Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

SRSF-regeringens første svigt

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jeg har tidligere været inde på det store potentiale i den nye regering som Grøn Blok, og jeg skal siden knytte nogle kommentarer til den nye regerings værdipolitiske fremskridt - men her handler det om noget andet.

Der er gået inflation i beskyldningerne om »løftebrud« i forhold til, hvad regeringspartierne tilkendegav før valget, og hvad de skriver i regeringsgrundlaget - uanset hvad man måtte mene politisk, er og bliver der spørgsmålet om at kunne tælle til 90, og hvad der ikke kan samle 90 mandater i Folketinget, kan næppe med rimelighed siges at være et brudt løfte.

Noget andet er imidlertid de løfter og tilkendegivelser, som rød blok var kollektivt enige om før valget, og som de nu har fælles flertal til at kunne gennemføre - her kan man tale indiskutabelt om løftebrud og svigt, hvis sådanne fejes under gulvtæppet.

Og det er nøjagtig, hvad der allerede er sket.

Efter af Socialdemokraterne, De Radikale og SF har tordnet imod kontanthjælpsloftet og starthjælpen, er de nu prioriteret så lavt, at der ikke er nogen plan for, hvornår de bliver afskaffet.

»Der er ikke noget, der er givet på forhånd. Nu har vi lavet et regeringsprogram, og af det fremgår det jo tydeligt, at regeringen vil afskaffe fattigdomsydelserne,« siger Morten Østergaard.

Men hvis den nye regering ikke kan love, at noget så afgørende er et element i det førstkommende finanslovsforslag, har man fra første dag mistet en betydelig del af sin socialpolitiske troværdighed. Hvor hult bliver da ikke ordene i Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets åbning: »Væk med fattigdomsydelserne. Væk med kontanthjælpsloftet. Væk med starthjælpen.«

Hvordan kan Socialdemokraternes og SF's solidaritet og De Radikales socialliberale fundament underprioriteres med så let hånd, at man kan trække på skuldrene og bare vente og se - velvidende, at de har et flertal i hus for en afskaffelse?

Og det er såmænd ikke det eneste svigt.

Før valget krævede rød blok, at et mindretal på mindst to femtedele af alle folketingsmedlemmer skulle kunne nedsætte en uvildig undersøgelseskommission. Dengang var rød blok i mindretal og i opposition, og dengang var man frustrerede over, at et lillebitte snævert folketingsflertal kunne blokere uvildige undersøgelser igen og igen - nu har så lige selv overtaget ministerkontorerne, og så ...? Ingenting.

Nu er det jo ikke VK-regeringen, men SRSF-regeringen, der har et lillebitte snævert folketingsflertal, og de skal åbenbart (heller) ikke risikere, at et (nyt) mindretal kan kræve en uvildig undersøgelse ...

Så sent som i september insisterede Socialdemokraterne, De Radikale og SF endvidere på undersøgelser af, om CIA har brugt dansk luftrum til ulovlige fangeflyvninger, og nu har de flertal for netop at gennemføre en sådan undersøgelse - og så ...? Ingenting.

Nu sidder Villy Søvndal selv som udenrigsminister og siger: »For at vi ikke skal sande til i bagudrettede og omkostningstunge undersøgelser har regeringen vurderet, at det ville være tilstrækkeligt at genfremsætte tilbuddet til Grønland om, at de kan få fri og komplet adgang til alt relevant, hvis de i Grønland mener, at de har det behov.« (Ritzau, 6.10.2011).

Det er hykleri. Et pænere ord findes ikke.

Knap er blækket på regeringsgrundlaget tørt, før den nye regering løber fra fælles løfter.

OPDATERING: Presset fra flere sider har haft en effekt. Helle Thorning-Schmidt har siden meldt ud, at starthjælp og konanthjælpsloft vil blive fjernet i forbindelse med første finanslov.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 6.10.2011