Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Når eksperter politiserer og politikere polemiserer

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Eksperter skal have lov til at sige deres mening om hvad som helst, når medierne spørger dem. Det er journalistens opgave at forholde sig kritisk til udsagnet.

Tilsvarende skal politikere naturligvis kunne give igen på eksperters udtalelser. Det er OK, når Søren Pind bliver sur på Marlene Wind, der er centerleder på Københavns Universitet, fordi hun qua EU-ekspert har udtalt om grænsedebatten: »Det er som jeg vurderer det ren og skær valgflæsk. Det her handler om at man kæmper om nogle vælgere og man appellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund.«

Det er vanskeligt at komme uden om, at det er overordentlig polemisk formuleret, og det bør derfor heller ikke forarge, at en politiker som Søren Pind derfor omtaler hende på samme polemiske niveau som Marlene halv-vind.

At Pind i forvejen selv befinder sig på dette polemiske niveau, når han vrænger »åbenlyst idiot« efter en svensk menneskerettighedskommissær, fortæller jo så en hel del om ministerens almene diskussionsniveau i øvrigt, hvorfor hans forargelse er vel letkøbt. Men det ændrer ikke ved, at Winds udtalelse er forbavsende polemisk.

Men når samme Pind påstår om Marlene Wind, at hun »udtaler sig om noget, hun intet begreb har om, og intet fagligt belæg har for, og alligevel kalder hun sig selv for ekspert,« er det jo ikke sandt. Det, hun kan beskyldes for, er at politisere og polemisere, men ikke at udtale sig uden fagligt belæg, blot fordi hendes vurdering ikke passer Pind.

Selvfølgelig er hun ekspert - det gør hende bare ikke i sig selv 'objektiv', og det bør medierne tage hensyn til og højde for. Også i dette tilfælde.

I den komiske afdeling er til gengæld Pia Kjærsgaards reaktion på Winds udtalelser: »Jeg synes, hun benytter sin stilling til at håne, nedgøre og latterliggøre, og det, synes jeg, ikke er professionelt.«

Gevaldigt store klippestykker at smide med af en politiker, der i så henseende bor i landets største og mest skrøbelige glashus, for naturligvis er det ikke 'bedre' eller mindre problematisk, når medier ukritisk lader magtpolitikere tordne hån og latterliggørelse ud fra magtens tinde - tværtimod.

Men tilbage til problemet med mediernes omgang med 'eksperterne', der er mere principielt end i dette ene eksempel, som Kjærsgaard og Pind nu farer i flint over.

Faktisk er det dybest set værre, når ekspertudtalelsernes politisk farvede udtalelser serveres helt upolemisk, fordi de i sådanne tilfælde så meget desto lettere glider forbi pressens kritiske parader og får lov til at fremstå som nøgterne facts. Den indlysende polemik vil seere, læsere og lyttere automatisk være på vagt overfor, men den stilfærdige servering af en nok så tendentiøs 'ekspert-udtalelse' får sjældnere alarmklokkerne til at ringe.

Det gælder ikke mindst en række topøkonomer fra bankverdenen, der rask væk benyttes til at udtale sig om bankpakker og alskens samfundsøkonomi.

Må de da ikke dét? Selvfølgelig, men der kan heller ikke herske et sekunds tvivl om, at de er betalt for at tale deres banks interesser, det vil sige, at de allerede i udgangspunktet end ikke er potentielt upartiske eller neutrale.

Derfor er vi tilbage ved den del af fødekæden, der skal stå vagt over for både eksperter (herunder ikke mindst økonomer), der politiserer, og politikere, der polemiserer - pressen.

Det er mikrofonholder-interviews, der er problemet.

Naturligvis kan man spørge Danske Banks topøkonom om alt fra efterlønsreform og bankpakker til integrationspolitik og vejrudsigten, og selvfølgelig kan han tale sin banks sag, men pressen skal være knivskarp i sin magtkritiske tilgangsvinkel og via sine spørgsmål tilkendegive direkte eller indirekte over for læsere, lyttere og seere, at vi her selvfølgelig har at gøre med et klart partsindlæg.

Ingen politisk 'neutral' kommentator er neutral, ingen fagekspert er ufarvet af sine holdninger, og ingen politiker er uden en politisk agenda, og derfor skal alle interviewes lige høfligt, sagligt og kritisk. Og det gælder også de tilsyneladende ikke-polemiske eksperter, der ikke hidser sig op, men barer lirer deres holdninger af i monotone tonefald som naturlove - uden skyggen af kritiske modspørgsmål.

APROPOS

> Mediemagt og magtkritik

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 13.6.2011