Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Parabol-Pias korstog mod ytringsfriheden

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

At Dansk Folkeparti er landets mest udtalte forbudsparti, har jeg konstateret i en tidligere klumme:

Der er mange måder, man kan lukke munden på kritiske røster. Dansk Folkeparti har f.eks. krævet Det Danske Center for Menneskerettigheder lukket, og krævet støtten fjernet fra bl.a. Dokumentations- og Rådgivningscentret om racediskrimination, Dansk PEN og Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Og så er der forbudene: Dansk Folkeparti og/eller Dansk Folkepartis Ungdom har bl.a. agiteret for forbud mod en samfundskritisk lærebog til lærerstuderende og krav om forhåndsgodkendelse af skolebøgers indhold, forbud mod at tale arabisk eller andre fremmedsprog i skolen, forbud mod minareter, forbud mod burkaer, forbud mod islamiske gravpladser, forbud mod at bære tørklæder i den offentlige sektor, forbud mod muslimske friskoler, forbud mod islamisk halalslagtning og jødisk schæchtning samt forbud mod import af kød, som er slagtet efter muslimernes eller jødernes tradition ...

Rune Engelbreth Larsen Politiken, 20.3.2010

Forbud, forbud, forbud - og heller ikke ytringsfriheden er spor hellig. Eller rettere: Kun når det drejer sig om retten til dæmonisere og dehumanisere muslimer, er ytringsfriheden ukrænkelig. I andre tilfælde har partiet intet imod at stække kritiske røster:

I 1999 anlagde Kjærsgaard sag mod Karen Sunds og krævede 10.000 kr. i erstatning, fordi hun havde kaldt Kjærsgaards synspunkter »racistiske«, og i 2000 lagde hun sag an mod forfatteren Jan Sonnergaard og krævede 100.000 kr. i erstatning, fordi han havde kaldt hende og Mogens Camre for »landsforrædere«.

I 2007 krævede Morten Messerschmidt DR-journalister fyret for »rød journalistik« (Nyhedsavisen, 2.1.2007). I 2009 krævede DF Fathi El-Abed fyret som konsulent i Udenrigsministeriet, fordi han var formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og EU-kandidat for SF, og samme år krævede partiet, at Justitsministeriet skulle iværksætte en særskilt undersøgelse af, om tidl. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen var Danmarks »med- eller modspiller« (Ugebrev, 17.11.2008).

I 2010 krævede DF lederen af Holbergskolen fyret, hvis skolen gennemførte et forældremøde uden fædre (Berlingske, 4.2.2010), og samme år har DF fastslået, at præster, der tror på, at også ikke-kristne kan finde vej til Gud, bør fyres (Kristeligt Dagblad, 6.3.2010).

Dertil kommer Morten Messerschmidts forslag om at trække studerende i SU, hvis de demonstrerer; Nicolai Sennels' overvejelser om muligheden for at forbyde dele af de islamiske helligskrifter, Søren Krarups forslag om at forbyde soldaternes fagforeninger at udtale sig om krigen i Afghanistan - og i den kuriøse afdeling: Søren Krarups forslag om at forbyde Livgardens grønne faner, fordi farven grøn minder ham om islam (sic) ... Fortsæt selv listen.

Seneste skud på stammen er så Pia Kjærsgaards forslag om at forbyde paraboler i de såkaldte ghettoer - siden præciseret til et forslag om at forbyde de to tv-kanaler Al Arabiya og Al Jazeera.

Der er helt andre ekstremistiske tv-kanaler fra bl.a. Hizbollah, som Pia Kjærsgaard åbenbart intet kender til, hvorfor hun rammer helt ved siden af formålet med sin signalpolitik - men det er jo ligegyldigt, så længe det bare handler om muslimers ytrings- og informationsfrihed, ikke sandt?

Endnu har Dansk Folkeparti ikke (helt) magt, som de har agt - så der er grund (og tid) til at sige fra, ikke blot lejlighedsvist, når partiet galopperer ud ad absurditetens støvede landeveje, men mere principielt.

I sin seneste klumme, »Kierkegaards antisemitisme og Kjærsgaards landsforræderi«, bemærker Georg Metz, at der såmænd også nok skal blive sagt fra over for partiets dominans - problemet er, at det måske først vil ske med års forsinkelse:

Kritikken udefra af dansk flygtninge- og indvandrerpolitik har været rigelig i de senere år. Men kritik af den art fylder blot disse folketingspolitikere med stolthed. Der er ikke noget at komme efter. Det er der jo ikke, når man i magtens arrogance og selvfedmens stupiditet lader sit flertal forveksle med moral og sandhed.

Ikke desto mindre kan man godt forestille sig en senere tid - om 10-20-30 år fra nu - hvor de pågældende politikere - på baggrund af en ny besindelse og et fyldigt historisk overblik over disse overgreb på anstændighed, menneskerettigheder og retsprincipper - drages til ansvar.

Nogle af de mest nidkære og hadefulde kan til den tid være gået til den evige danskhed. Andre, også dem der tav og samtykkede, vil stå tilbage med skammen, fordi de ikke sagde fra. Såfremt mentaliteten i nationen ikke er ændret fundamentalt, vil en presse/folkestemning forlange at de dengang så fremmedfjendske og menneskerettighedsafvisende aktive og passive sympatisører går til bekendelse, udøver selvkritik og beder om offentlig undskyldning.

Man tror det næppe nu, men sådan vil det gå.

En senere tid vil med forbløffelse og forfærdelse se tilbage på en regering og et flertal, der så det som sin opgave sammen med partier der selv kan blive regering en dag at sende bulldozere ind i beboelseskvarterer for at integrere de bulldozede.

Et overvejende flertal af danske politikere lader hånt om saglige indvendinger og årtiers forskning om bofællesskaber i det almennyttige byggeri, hvor guderne skal vide der er problemer, men ikke af en sådan art at man løser disse ved at vælte husene og tvangsfjerne folk. Det er kun fordomme der her taler, og den danske tradition er jo i den henseende rodfæstet. Denne holdning til det såkaldt fremmede, til problemer vedrørende integration, uden at politikerne gør sig den ulejlighed at definere integration eller kvalificeret diskutere mål og midler, adskiller sig i princippet ikke fra den art af fordomsfuldhed, der kunne få en Kierkegaard til at ønske sig alt andet bortset fra død og lemlæstelse end at have med jøder at gøre; eller få en Grundtvig til at bebrejde Goldschmidt hans semitiske blod.

Georg Metz Information, 29.10.2010

Imens vi venter på en ny besindelse, hvor ansvaret gøres op, som Metz skriver, fortsætter altså Kjærsgaards korstog imod ytringsfriheden.

Når det er partiets egne, der havner i retten for hårdkogt propaganda, himler Dansk Folkeparti om 'totalitære anslag mod ytringsfriheden' - men når ytringer og informationer ikke passer Dansk Folkeparti, er svaret derimod retssag, forbud og censur ...

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 1.11.2010