Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Rasmus Jarlovs fornemmelse for politisk manipulation

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

De Konservatives kirke- og uddannelsesordfører Rasmus Jarlov er ikke bleg for manipulationen som politisk virkemiddel. Så meget fremgår i det mindste af et blog-indlæg, »Upassende forsøg på at associere norsk psykopat med demokratisk højrefløj«, hvor han bl.a. kritiserer undertegnede ud fra denne overskrift.

Dagen efter terrorangrebet i Norge skrev jeg stik modsat den vinkel, Jarlov lægger for dagen i sit indlæg: »Tilbage står, at koldblodige massakrer mod tilfældige civile er et afstumpet politisk våben, uanset hvem der står bag, og at det afgørende selvfølgelig stadig er at fastslå, at terror hører til de ekstreme undtagelser i Europa, og at sandsynligheden for at blive ramt af et terrorangreb i Europa fortsat er meget minimal. Afgørende er det med andre ord, at vi ikke benytter hverken denne eller andre terroraktioner til at indskrænke frihedsrettigheder, og at vi ikke benytter den til at generalisere og dæmonisere.«

Jeg har ikke associeret den norske terrorist Anders Behring Breivik med »den demokratiske højrefløj«, men har påpeget, at hans bagvedliggende antimuslimske univers er en cocktail af udbredte forestillinger på den mest antimuslimske sfære blandt en række af Europas populister og nationalister.

To dage senere, da Breiviks manifest var offentliggjort, påpegede jeg således, at hans verdensanskuelse »er fostret af den type antimuslimsk hysteri og yderligtgående nationalkonservatisme, som ikke blot gennemsyrer gerningsmanden Anders Behring Breiviks mainfest, 2083 - A European Declaration of Independence, men er standardcocktail hos den mest antimuslimske sfære blandt en række af Europas populister og nationalister.«

Dette faktum er helt indlysende. Men selvfølgelig skrev jeg også: »Det er elementært og banalt, men i tilspidsede situationer nødvendigt at konstatere, at højreorienterede i almindelighed ikke skal 'stå til ansvar' for højreradikal terror, ligesom muslimer, marxister og tamiler ikke skal stå til ansvar for islamistiske, marxistiske eller tamilske terrorister.«

Altså understregede jeg atter det stik modsatte af dét, Jarlov sigter til med sin overskrift.

Jeg har krævet »selvransagelse« blandt dem, »hvis forudindfattede fordomme havde dømt 'muslimer' bag terroren i Norge, inden der overhovedet var noget konkret om motiv eller gerningsmand,« hvilket gælder en række medier og vor hjemlige 'islamkritiker' Lars Hedegaard.

Selv samme Hedegaard er desuden den eneste, jeg har nævnt, der har behov for selvransagelse for sin voldsomme krigsretorik og krigsmetaforik i den løbende islamdebat, af den krystalklare grund, at han i ind- og udland betragtes som en stor autoritet blandt yderligtgående antimuslimske bevægelser, og at det så meget desto mere er nødvendigt at imødegå ham, når han direkte taler om nødvendigheden af at skabe »parallelinstitutioner under vores kontrol« som noget klassisk »i besatte lande« og lignende scenarier:

Selvfølgelig skal Hedegaard ikke holdes ansvarlig for vold af nogen art, men selvfølgelig er det tid til selvransagelse i Trykkefrihedsselskabet, når Hedegaard ganske overgearet og uden den mindste nøgternhed beskriver kommende groteske voldsscenarier, som var de profetisk uundgåelige:

»De [muslimer] hader endda hinanden. Når de er færdige med at dræbe os, vil de begynde at dræbe hinanden, som vi ser i forskellige lande som Irak.« (Tale til International Free Speech Society, Canada; 3.10.2010).

»Indtil islam er reformeret, er jeg bange for, at jeg er nødt til at sige, at det bliver evig krig, indtil én af os vinder. Eller indtil vi overgiver os.« (Tale til International Free Speech Society, Canada; 3.10.2010).

25.7.2011

Intet af dette bemærkes eller kommenteres af Jarlov, der i stedet skyder med virkelighedsfjernt spredehagl, som er fuldkommen uden relevans for, hvad jeg har skrevet.

Jarlov skriver i stedet: »De 45 venstre-ekstremistiske terrorforsøg i Europa i 2010 har mig bekendt aldrig fået Politiken, Villy Søvndahl eller Rune Engelbrecht til at bede om selvransagelse hos den danske venstrefløj.«

Selvfølgelig kræver jeg ikke »selvransagelse« af hverken hele højrefløjen eller hele venstrefløjen, når terror begås med enten højreekstreme eller venstreekstreme motiver af den indlysende grund, at jeg ikke kunne drømme om den slags fuldkommen idiotiske, usaglige og dæmoniserende generaliseringer, der stille en hel politisk fløj eller en hel befolkningsgruppe til direkte eller indirekte ansvar for, hvad ekstremister under det ene eller andet banner måtte udføre!

Men det er hamrende indlysende, at hvis en marxistisk terrorist sprænger en bombe i et regeringskvarter i Norge eller Danmark og koldblodigt skyder og dræber politiske aktivister for dernæst at offentliggøre et manifest, der ud fra marxistiske analyser retfærdiggør dette og tilmed refererer til en internationalt kendt dansk marxist, så ville jeg selvindlysende kritisere den pågældende marxist, hvis ikke dette af sig selv førte til en vis selvransagelse.

Det er bare ikke det, vi står over for i dette tilfælde. Men i alle tilfælde af brutal vold og skelsættende begivenheder er det naturligvis vigtigt at undgå generaliseringer og fastholde præciseringer. Derfor skriver jeg også i min klumme i dagens Politiken:

Jeg er således enig med Søren Espersen, når han melder hus forbi over for den kritik, der associerer Dansk Folkeparti med Breiviks militante tankeverden.

Der er afgørende spring fra DF's politiske virke til Breiviks monstrøse misgerninger, men der er også betydelig afstand fra partiets nok så kyniske antimuslimske retorik til en militæranalytisk selviscenesættelse af vilde borgerkrigsscenarier.

Sidstnævnte er ikke karakteristiske for DF som parti, kun for partiets allermest yderligtgående røster og den debatkultur, der trives længere ude ad den radikale antimuslimske tangent. Dérude, hvor også internationale debattører som Lars Hedegaard er blandt autoriteterne og langtfra begrænser sig til 'islamkritik', men opmaler et surrealistisk trusselsbillede, hvor muslimerne er blottet for al samvittighed, voldtager og dræber deres egne døtre og forbereder en blodig borgerkrig imod os andre.

Hedegaard har svaret på kritik ved med rette at afvise et ansvar for terrorhandlingerne i Norge, men kan selvfølgelig ikke bare afvise Breiviks henvisning til sit eget trusselscenario med, at Breivik »også citerer Platon og Churchill«.

Rune Engelbreth Larsen, 28.7.2011

Summa summarum: Nej, jeg har hverken før eller efter Jarlovs indlæg krævet selvransagelse hos »den demokratiske højrefløj« endsige kædet den sammen med den norske terrorist, hvilket jeg naturligvis forventer, at Rasmus Jarlov præciserer.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 28.7.2011