|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Fætter-kusine-ægteskaber: Skal Messerschmidts eugenik også gælde ældre danske fædre?
Af Rune Engelbreth Larsen 
»Vi kan ganske enkelt ikke tillade, at børn med de her forfærdelige skavanker sættes i verden.« (Morten Messerschmidt)
Fætter-kusine-pars børn skal undersøges, kræver Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti efter idé af Morten Messerschmidt. Begrundelsen er risikoen for handicappede børn, og meget tyder på, at han hælder til et forbud: »Det drejer sig ikke om, at vi vil diktere, hvem folk skal leve sammen med. Men vi kan ganske enkelt ikke tillade, at børn med de her forfærdelige skavanker sættes i verden.« (Ritzau, 8.2.2011). Dansk Folkepartis sundhedsordfører får lige tilføjet, at det i særlig grad sigter på »nogle kulturer«.
Tidligere fandt helt almindelige folk deres ægtefælle dér, hvor de voksede op: Så sent som i 1940-1960 blev halvdelen af ægterskaberne i Danmark indgået mellem par, hvis opvækst fandt sted inden for 1500 meter eller mindre af hinanden - og derfor med større risiko for indavl end i dag (jf. Peter K.A. Jensen: Da mennesket blev menneske, 2004). Fætter-kusine-ægteskaber var også en del mere udbredte, og så sent som i 1990 lejede jeg en lejlighed af en ældre dansk kvinde, der havde haft et lykkeligt ægteskab med sin fætter. Jo fætter-kusine-ægteskaber findes også blandt dansk-etniske par, om end sjældnere end blandt etniske minoriteter.
Derfor er det selvfølgelig også særdeles relevant at oplyse om risikoen for eventuelle børn af sådanne par.
I et notat fra Sundhedsstyrelsen (5.8.2002) fremgår det, at der i fætter-kusine-ægteskaber er 1,7-2,8% risiko for fødsel af et barn med en alvorlig medfødt sygdom eller udviklingsdefekt, mentalt handicap eller misdannelse.
Det vil sige omtrent to gange baggrundrisikoen i ubeslægtede ægteskaber. Sundhedsstyrelsens notat anfører: »Man må gøre sig klart at denne gennemsnitlige risikoforøgelse ikke er større end den risikoforøgelse, som ganske mange gravide af andre årsager må indstille sig på, og som de oftest accepterer.« Det bemærkes også, at der »ingen øget arvemæssig risiko« er ved at gifte sig med en person, »hvis forældre var fætre-kusiner«, når man ikke selv er beslægtet med den pågældende ægtefælle.
Spørgsmålet er derfor som så ofte før, om proportionerne i problemstillingen med blot tilnærmelsesvis rimelighed ligefrem begrunder et forbud?
Eksempelvis bliver risikoen for vuggedød 2-3 gange større for et barn i en rygerfamilie (jf. Sundhedsstyrelsen: Sunde børn, 2006). Skal vi se på forbud mod rygende forældre?
Der er også en forøget risiko for, at fædre over 40 år får syge og handicappede børn. Risikoen for at få et barn med mongolisme øges med 30-40 procent, når faren er over 40 år, og hvis han er over 50 år øges risikoen med 350 procent ifølge en undersøgelse Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet (jf. Berlingske Tidende, 13.11.2005). Skal vi se på forbud mod, at fædre over 40 eller 50 får børn?
Der er fordoblet risiko for børn med spastiske lammelser, hvis de er kommet til verden ved reagensglasbefrugtning viser et forskningsprojekt fra samme institut (jf. Ritzau, 4.11.2010). Skal vi se på forbud mod kunstig befrugtning?
Der er i det hele taget mange, mange risici for børn, og alle bør tages alvorligt, men enhver overvejelse over et forbud skal selvfølgelig være yderst sagligt begrundet og vejes mod konsekvenserne for at ramme utilsigtet og skævt, frem for at være udslag af et selektivt og proportionsforvrængende snæversyn, der primært har til formål at udgrænse etniske minoriteter som problemfamilier.
Og Morten Messerschmidts 'argument' er i særdeleshed usympatisk: »Vi kan ganske enkelt ikke tillade, at børn med de her forfærdelige skavanker sættes i verden.«
Hvor sætter vi grænsen, og hvor standser rækken af spredehaglsforbud?
APROPOS
> Dansk Forbudsparti
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 9.2.2011