Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Pressegribbens jagt på Henriette Kjær

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jeg synes ikke, at pressen skal tage på magthaverne med fløjlshandsker, og jeg mener i særdeleshed, at pressen skal være særlig på vagt over for magtmisbrug og magthykleri. Selvfølgelig er det altafgørende, at ord og handling stemmer overens blandt landets lovgivere, og at de følger de spilleregler, de lægger ned over befolkningen i øvrigt - men selvfølgelig skal man også altid tage højde for proportionerne og perspektiveringen.

Medierne har i årevis afsløret rod i privatøkonomien hos Henriette Kjær og hendes samlever, den tidligere konservative pressechef, Erik Skov Pedersen, men de seneste måneder har først og fremmest B.T. endevendt yderligere detaljer og afsløret, at det i realiteternes verden har stået endnu værre til end antaget. Kjær har åbenbart flere domme for ikke at betale regninger, og Skov Pedersen er nu sigtet for bedrageri og dokumentfalsk for 6,1 millioner kr.

Ikke just i småtingsafdelingen.

Som følge af afsløringerne er Henriette Kjær derfor trådt tilbage fra posterne som politisk ordfører og formand for De Konservatives folketingsgruppe, og hun har bekendtgjordt, at hun heller ikke genopstiller til Folketinget til næste valg.

Man kan som nævnt ikke påstå, at det er petittesser, der er kommet frem, og som central magthavere i et regeringsparti, der har meget travlt med at love milliardskattelettelser til den mest velhavende del af befolkningen og skære i dagpenge og efterløn med det argument, at de offentlige budgetter skal hænge sammen, er Kjærs ageren en ret oplagt pressehistorie.

Men nu er hun de facto ude af politik, hendes mand er varetægtsfængslet, parrets relationer til hans mor er sprængt itu, og den økonomiske ruin har åbenbaret et sandt krater under dem. De er mærket for livet.

Når B.T. alligevel fortsætter den massive klapjagt på Kjær og hendes samlever (og sågar deres familiemedlemmer), er det kun ådselsgribbens fornøjelse ved at pille den sidste kødtrevl af skelettet, der bliver udstillet. Det er ganske enkelt infamt:

B.T. har forsøgt at kontakte alle, der kunne tænkes at vide noget om Henriette Kjær og hendes tilstand lige nu, hvor det hele synes umuligt at overskue. Men der er lukket alle steder.

- Nej, jeg har ikke hørt noget som helst. Jeg taler med hende jævnligt, men har intet hørt i de sidste dage, siger Jytte Kjær, som er Henriette Kjærs stedmor, da hun var gift med politikerens far indtil hans død i 2004. Også søsteren Helene er tavs. Faktisk lagde hun røret på, da B.T. ringede.

B.T. ringede også til et andet familiemedlem, Louise Kjær, der besvarede opkaldet, men blot sagde 'farvel' og afbrød, da det stod hende klart, at der var en journalist i røret. (...)

Der ser heller ikke ud til at være nogen hjemme i Henriette Kjær og Erik Skov Pedersens hus på Hyrdevej i Hellerup.

B.T. 13.2.2011

Jamen oprigtig talt - dét forstår man fandengalemig godt.

Er det andet end den laveste blodrus for 117. gang at tvære rundt i denne families totale ulykke? Uanset hvor selvforskyldt det er - hvad tilfredsstiller man nu, andet end den samme modbydelige trang til at godte sig over andres tragedie, som tidligere fik flokke til at stimle sammen om en offentlig gabestok eller det, der var værre?

Find dog en aktiv kynisk magtpolitiker, hvis dispositioner har store og fatale menneskelige omkostninger og hudflet vedkommendes politik i stedet, sagligt og skarpt.

Lad dog Henriette Kjær og hendes familie få fred. Det er under al værdighed og uden skyggen af offentlig, endsige magtkritisk relevans at skamride parrets situation ved at lefle for den laveste gabestoksmentalitet på denne måde.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 15.2.2011