Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

DF: VK's diskriminationsforslag er for diskriminerende

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen har kastet et ualmindelig usympatisk diskriminationsforslag fra VK ind i sommer-agurketiden med sin idé om en "indslusningsløn" til nydanskere, der skal kunne arbejde for halvdelen af mindstelønnen.

Det er ikke bare det, at man eliminerer hele begrebet mindsteløn, hvis udvalgte befolkningsgrupper skal knokle for halvdelen af den ringeste hyre i riget, for mindstelønnen er allerede i forvejen underminderet af en praksis, som politikerne og fagbevægelsen desværre i alt for høj grad accepterer for titusinder af tvangsaktiverede.

Men diskriminationslønnen vil unægtelig være endnu et syvmileskridt bort fra ligeværdssamfundet, hvor enhver borger har samme rettigheder og pligter.

Derfor er det også både befriende og ukorrekt, når integrationsminister Birthe Rønn Hornbech afviser forslaget: "Jeg finder det ikke sympatisk at begynde at klassificere dem, der ikke er etnisk danske som en særlig gruppe, man kan aflønne ringere end etniske danskere. Regeringens integrationspolitik går i den stik modsatte retning. Regeringens integrationspolitik drejer sig netop om at betragte den enkelte indvandrer som en ressource, der har præcis de sammer pligter og rettigheder som andre og som er med til at skabe vækst i Danmark." (Ritzau, 10.7.2010).

Nej, det er ikke sympatisk, men det betyder bare ikke, at regeringen hidtil har betragtet den enkelte indvandrer som en ressource med "præcis samme pligter og rettigheder som andre". Hvis det var tilfældet var der f.eks. ikke noget, der hed starthjælp, som både er diskriminerende og kontraproduktivt i forhold til hensigten.

Ikke desto mindre er det naturligvis opmuntrende, at integrationsministeren så utvetydigt forsøger at bremse det diskriminationsforslag, som især Venstres Karsten Lauritzen og De Konservatives Naser Khader har præsenteret med det indlysende sigte at skabe en politisk vinder-dagsorden ud fra velkendte, indvandrerfjendske recepter.

Derfor er det endnu en streg i regningen, at Dansk Folkeparti ryster på hovedet og blankt afviser forslaget. Søren Espersen udtaler til TV2 Nyhederne, at det både diskriminerer indvandrere og danskere, ud fra den åbenlyse logik, at førstnævnte skal arbejde for betydeligt mindre end sidstnævnte, hvilket gør det vanskeligere for sidstnævnte at 'konkurrere' på lige fod om arbejdet: "Det er jo ren diskrimination, og det vil vi selvfølgelig ikke være med til. Samtidig vil det jo også holde en masse danskere uden for arbejdsmarkedet. For hvorfor skulle man som arbejdsgiver vælge en dansk arbejder, hvis man kan få en udlænding til den halve pris."

Der er skeptiske røster, som vil mene, at det er sidstnævnte, der har vejet tungest for Dansk Folkeparti, men det er i og for sig ligegyldigt, for Søren Espersens ræsonnement er jo rigtigt hele vejen rundt.

Det ville klæde statsministeren at udvise samme besindelse og dømmekraft som sin integrationsminister og sit støtteparti og fuldkommen entydigt afvise det, som Karsten Lauritzen nu nøjes med at kalde "et indspark i debatten" - et indspark, der sparker nedad med den indvandrerfjendske målrettethed, som ellers i ni ud af ti tilfælde glider glat igennem.

Men gad vide om vi som en kærkommen afveksling nu vil se de talrige skarer af DF-proselytter blandt nærværende blogs (og utallige andre blogs) debattører følge Søren Espersens eksempel og kaste sig ind i kampen imod diskrimination, også når den rammer indvandrere - eller om de vil nøjes med halvdelen af argumentationen og kun bekymre sig om løntrykkeri blandt majoritetsbefolkningen ...?

APROPOS:

> Diskrimination øger indvandreres fattigdom

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 11.7.2010