Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Medier bruger politiske aktører som neutrale eksperter

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I forbindelse med en nylig debat på Grundtvigs Højskole mellem undertegnede og Seernes Redaktør på TV2, Lars Bennike, var en problematik oppe at vende, som også var fremme for nogle år siden.

Redaktøren af det norske dagblad Aftonposten, Per Egil Hegge, påpegede dengang, at Danmark er mediernes bananrepublik, fordi et hav af kommentatorer er fedtet ind i det politiske spil.

Det har imidlertid ikke ændret sig det mindste siden da. Det helt centrale problem er, at en særlig klasse af kommentatorer benyttes som neutrale politiske orakler og interviewes som sådanne af medierne - til trods for, at de naturligvis selv er politiske aktører.

Journalisten.dk spurgte dengang en række medie-eksperter om den danske praksis, og de kan udmærket danne udgangspunkt for at rejse problemstillingen igen, eftersom det er de samme navne, der fortsat 'udlægger teksten' som upartiske fortolkere i de danske medier.

Lektor i journalistik og etik ved Poynter Institute i USA, Bob Steele, udtalte:

»Hvis en kommentator som Niels Krause-Kjær er aktivt involveret i en kandidats kampagne, er vedkommende ikke uafhængig. Det mindste, man kan gøre, er at fremlægge det politiske tilhørsforhold for offentligheden. Men det er ikke altid nok. Hvis kommentatoren har bidraget aktivt til en kampagne, kan det give indtryk af, at personen ikke er neutral. Andre kandidater kan med god grund rejse spørgsmålet, hvordan en kommentator kan udtale sig, når han arbejder for en kandidat. En sådan kommentator skal interviewes som en part i valgkampen. At give personen titlen kommentator og dermed en, der kan vurdere valgkampen udefra, er misvisende.«

Sagen handlede vist nok om Krause-Kjærs ret beskedne bidrag til en konservativ kandidats valgbrochure, og her synes jeg trods alt, at der bliver gået i for små sko. Det reelle problem er mere principielt og større - og derfor har Sigurd Allern, der er professor i journalistik ved Oslo Universitet, fat i en tungere del af substansen, når han f.eks. påpeger den hyppige brug af en tidligere konservativ formand og minister eller en tidligere spindoktorer for Anders Fogh Rasmussen:

»Hvis man i Norge brugte en tidligere minister som Hans Engell som kommentator, ville det betyde, at relativt mange ville stille spørgsmål ved mediets uafhængighed. Det er en pris, som de færreste medier ville betale. Her er der nok en betydelig afstand mellem den norske og den danske journalistkultur. I habilitetsspørgsmål kommer det til syvende og sidst an på, hvad brugerne synes. Hvis seere, lyttere og læsere stoler på Pittelkow, selvom han er gift med Karen Jespersen, så er det ikke et problem. Men i Norge ville man nok undlade at bruge en person med sådanne forbindelser. (...) Det er mærkeligt, at danske medier bruger en kommentator som Michael Kristiansen, som i kraft af sin erfaring og sine personlige bekendtskaber står magten så nær. Man kan stille spørgsmålet, om ikke vejen fra regeringskontorerne til mediekontorerne er blevet foruroligende kort.«

Ralph Negrine, der er professor i politisk kommunikation ved Sheffield University, svarer til gengæld helt hen i vejret: »Jeg forstår ikke helt kritikken. Medier og politik er tæt forbundet, og bliver det mere og mere. (...) Jeg kan ikke se, det er et problem, at folk med politisk erfaring og baggrund giver udtryk for deres holdninger. Så længe det er tydeligt, hvem de er og hvilke positioner, de tidligere har haft.«

At svaret er helt hen i vejret, skyldes naturligvis, at Negrine forudsætter en præmis, der på ingen måde kan tages for givet i Danmark: »Så længe det er tydeligt, hvem de er og hvilke positioner, de tidligere har haft.«

Det er jo netop en del af problemet, at dette langtfra er lige tydeligt for Hr. og Fru Danmark, blot fordi det er velkendt blandt journalister og den mest politisk aktive del af befolkningen.

Det er selvfølgelig på ingen måde diskvalificerende, at Qvortrup, Mogensen, Kristiansen, Engell, Krause-Kjærs & Co. har en fortid som politiske spindoktorer eller politikere, men en del af problemet består i, at dette ikke fremgår klart og utvetydigt af iscenesættelsen af deres 'neutrale' og 'upartiske' kommentarer i diverse medier. Der er ikke et skilt under Qvortrup eller Kristiansen, hvor der står tidligere presserådgiver for Venstre - men burde der ikke være det?

Her nytter det ikke at indvende som David Nicolas Hopmann, der er Ph.D.stud. i balance og upartiskhed i politisk journalistik ved SDU, at mange i forvejen godt ved, at f.eks. Engell var tidligere konservativ partiformand - for der er også rigtig mange, der ikke ved det (og endnu flere, der ikke ved, at Qvortrup m.fl. har været Foghs spindoktor osv.).

TV2 News gør i det mindste en smule for at fremhæve tilhørsforholdene i programmet Mogensen & Kristiansen med det røde og det blå 'ringhjørne', men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Det turde være selvindlysende, at når 6 ud af 7 anvendte 'neutrale' fortolkere af spin og politik alle har en baggrund som toppolitiske aktører i blå blok, så er de ikke pludselig blevet politisk farveløse dommere siden da.

Men skiltningen kan såmænd også udelades under én forudsætning - og det er her, hunden for alvor ligger begravet.

For godt nok ville det være interessant og informativt at se Engell, Qvortrup og Krause-Kjær & Co. tone frem i TV-Avisen eller TV2 Nyhederne med et lille skilt for neden, der røbede deres tidligere partipolitiske udgangspunkt (det er jo dét udgangspunkt, der overhovedet har givet dem adgang til rollen som 'neutrale orakler').

Men der er et meget mere fundamentalt træk, der dog er langt væsentligere:

Alt, medierne skal lære, er bare, at der ikke findes neutrale politiske aktører - hvad enten de har været tidligere spindoktorer eller ej. Derfor skal der heller ikke være to slags 'interview-typer' - ét for politikeren og et andet, hvor 'oraklet' udlægger teksten og afkoder spinnet.

Hvad enten medierne interviewer en minister eller en anden politiker for at få en holdning til dit eller dat, bør det være et sobert, sagligt og kritisk interview - og hvad enten medierne interviewer Mogensen, Qvortrup eller Engell osv., bør det være et sobert, sagligt og kritisk interview.

Der er absolut ingen grund til at anstille den spørge-jørgenske naivitet over for Krause-Kjær & Co.; tværtimod skal deres analyser og fortolkninger også underkastes kritik og modspørgsmål. For selvfølgelig er de også politiske aktører, og selvfølgelig er deres analyser og fortolkninger også farvet af deres forhistorie og deres politiske vinkling - selv om de bestræber sig (og nogle bestræber sig godt) på at være så nøgterne som muligt.

Det er her, medierne svigter i mine øjne. Der er ingen grund til ikke at benytte sig af kommentatorer som f.eks. Krause-Kjær og Engell, der begge har et glimrende kendskab til både medier og politik - men de og deres kolleger er ikke upartiske, og de skal naturligvis ikke interviewes mindre kritisk end Løkke Rasmussen og Thorning-Schmidt.

APROPOS

> Jersild og dobbelt-spin

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 22.8.2010