Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

CEPOS langt mere frihedsbevidst end regeringen og SSF

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit eget liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning.« Dét var Anders Fogh Rasmussens frihedsløfte til borgerne i hans først nytårstale som statsminister - et blændende luftkastel. Virkeligheden blev en anden.

Man kan sige meget om den borgerlige tænketank CEPOS, men når det gælder retssikkerhed og personlig frihed - og her taler vi reel personlig frihed, ikke dét substansløse bordtaleri som en række 'liberale' politikere slynger om sig med - er Jacob Mchangama langt mere konsekvent og konsistent end regeringen, Dansk Folkeparti og SSF til sammen.

Mchangama konstaterer efter ti års VK-regering: »Samlet set er det helt klart gået tilbage for den personlige frihed. Især hvis man inkluderer retssikkerhed under personlig frihed.« (Politiken.dk, 14.9.2011).

Overvågning, kontrol og regler, regler, regler er boomet under ti års VK-regering, herunder visitationszoner, zoneforbud og øget overvågning af datatrafik - alt sammen med forbudspartiet Dansk Folkepartis velsignelse, naturligvis.

I slående - og sigende - kontrast til partiernes generelle valgtemaer betoner CEPOS og Mchangama det i almindelighed alt for oversete frihedsundergravende sociale kontrolsystem: »Det går i høj grad ud over nogle af de svageste, eksempelvis førtidspensionisterne og dagpengemodtagerne, fordi prisen for at få de her velfærdsydelser er, at man bliver underlagt et stadig mere indsnævret kontrolregime. Der må man sige, der har den nuværende regering i høj grad været med til at skrue op for det.«

Desværre er der ikke umiddelbart udsigt til fremskridt, hvis SSF overtager regeringsmagten, selv om man kunne tro, at vi havde nået årtiers bundniveau efter VKO's friheds- og retssikkerhedsindskrænkende tiltag. Også Socialdemokraterne har stemt for terrorpakkerne og med politiloven medvirket til at indføre visitationszoner og administrative frihedsberøvelser, og SF's partiledelse har ikke alene bundet sig til Socialdemokraterne, men har også selv forfulgt en stadig mere populistisk og proportionsforvrænget retssikkerhedspolitik - hvilket selvfølgelig ligeledes fører til en svækkelse af individuel frihed og integritet.

Det er f.eks. ikke mange måneder siden, at SF's integrationsordfører Astrid Krag var helt indforstået med, at 14-årige skulle kunne risikere at blive udvist betinget for en bagatelagtig overtrædelse af knivloven: »Det er et fint signal at sende, at du skal være påpasselig med, hvor du tager kniv med hen.« (Information, 23.6.2011).

Et »fint signal at sende«.

Og skatte-frihedskæmperne i Liberal Alliance synes ikke videre bekymret over, om den ledige bliver pisket rundt til idiotkurser, patroniserende disciplinering og meningsløs aktivering? Ikke ligefrem blandt partiets valgtemaer, vel?

Der er brug for en reel retssikkerheds- og frihedsdagsorden, som har alle borgere i fokus, ikke en selektiv eller symbolpolitisk leflen. Terrorlovene baserer sig på hysterisk opskruede terrortrusler - der fortsat er under risikoniveauet for dødsfald ved lynnedslag - og kontrolregimet over for de ledige og de socialt marginaliserede er blevet en skrue uden ende.

Ingen ved, hvordan valget ender den 15. september - men jeg tør desværre godt spå, at en reel retssikkerheds- og frihedsdagsorden ikke bliver overflødiggjort, uanset hvem der sætter sig i Stats- og Justitsministeriet.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 14.9.2011