Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Jes Dorph og TV2's royale reklame

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

TV2 News' glimrende debatprogram Presselogen handlede senest bl.a. om mediernes dækning af den kongelige tvillingefødsel. Ikke overraskende var der stor enighed lige fra Ekstra Bladet, B.T. og Berlingske til TV2 om, at den ekstreme prioritering heraf måske nok var dyr, men jo bare gav seerne det, de gerne ville ha'.

Georg Metz, der havde kritiseret dækningen, blev affærdiget som "arrogant" og "snobbet" uden at have mulighed for at tage del i selve debatten.

Det kan næppe komme bag på nogen, at medierne dækker fødslen, men ved konsekvent at gøre det til en diskussion om, hvorvidt der er interesse for 'begivenheden' eller ej i befolkningen - sådan som det skete fra flere af redaktørernes side - kan man også gøre det for let for sig selv. Diskussionen rækker vel længere end som så?

Skal det dækkes så intensivt, fordi der er 'interesse' for kongehuset? Skal og må det altid være ukritisk hygge-tv, fordi der er 'interesse' for kongehuset?

TV2 havde sågar produceret en hel trailer på forhånd, hvor den joviale royale Jes Dorph toner frem blandt balloner og tvillinger i en stemning à la Pampers- eller Bamseline-reklamer. Man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt traileren er tænkt som PR for kongehuset eller for Dorphs' royale glimmer-tv.

Skal en public service-kanal ligefrem konkurrere med Billed Bladet og Se & Hør, og skal det foregå så komplet tandløst? Skal hele paneler diskutere hver eneste royale detalje - fordi der er 'interesse' for kongehuset?

TV2's nyhedschef Michael Dyrby holdt stædigt fast ved det, han kaldte interessekriteriet. Logikken er vel den, at eftersom der angiveligt er en overvældende interesse for royale historier, skal der være en overvældende dækning af royale historier.

Men hvor dybt stikker TV2'a interessekriterium egentlig?

Som studievært Poul Erik Skammelsen rigtigt forsøgte at spørge, gælder den nøgne interesseværdi jo ikke i alle sammenhænge på kanalen.

I oktober 2010 fik statsminister Lars Løkke Rasmussen f.eks. et raserianfald over for en TV2-journalist. TV2's kanalchef Mikkel Hertz nægtede at vise indslaget - og ikke nok med det, han sørgede ligefrem personligt for at slette det.

Men mon ikke der ville være en overordentlig stor seer-interesse for at se, hvad dette gik ud på? Var journalisten urimelig, eller var Lars Løkke Rasmussen? Og ét er ikke at sende det - men hvorfor ligefrem slette det, så hverken en tv-redaktør eller nogle uvildige efterfølgende kunne tage stilling til indslagets journalistiske relevans?

Det skyldes i hvert fald ikke, at en sådan historie ikke levede op til et nyheds- eller et 'interesse'-kriterium.

TV2's nyhedschef talte imidlertid behændigt uden om, når Poul Erik Skammelsen forsøgte at stille skarpt på, hvor udslagsgivende (en forventet) seer-interesse er for prioriteringen.

Tilbage står spørgsmålet om, hvor meget mediedækningens selvsving skaber interessen, og hvor megen interesse der ville være uden Bamseline-Dorph & Co.'s iscenesættelse? Og om dækningen pr. natur skal have karakter af en blanding af sakral andagt og storsmilende folkehygge?

Georg Metz har jo fuldkommen ret, når han konstaterer: "Redaktionerne har på folkets vegne bestemt, at underdanig benovelse er passende modtagelse af prinser og prinsesser."

Det er dét, Dyrbys interesse-kriterium reelt har som omdrejningspunkt - ikke en konstatering af en 'interesse' efterfulgt at journalistisk kritisk perspektivering. Nej, en selektiv konstatering af 'interesse' efterfulgt af Dorph & Co.'s overeksponering af et cellofan-show med fravalg af ethvert tilløb til blot det mindste nuancerede og kritiske pip.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 17.1.2011