Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Ikke-vestlige indvandrere - en overskudsforretning?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er en syg politisk idé, som kun har til formål at marginalisere og stigmatisere et befolkningsmindretal, når Dansk Folkeparti kræver beregninger af, hvad ikke-vestlige indvandrere 'koster'. Liberal Alliance og redaktøren fra netavisen 180 Grader, Ole Birk Olesen, var hurtige på aftrækkeren, da kravet blev fremsat, og foreslog da også lige så relevante beregninger af, hvor meget Dansk Folkeparti har kostet det danske samfund.

Især i betragtning af, hvor mange flere DF-vælgere end indvandrere, der finder sort arbejde acceptabelt, er der grund til snarest at få disse beregninger iværksat ...

Men tilbage til de ikke-vestlige indvandrere.

Hele debatten er endvidere rejst på baggrund af en analyse fra CEPOS, som medierne har viderebragt med noget nær samme skråsikkerhed som Dansk Folkeparti - men måske kunne overskrifterne lige så godt have lydt som tilfældet er her?

Integrationskonsulent og forfatter Hans Lassen kritiserer den entydigt negative konklusion og gør op med den forestilling, at ikke-vestlig indvandring nødvendigvis er dømt til at være en underskudsforretning.

Ifølge CEPOS' beregninger ud fra generation-2008 giver ikke-vestlige indvandrere et årligt underskud på 29.598 kr., mens vestlige indvandrere giver et overskud på 13.522 kr. Fremtidsberegninger ud fra en generation, der nærmest lige er blevet født, er selvsagt behæftet med ekstrem usikkerhed - men en række faktorer, herunder den dramatiske fremgang for den såkaldt ikke-vestlige beskæftigelse de seneste 10-15 år, giver grund til optimisme:

Halvdelen af den samlede beskæftigelsesfremgang, som vi oplevede i dansk økonomi i årene op til den aktuelle krise, blev leveret af ikke-vestlige medborgere til trods for, at de kun udgør ca. 6 procent af alle i den erhvervsaktive befolkning. (...)

Og det har vist sig, at de ikke-vestlige indvandrere i betydelig grad har været bedre end såvel danskere som de vestlige indvandrere til at fastholde deres job under den aktuelle krise.

Beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige medborgere har bevæget sig fra 36 procent i 1997 til 57 procent i 2008. I 2009 faldt den med et par procentpoint, hvilket den danske beskæftigelsesfrekvens også gjorde. Alt i alt betyder det, at beskæftigelsesgabet mellem danskere og ikkevestlige indvandrere og efterkommere er blevet reduceret med 15 procentpoint siden 1996, fra en forskel på 39 procent til 24 procent. (...)

Ud over beskæftigelsesgraden er der en anden faktor, der også i stor udstrækning påvirker den ikke-vestlige indvandrings samfundsøkonomi, og det er fertilitetsgraden for de ikke-vestlige kvinder. Den er styrtdykket de senere år og har på kun 16 år bevæget sig fra 3,4 i 1993 til 1,9 i 2009, hvilket i øvrigt svarer til de danske kvinders fertilitetsniveau. (...)

Den sociale mobilitet, der finder sted i de ikke-vestlige hjem i Danmark i de her år, siger sparto til alt, hvad vi tidligere har kendt til i danmarkshistorien. Sandsynligheden for, at en tyrkisk efterkommerdreng på 21 år og med svage familiemæssige ressourcer er i gang med en uddannelse, er på bare 10 år steget fra 19 procent i 1997 til 37 procent i 2007, hvorimod udviklingen er gået fuldstændig i stå for en dansk dreng på 21 år med samme familiebaggrund. Her var uddannelsessandsynligheden 25 procent, både i 1997 og 2007.

Hans Lassen
Politiken, 25.8.2010

Denne udvikling kunne ikke fremskrives for 15 år siden ved at beregne 'udgifterne' til ikke-vestlige indvandrere ud fra en generation-1995, ligesom vi ikke kan vide, hvordan alle ovennævnte faktorer udvikler sig i de kommende år.

Så hvad koster ikke-vestlig indvandring? Det er umuligt at regne sig frem til et entydigt og skudsikkert tal, men Hans Lassen påpeger, at man også kunne have lagt andre beregninger til grund, der måske kunne tyde på et overskud allerede nu:

Det mest seriøse bud på at gøre denne saldo op i en dansk sammenhæng går helt tilbage til 2002, hvor den svenske professor Eskil Wadensjö og Helena Orrje nåede frem til, at det kritiske balancepunkt var på ca. 52 procent. Det vil sige, at hvis beskæftigelsesfrekvensen gik over dette punkt, var der overskud, hvis den var under, gav det underskud.

I dag, hvor beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige ligger et sted mellem 55 og 57 procent, kunne man fristes til at mene, at så må der være overskud.

Men ingen beregning af, hvad et menneske eller en befolkningsgruppe 'koster', kan nogen sinde nå frem til et eksakt facit. Man kan gøre op, hvor mange tilskud, overførselsindkomster og offentlige udgifter en person 'koster', og man kan gøre op, hvor meget der f.eks. ryger tilbage via skatter og afgifter, men det vil altid være behæftet med stor usikkerhed og utallige andre faktorer.

I hvilken grad er de arbejdsløses overførselsindkomster f.eks. med til at 'holde hjulene i gang' ved at købe mad og betale husleje osv., som udgør en indtægtskilde for de andre, der er i beskæftigelse?

Hvad er den negative samfundsøkonomiske effekt af visse gruppers stimulering af et indvandrerfjendsk samfundsklima i forhold til social marginalisering og tabte turistindtægter som følge af et negativt omdømme i udlandet? Hvad er omkostningerne for sundhedsvæsnet ved visse gruppers alkoholforbrug? Hvor meget koster visse gruppers generelle (over)forbrug samfundet i CO2-udledning og ressourcespild i forhold til, hvad det bidrager med i samfundsindtægter? Hvor meget forurener de forskellige befolkningsgrupper - og hvornår er en 'befolkningsgruppe' overhovedet relevant at udsondre kollektivt som befolkningsgruppe?

Og så videre og så videre.

Der er ingen endegyldige svar, og ingen endegyldige tal. Hvad man kan påpege, er, at der er et såkaldt beskæftigelsesgab mellem ikke-vestlige indvandrere og borgere af dansk oprindelse, og at det betyder, at ikke-vestlige indvandrere i højere grad er på offentlig forsørgelse og dermed på dét område mere udgiftskrævende, og så kan man diskutere, hvordan den igangværende positive udvikling, hvor dette gab indsnævres, fortsat kan stimuleres.

Men hvis én befolkningsgruppe skal udsondres og 'beregnes', skyldes det ene og alene et politisk betinget ønske om eksklusion, og beregningsgrundlaget vil altid være selektivt og vinklet.

Tænk blot på, hvor vanskeligt det ville være at beregne, hvor meget eksempelvis en landmand koster det danske samfund?

Den kolossale gæld og de svimlende tilskudsordninger? Langtidsforringelserne af grundvandet? CO2-udledningen? Naturødelæggelsen? Sort arbejde? Sliddet på vore veje af tunge landbrugsmaskiner, og de mange lastvogne, der transporterer dyr og fødevarer for landbruget? Hospitalsudgifterne som følge af nedslidning? Hvor slutter de faktorer, der skal medregnes?

Udsondringen af ikke-vestlige indvandrere som eneste gruppe, der er 'beregnings-krævende', er ene og alene et stigmatiseringsprojekt.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 26.8.2010