Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Der må være en grænse - for nationalismen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Når ikke mindst tyskerne går så kraftigt i rette med aftalen om dansk grænsekontrol, er det naturligvis ikke blot et spørgsmål om, at konsekvenserne er overdrevet af medierne, sådan som man efterhånden skulle tro på politikere fra VKO.

Det handler om, at Danmark gennem ti år har fremmet nationalismen, og at den nye aftale har samme effekt, der vil invitere flere lande til at gå i samme retning.

Kritikerne står i kø, og der bliver ikke lagt fingre imellem fra regeringens traditionelle venner: »Reaktionen fra udlandet har været stærkere, end nogen kunne forstille sig, og vi ser gerne, at den skærpede grænsekontrol ikke bliver indført,« siger Karsten Dybvad, adm. direktør i Dansk Industri. (Berlingske.dk, 9.6.2011).

Venstres Britta Schall Holberg er heller ikke begejstret: »Jeg er utrolig ked af det signal, der bliver sendt med den ordning. Og jeg er fuldstændig ligeglad med, hvordan det bliver udformet. Den reaktion, der kommer udefra, er så ubehagelig for os som danskere. Det har jeg givet udtryk for lige fra starten.« (Berlingske.dk, 9.6.2011).

Tysklands viceudenrigsminister, Werner Hoyer, har fuldkommen ret i at advare EU-landene imod at »lege med nationalismens ild«, og SSF's populistiske medløberi (som for længst er ved at blive indgroet vane) herhjemme gør det ikke bedre.

Som jeg tidligere har skrevet udstilles i alt dette vrøvl atter Ole Sohns og Villy Søvndals absurde drejning af SF:

»S og SF har foreslået at fastholde grænsekontrollen for at forhindre forbrydelser,« udtaler Ole Sohn med samme populistiske enøjethed som DF, og igen-igen benytter Information den tidligere højrefløjs-SF'er Peter Goll som 'kommentator' til at konstatere, hvad der selvfølgelig er mest gavnligt for samme populistiske Sohn-drejning af partiet: »SF og Socialdemokraterne har gjort en stor indsats for at vise, at de er lige så gode til at passe på Danmark som Dansk Folkeparti og regeringen. Det gjorde de blandt andet med deres ghettoudspil og nu også med deres ja til grænsekontrol.« (Information, 11.5.2011).

Hvad SSF har gjort en stor indsats for at vise, er, at de på lange stræk er blevet lige så store symbolpolitiske og udlændingepolitiske populister som Dansk Folkeparti.

Helt hen i vejret er De Konservatives leder, justitsminister Lars Barfoed, når han udtaler: »Vi er interesserede i, at vi har flere toldere og en forstærket toldkontrol, som sikrer, at vi i højere grad kan rykke ind i forhold til ulovligheder. Altså ulovlig indsmugling af våben og stoffer, og det synes jeg kun, man skal glæde sig over i andre lande; at vi får stoppet kriminelle aktiviteter.« (Politiken.dk, 9.6.2011).

Selv samme Barfoed havde en helt anden vurdering, før aftalen med Dansk Folkeparti, da han i marts udtalte: »En genindførelse af grænsekontrollen er efter Rigspolitiets vurdering hverken et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Ud fra en politifaglig vurdering får man således mere ud af at anvende de betydelige ressourcer, som effektiv grænsekontrol vil kræve, på efterretningsbaserede indsatser i forhold til den organiserede kriminalitet.« (Svar til Folketingets retsudvalg, 30.3.2011).

På tide, at de øvrige partier én gang for alle sætter punktum for den nationalisme, der dominerer dansk politik - og som man må ty til den tyndeste populisme og mest gennemskuelige politiker-udenomssnak for at forsvare.

APROPOS

> Ingen grænser for DF's grænsepolitiske populisme
> Frihedsbevægelsen mod assimilation

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 10.6.2011