Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Helle Merete Brix kontra Flemming Rose - og Trykkefrihedsselskabets deroute

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Når Flemming Rose på bagsiden af sin bog, Tavshedens tyranni gentager, hvad han har sagt talrige gange siden den 30. september 2005 - at han ikke havde den fjerneste anelse om, at offentliggørelsen af dæmoniserende Muhammed-karikaturer som tilstræbt »hån, spot og latterliggørelse« ville afstedkomme en større krise og voldsomme reaktioner, er der en grund til det.

Hvis han havde vidst, hvad reaktionerne ville blive - eller var blevet advaret om den sandsynlige følge af det - havde han muligvis alligevel offentliggjort karikaturerne, muligvis ikke. Men han havde været fuldt bevidst om, at handlingen risikerede at bringe danskeres liv i fare - soldater såvel som civile. Det ville selvsagt ændre perspektivet markant.

Derfor er det alvorligt, når Lars Hedegaard nogle år efter hævder, at han skam havde advaret Rose om nøjagtig en sådan reaktion før offentliggørelsen, og at han ikke tøvede et sekund med at bifalde offentliggørelsen alligevel.

Eller som Hedegaards ord falder i et interview med Pamela Geller: »Jeg vil fortælle dig en hemmelighed, som du muligvis ikke er klar over … Jeg håber, at han [Flemming Rose] bifalder … Du ved den meget modige redaktør af avisen Jyllands-Posten, Flemming Rose. Før offentliggørelsen af de meget berømte 12 karikaturer ringede han til mig (…) og spurgte mig: 'Hvad tror du, der vil ske, hvis vi gør det her?' Og jeg svarede ham: 'Helvede vil bryde løs! Det bliver værre end Salman Rushdie'.« (Læs klummen: Flemming Rose kontra Lars Hedegaard).

Dette står som tidligere nævnt i lodret modstrid med Roses fremstilling, og han har da også reageret med den skarpeste afstandtagen til Hedegaards udlægning: »Jeg ved ikke, hvad Lars Hedegaard har spist eller drukket, eller om det er jetlag efter en lang flyvetur, men det er usandt fra ende til anden. Jeg rådførte mig ikke med Hedegaard og har aldrig hørt hans påståede forudsigelser om, hvordan muslimer ville reagere på tegningerne.« (Politiken, 12.10.2010).

Uenigheden har splittet det tidligere parløb Rose og Hedegaard imellem, så Rose endog har aflyst et længe planlagt arrangement i Trykkefrihedsselskabets regi.

Trykkefrihedsselskabet og foreningens supportere er havnet i et dilemma. Hvem af deres to helte taler mon sandt eller husker forkert?

Katrine Winkel Holm er rasende på undertegnede og har ingen skrupler med at fordreje min indgangsvinkel i Trykkefrihedsselskabets online-skrift, Sappho: »Hvem lyver, Hedegaard eller Rose, spurgte Engelbrecht triumferende.« Winkel Holm mener, at jeg skulle have stillet det mere »besindige« og »kedelige« spørgsmål: »Hvem er glemsom og hvem husker korrekt?« (Sappho, 13.10.2010).

Hvor plat er det ikke at måtte ty til den slags finter for at give yderligere luft under sine frustrationer? For hvad var det, jeg spurgte om i klummen? Det kommer her: »... hvem lyver – eller husker bare forkert – Rose eller Hedegaard?«

Jeg undlod altså netop dét, som Winkel Holm beskylder mig for - at slutte på forhånd, at der er tale om løgn kontra sandhed; i stedet konstaterede jeg, at der var de to (og kun de to) muligheder: En af dem har ret og en anden tager fejl - om det skal forkares som løgn eller hukommelsesbrist, aner jeg selvfølgelig ikke.

Nu har historien så fået endnu en tilføjelse. Trykkefrihedsselskabets Helle Merete Brix er kommet Trykkefrihedsselskabets Lars Hedegaard til undsætning, oplyser Ritzau.

Under titlen »Taler Rose usandt?« skriver Brix således i et indlæg:

Jeg kan kaste lidt lys over sagen.

For år tilbage, før interviewet med Lars Hedegaard på Atlasshrugs i USA, hvor Hedegaard fremsætter udtalelsen, havde Hedegaard og jeg en samtale om ytringsfriheden. Det havde vi ofte i de ni år, hvor vi arbejdede sammen på Sappho.dk og diverse bøger. Når jeg erindrer denne samtale er det fordi, Hedegaard i den fortalte mig, at Rose havde ringet ham op før trykningen af tegningerne og spurgt ham til råds. Hedegaard havde sagt, at der ville blive en helvedes ballade, men at Rose naturligvis skulle trykke dem.

Hedegaard og jeg har ofte været uenige om formuleringer, ideer og analyser. Men hverken Hedegaard eller jeg har haft for vane under vores samarbejde, at opdigte samtaler, der ikke har fundet sted. Jeg havde ikke ringeste grund til at betvivle sandhedsværdien af samtalen med Rose. Det har jeg heller ikke i dag.

Det er ligeledes min klare opfattelse, at Hedegaard ikke er den eneste, som Rose konfererede med før trykningen af tegningerne.

Helle Merete Brix,
Sappho, 18.10.2010

Er det bare en af Hedegaards nærmeste allierede, der føler sig kaldet til at støtte hans troværdighed, eller er det sandheden om uoverensstemmelsen Hedegaard og Rose imellem? Det ved stadig væk kun de implicerede selv.

Men ligesom Katrine Winkel Holm har Helle Merete Brix ualmindelig travlt med at understrege, at det i virkeligheden også er flintrende ligegyldigt: »Det er uden betydning, hvad Rose vidste, da tegningerne blev trykt.«

Problemet er selvfølgelig, at Rose talrige gange har gjort det til alfa og omega i forhistorien til offentliggørelsen, og at Rose derfor ikke på én og samme tid kan bevare sin troværdighed og anse det for at være »uden betydning« - derfor er det af indlysende grunde ekstremt magtpåliggende for ham at distancere sig fra enhver sådan påstand fra Trykkefrihedsselskabets side.

Siden Hedegaards propagandistiske generaliseringer om muslimer i december 2009, som fik en række prominente medlemmer af foreningen til at sige farvel og smække med døren, er det blevet stadig vanskeligere at bilde offentligheden ind, at selskabets forhold til trykkefrihed og ytringsfrihed er andet end et skalkeskjul for en ensidig antimuslimsk agenda.

Roses afvisning af at spille med i Hedegaards selviscenesættelse (hvad enten den bunder i fakta eller ej) nager Trykkefrihedsselskabet så meget, at de er nødt til igen og igen at understrege, at det sandelig er ligegyldigt, hvad Rose vidste, samtidig med at det åbenbart er afgørende for Brix og Hedegaard at fastslå, at Hedegaard varskoede ham om konsekvenserne af Muhammedkarikaturerne.

Det hænger jo ikke sammen.

Derfor er sagen i virkeligheden også for det første den, at Flemming Rose har en dagsorden og et ærinde, som handler om ytringsfrihed og censur - en dagsorden, hvis vinkling og vægtning man kan være enig eller uenig i, men som ikke i længden behøver være fastnaglet til den islam-diskussion, som var karikaturkrisens afsæt for fem år siden.

Og for det andet, at Trykkefrihedsselskabet gengæld ikke har spor andet end den antimuslimske agenda, som altid har været forsamlingens eneste omdrejningspunkt, men at man i kraft af en stadig mere skinger og ensidig alarmisme har marginaliseret sig selv og kun kan være en belastende betonklods om benet.

Uanset hvem der har ret i deres udlægning af forhistorien bag Muhammedkarikaturernes offentliggørelse, har Rose alt at vinde ved skilsmissen med Trykkefrihedsselskabet - Hedegaard & Brix alt at tabe.

APROPOS

> Citater: Indvandrerfjendsk polemik og propaganda af Lars Hedegaard
> 'Racismetiltale': Khaders hykleri og Hedegaards trækken i land

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 19.10.2010