Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ORG kæmper for etnisk udrensning - bare en 'kaffeklub'?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Politiken har afsløret eksistensen af et hemmeligt indvandrerfjendsk netværk, der siden slutningen af 1980'erne har kæmpet for et »indvandrerfrit Danmark«, og hvoriblandt flere tilsyneladende bifalder brugen af vold mod indvandrere og anerkender Hells Angels' underafdeling AK 81 for at »tæske provokerende perkere«, mens man selv registrerer »landsforrædere«.

Men det er bare en »kaffeklub«, siger tidligere formand for Den Danske Forening, Ole Hasselbalch.

Det hemmelige netværk, der kalder sig ORG, har ca. 100 medlemmer, der bl.a. er eller har været aktive i Dansk Front, Vederfølner og lokallisten Århus Mod Moskeen. ORG-medlemmer udgør endvidere flertallet i Den Danske Forenings styrelse.

Men det er bare en »kaffeklub«, siger altså den tidligere formand for den forening, hvis styrelses flertal er med i ORG. Kaffeklubben ORG vil nemlig bare »snakke med hinanden om indvandring uden indblanding fra offentligheden«, forklarer Hasselbalch.

ORG har ikke selv villet interviewes på almindelige vilkår, men har reageret med et offentliggjort brev, hvori det bl.a. hedder, at »den ikke-offentlige profil har muliggjort en fri debat i en personkreds med forskelligartet politisk ståsted - naturligvis omkring emner relateret til indvandringen og den igangværende omdannelse af Danmark fra et homogent til et multikulturelt samfund - men i mindst lige så høj grad om historiske og kulturelle emner i form af foredrag, debatter og ekskursioner til historiske lokaliteter«.

En politiassistent, der var et ledende medlem af kaffe- og ekskursionsklubben, har ikke desto mindre misbrugt sin adgang til politiets databaser og skjult ulovlige våben og ammunition samt klistermærker med budskabet: »Rigtige danskere skider på Koranen«. Politiassistenten blev fyret.

Politiken skriver endvidere om det, Hasselbalch kalder en »kaffeklub«, og som ifølge ORG selv bare ønsker en »fri debat«:

Politiken er i besiddelse af dokumenter fra slutningen af 1990’erne, som viser, at i dag forhenværende politikere som Uffe Ellemann-Jensen (V), Peter Brixtofte (V), Birte Weiss (S), Erling Olsen (S), Anker Jørgensen (S), Ritt Bjerregaard (S) og Poul Schlüter (K) blev registreret i Den Store Hukommelse for »vanvidsudtalelser« tilføjet politikernes privatadresse og telefonnummer samt dato og sted for udtalelserne.

Andre lister rummer alene navne, adresser, stilling, telefonnumre og oplysning om samlevere for en række politikere og debattører. (...)

Mens ORG’s ledelse består af pæne danskere med egne virksomheder eller i gode stillinger blandt andet i den offentlige administration, viser de andre sider af sig selv, når de optræder i ORG-sammenhæng. Under den årlige solhvervsfest i 2003 fik lederen Jesper Nielsen en negerdukke i gave af ORG-kammeraterne. Han flåede den ud af emballagen, og den brune dukke blev brændt på bålet, viser fotos fra begivenheden, som Politiken er i besiddelse af.

Den omfattende registrering skulle tilsyneladende være tilgængelig for flere end ORG, fremgår det af en besked fra netværkets leder, Jesper Nielsen: »Billederne skal stilles frit til rådighed for alle aktører i den nationale kamp, herunder selvfølgelig ORG – men også Vederfølner, DDF, Junikredsen, Trykkefrihedsselskabet m.fl.«

Hvad skal man mon med disse privatadresser i »kaffeklubben«, Hasselbalch? Og hvorfor registrere samlevere?

Når lederen, Jesper Nielsen, brænder en sort dukke af på et bål sammen med sine kammerater, er det så bare eftermiddagshygge i kaffeklubben, som vil »snakke med hinanden om indvandring uden indblanding fra offentligheden«? Og hvordan har man mon i kaffeklubben tænkt sig at få et »indvandrerfrit Danmark« på anden vis end gennem en regulær etnisk udrensning, Hasselbalch?

APROPOS

> Det nye højre i Danmark: Den Danske Forening

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 11.8.2011