10.2011).

Det gør Sass imidlertid ikke - han sms'er bare videre, som om de snakker om vejret. Bizart, men selvfølgelig ikke den mindste smule ulovligt.

Men Sass har først og fremmest kompromitteret sig som politiker, ikke ved at mødes med eller kende en rocker, men efterfølgende, hvorimod Samuelsen simpelthen bare har optrådt som en forælder hele vejen igennem.

Gribbementaliteten blandt visse dele af pressen har desværre også allerede indfundet sig og boret i sønnens liv i stedet for at respektere Samuelsens udtrykkelige og helt rimelige ønske om at lade ham leve sit liv uden for mediernes søgelys. Sønnen har ikke valgt offentligheden, blot fordi hans far har - manglende respekt herfor fra dele af pressens side er slet og ret forkastelig.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 8.11.2011