Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Klimatosser - dansk politiks nye landsbytosser?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Man kan med videnskabelig saglighed og proportionernes redelighed i behold diskutere, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre for at forhindre eller minimere konsekvenserne af den globale opvarmning. Man kan med videnskabelig saglighed og proportionernes redelighed diskutere, hvor meget havene kommer til at stige, og hvor hurtigt.

Ja, man kan selvfølgelig diskutere hvad som helst, men det er ikke alle synspunkter, der kan mønstre samme videnskabelige redelighed.

Man kan således ikke med videnskabelig saglighed og proportionernes redelighed i behold benægte, at de globale klimaændringer i vid udstrækning er menneskeskabte, sådan som Pia Kjærsgaard gjorde det for åben skærm i debatten på DR2 for nylig: »Jeg må lige sige: de her klimaforandringer, de er ikke nødvendigvis menneskeskabte.« (DR2 Debatten, 6.9.2011).

»Vi har altid haft klimaændringer. Jeg ved da godt, at fra Klimakommissionen er man utrolig skråsikker, og det har man da lov til at være, men der er også nogle mennesker, der sætter spørgsmålstegn ved det her. Et rigtigt stort spørgsmålstegn,« fastslog Kjærsgaard.

Ja - jeg hørte f.eks. i vinters én, der sagde, at der »da ikke kunne være nogen global opvarmning med al den sne, vi fik« ...

Men selvfølgelig - at tvivle er i reglen en god ting, især at tvivle på autoriteter og magthavere. Men man kan også overdrive en god ting.

Kjærsgaards optræden minder mig om et afsnit i Michael Jeppesens underholdende bog om klimatopmødet i december 2009 i København, I gudernes hænder, ifølge hvilken Venstres Thor Pedersen hævdede, det i virkeligheden er forsvindende få gram CO2, der udledes i atmosfæren ...

Du er ikke alene, Kjærsgaard.

Ved samme topmøde bidrog Jeppesen i øvrigt til mødet hos klimanægterne (altså »dem, der sætter spørgsmål ved det her,« som Kjærsgaard siger) ved at stille et interessant spørgsmål til panelet:

- Der findes en meget interessant teori om, at bassinerne udvider sig, når temperaturen stiger, så vandstanden i virkeligheden falder, når vejret bliver varmere; sætter det ikke for alvor klimaændringerne i perspektiv? Jeg mener, et dobbelt så stort Maldiverne!

Det bryder uro ud i panelet. De har ikke hørt den teori før, men det er selvfølgelig også en, jeg lige har fundet på, så de er undskyldt.

Humlum [norsk professor] tager ordet.

- Rumfangsudvidelsen gælder også for bassinerne, så den teori er naturligvis også med i spillet.

Dér kan man bare se.

Det anfægtede i øvrigt heller ikke Pia Kjærsgaard i DR2 Debatten, at professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, Kathrine Richardson, der er formand for regeringens egen klimakommission, kunne påpege, at 97-98 procent af alverdens forskere er enige i den menneskelige faktors store betydning for den globale opvarmning.

»Jeg vil gerne advare imod, at man nærmest synes, at hvis man sætter spørgsmålstegn ved det her, så har man ganske enkelt ikke opfundet den dybe tallerken,« indskærpede Kjærsgaard.

Hun kunne også have svaret som Fremskridtspartiets Kresten Poulsgaard i sin tid: »Hvis de' æ' fakta, benægter a' fakta!«

Engang var der nogen, der med et glimt i øjet blev kaldt »landsbytosser« - det var dem, der lavede rav i den i Fremskridtspartiet. Siden kom udtrykket »storbytosser« om lovligt ivrige ukoordinerede forslag fra nogle af Ny Alliances kandidater i valgkampen 2007.

Er det her begyndelsen til klimatossernes indtog i valgkampen anno 2011 - eller mon Kjærsgaard har fået et vink med en vognstang om, at hun nok skal padle uden om den globale opvarmning, indtil valget er overstået ...?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 7.9.2011