Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Bør efterløn være en rettighed?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Ingen politiske partier er imod, at borgere, der er nedslidte af et langt liv på arbejdsmarkedet, kan få efterløn (eller noget, der ligner) før folkepensionsalderen. Dér, hvor vandene skiller fundamentalt, er, om efterløn skal være en rettighed eller ej.

Hvis det er en rettighed for alle over en vis alder, vil der uvægerligt være nogle, som ikke er nedslidte, der går på efterløn. Der vil være nogle, som er meget nedslidte, og der vil være nogle, som er lidt nedslidte.

Hvis det derimod ikke er en rettighed, bliver det et spørgsmål om, hvornår man er nedslidt nok, hvilket skal afgøres fra person til person. En diskussion, der skal føres med sagsbehandlere, der presses af politikere til at spare, ganske som det i dag er tilfældet med førtidspension - en bureaukratisk labyrint.

Men spørgsmålet om efterløn handler også om andet end nedslidning. Det handler om at få flere unge ud på arbejdsmarkedet. De fleste vil nok også mene, at det er fornuftigere at få unge, der aldrig har været i job, introduceret til arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge, end at fastholde ældre på arbejdsmarkedet - hvis det vel at mærke er et enten-eller.

Det er også derfor, diskussionen eksploderer hyppigere og hyppigere i de senere år - for er det et enten-eller længere, eller er præmisserne for ordningen forsvundet eller ej?

I dag er der et overskud af ledige på arbejdsmarkedet, p.t. ca. 170.000. At forøge arbejdsstyrken forøger altså ikke umiddelbart beskæftigelsen, men arbejdsløsheden.

Men 85 procent af efterlønnerne går jo ikke fra arbejdsløshed på efterløn, men direkte fra et job - de kunne med andre ord være blevet længere på arbejdsmarkedet og have været skatteydere i flere år i stedet for at lægge samfundet 'til last' allerede som 60-årige?

Ja, men så længe den potentielle efterlønner bliver i sit job i stedet for at gå på efterløn, desto længere 'optages' job-pladsen jo også for en yngre, der er arbejdsløs. Det vil sige, at hvis den potentielle efterlønner bliver i sit job frem for at gå på efterløn, er der flere om at konkurrere om det samme arbejde - ikke flere i arbejde.

Hvis efterlønnen med andre ord forsvandt som dug for solen i dag, ville et stort antal potentielle efterlønnere blive enten dagpengemodtagere eller sygedagpengemodtagere (og med tiden ville nogle af disse blive førtidspensionister eller kontanthjælpsmodtagere), mens dem, der i stedet forblev i deres job, ville forøge de unges ledighed tilsvarende.

Man ville med andre ord bare flytte rundt på kasserne, intet spare, og vi ville ikke have nedbragt arbejdsløsheden med én person.

Så længe der er overskud af ledige hænder, får man ikke flere i arbejde ved at afskaffe efterlønnen (ganske vist skulle der sandsynligvis ansættes flere til at aktivere, kontrollere og administrere alle de nye ledige, der ikke længere kunne få efterløn - men denne hær af kontrollanter ville så bare koste det offentlige yderligere udgifter).

Det korte af det lange er, at det ikke vil gavne de offentlige budgetter eller få flere i arbejde at afskaffe efterlønnen her og nu.

Men indrømmet: Det er jo det langsigtede perspektiv, de fleste er optaget af. Det langsigtede perspektiv forudser nemlig, at vi pga. den demografiske udvikling vil mangle arbejdskraft i løbet af en årrække.

Selv om der altså p.t. er 170.000 arbejdsløse (og ledigheden forventes ikke at falde i den nærmeste fremtid), og selv om potentielle efterlønnere, der fastholdes på arbejdsmarkedet, derfor blot ville forøge arbejdsløsheden, ser det hele ganske anderledes ud, når den danske befolkning gradvis bliver ældre og ældre - og derfor mindre og mindre arbejdsdygtig. Om nogle år vil vi mangle hænder, og så ville efterlønnere gøre godt i arbejdsstyrken, hedder det.

Nu er det som bekendt vanskeligt at spå, især om fremtiden, men ingen vil benægte, at den demografiske udvikling betyder, at andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er faldende. Spørgsmålet er så - hvor lidt eller hvor meget?

De økonomiske vismænd regner med, at denne udvikling vil reducere arbejdsstyrken med ca. 80.000. Altså et antal, der er betydeligt lavere end antallet af ledige i dag.

Hvis efterlønnere alle sammen blev på arbejdsmarkedet, og hvis kun en mindre del ville blive tilstået førtidspension, ville der med andre ord fortsat være et overskud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og dette overskud skulle altså blot forsørges af andre offentlige kasser end efterlønnen (forudsat at ledigheden forbliver, hvad den er, eller at den højst falder med ca. 100.000).

Det springende punkt er derfor, at så længe der ikke er mangel på ledige hænder, så længe kan det kun være fordelagtigt menneskeligt set at efterlønsordningen eksisterer og dermed både gavner de klart nedslidte og de unge ledige i arbejdskøen - og de ældre arbejdstrætte.

Derfor er den verserende diskussion om, hvorvidt det er 15, 30 eller 40 procent af efterlønsmodtagerne, der (efter en afskaffelse af ordningen) skal på førtidspension, misvisende. Det samme gælder beregningerne om, hvorvidt staten således vil spare 12,5 mia. kr., hvis det er 15 procent, eller kun 8,5 mia. kr., hvis det er 40 procent - for det forudsætter, at de resterende 85 eller 60 procent ryger direkte ud på arbejdsmarkedet som lønmodtagere. Og det er langtfra sikkert.

Den demografiske udvikling kan beregnes med pæn sikkerhed en årrække frem, men antallet af ledige er det umuligt at spå om på 10-15 års afstand (tænk bare på, at næsten ingen forudså den nuværende krise, før den ramte).

Tilbage står naturligvis, at der er hul i statskassen, og hullet skal selvfølgelig dækkes på én eller anden måde. Men 1) så længe ingen partier argumenterer for, at ledige i tresserne skal spises af med starthjælp eller helt afskæres fra offentlige ydelser, og 2) så længe der er et overskud af ledige hænder på arbejdsmarkedet, der er betydeligt større end antallet af efterlønnere, skal disse ledige forsørges af det offentlige. Om det bliver dyrere eller billigere afhænger af, hvilke kasser de potentielle efterlønnere havner i - men det bliver sandsynligvis i samme størrelsesorden som den eksisterende efterlønsordning.

I det mindste så længe præmis 1 og 2 holder, bør politikerne derfor være betydeligt mere opfindsomme og kigge andre steder efter offentlige besparelser eller øge de offentlige indtægter. Og af samme grund åbne for ideer, der rækker længere og bredere end til et snævert opgør om efterlønnen.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 6.1.2011