Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Er Peter Skaarups udfald idioti eller hysteri?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dansk Folkeparti er ikke sene til at udnytte ballade og tumult i retten i Århus til endnu en propagandistisk svada mod indvandringen, fordi det var en familie af libanesisk herkomst, der gik amok.

Sagen handlede om en bortførelse, idet hustruen tilsyneladende havde villet bortføre sin søn for at undgå en tvangsfjernelsessag.

Jeg kender ikke noget til omstændighederne i den pågældende sag, ved blot af erfaring fra flere sager som bisidder og tidligere medhjælper på et børnehjem, at der helt sikkert finder mange rimelige og nødvendige tvangsfjernelsessager sted i Danmark, men at der bestemt også finder ganske urimelige tvangsfjernelsessager sted (læs f.eks.: Vilkårlige tvangsfjernelser).

Det, der er i fokus her, er imidlertid ikke den konkrete sags forhistorie, endsige tvangsfjernelsesproblemstillingen i almindelighed, men derimod Dansk Folkepartis og Peter Skaarups ublu propagandistiske misbrug af et eksempel på voldelig ballade i en retssal.

Peter Skaarup skriver i sit partis seneste ugebrev: "Den libanesiske tolk Maysa Hassanin forklarede afvæbnende, at denne dybt foragtelige adfærd åbenbart er helt almindelig i Libanon, men at hun da godt nok ikke lige havde oplevet den slags i Danmark. Med andre ord er det altså en opførsel, vi skal til at vænne os til?" (Ugebrev, 5.7.2010).

Bemærk (kort)slutningen: "Med andre ord er det altså en opførsel, vi skal til at vænne os til?" Formuleringen er ikke et spørgsmål, men en slet skjult konstatering - spørgsmålstegnet (der ikke hænger sammen med formuleringen) skal naturligvis alene tjene til at kaste et ultratyndt dække ud over et alt for åbenlyst absurd skræmmebillede.

Og Skaarup fortsætter: "Den vidner om en helt ufattelig mangel på respekt - ja, foragt - ikke alene over for retten, men over for det danske samfund som helhed. I Belgiens hovedstad, Bruxelles, likviderede en iransk mand i begyndelsen af juni to dommere med pistolskud, fordi de flere år forinden havde sat ham ud af sin bolig. Er det sådanne tilstande, vi bevæger os mod?"

Denne gang er spørgsmålet selvfølgelig sprogligt korrekt, men lige så tydeligt retorisk - og præmissen er ligeledes lige så indlysende fortegnet som i så megen anden politisk propaganda fra dette parti.

En isoleret hændelse, hvor en person går amok i forbindelse med en helt konkret sag med personlige implikationer, er "foragt for det danske samfund som helhed". En hændelse i Belgien 'bekræfter' Skaarups skræmmebillede.

Godaw mand økseskaft.

Hvad med de tilfælde, hvor det er kriminelle uden indvandrerrødder, der går amok i en retssal - kan vi også vælge og vrage dér i hele Europa, når vi skal konstatere et alment billede af tilstanden i Danmark?

Selvfølgelig ikke. Men det er den slags platte regnestykker, der går igen og igen i det fremmedhadske trusselsscenario, som Skaarup forstår at trække på og forstærke.

Påstanden - eller 'spørgsmålet' - om, hvorvidt et voldeligt drama i en retssal er retningsgivende for udviklingen i Danmark, er enten idiotisk eller hysterisk. Der er hundredvis af tilfælde, hvor pæredanske gerningsmænd går amok og angriber politi eller myndighedspersoner i sager om kriminalitet af den ene eller anden karakter - det bliver det på ingen måde nødvendigvis mere eller mindre "retningsgivende" for det danske samfund af, hvad enten det sker det i en retssal eller ej.

Hvis vi skal tage en voldelig libanesisk families drama i en retssal som retningsgivende for, hvor Danmark "bevæger sig" hen (underforstået: som følge af indvandrere), skal vi naturligvis også tage det som retningsgivende for, hvor Danmark bevæger sig hen, når kvinder bliver truet, kvæstet eller dræbt af pæredanske jaloux kærester og ægtemænd.

Lige så stupidt ville det være at hævde, at Joseph Fritzls gruopvækkende voldelige og seksuelle rædsler over for sine egne døtre er retningsgivende for det østrigske samfund. Eller at vilkårlige massedrab, hvor f.eks. teenagere i (bl.a.) amerikanske skoler går amok og dræber skolekammerater og lærere, er retningsgivende for USA's udvikling. Eller at pædofile katolske præster er retningsgivende for udviklingen i den katolske verden. Og så videre.

Alt dette turde være lige så åbenlyst, som Peter Skaarups propagandistiske tågehorn er indlysende absurd.

Men Skaarup fortsætter ikke desto mindre: "Det er de utilpassede, der i visse tilfælde får en arbejdsgiver til at tænke sig om en ekstra gang, førend han eller hun ansætter en indvandrer. Gid de dog ville rejse hjem. Vi har ikke brug for dem, der ikke ønsker det danske samfund noget godt og ikke bidrager!"

Igen denne mytiske fiktion om at "rejse hjem". Imidlertid ved Skaarup for det første udmærket, at for rigtig mange borgere med indvandrerbaggrund i dette land er deres hjem i Danmark med nøjagtig lige så stor ret, som det er for Skaarup selv.

Og hvorfor er det for det andet kun en særlig gruppe af "utilpassede" borgere (gæt selv hvem), der helst skal smides ud af landet, når de "ikke bidrager" - hvor skal f.eks. de pæredanske borgere, som ikke bidrager med noget, rejse (læs: smides) hen?

Hvad med de tusindvis af forgældede landmænd, der koster meget mere i EU-tilskud, forgiftet drikkevand, CO2-udledning og naturdestruktion, end de på nogen måde kan "tjene" hjem igen?

Nej, det er skam kun over for borgere med indvandrerbaggrund, at truslen om landsforvisning - eller den 'venlige', eventuelt økonomiske opfordring til at skride - er i orden, ikke sandt? Som konsekvent princip er lighed for loven en by i Rusland for Dansk Folkeparti.

Sagen er jo ganske enkelt, at så snart vi trækker Dansk Folkepartis generaliseringer ud af deres snævre parallelunivers af proportionsforvrængende og antimuslimske dæmoniseringer, falder de til jorden som den gemene propaganda, de er og bliver udtryk for.

Derfor fremhæver Skaarup en familie af libanesisk herkomst og gør denne episode til genstand for et nationalpolitisk ramaskrig - ikke som et eksempel på dramatisk og forkastelig foragt for retten, nej, som tiltænkt eksempel på vedkommendes determinerende gruppetilhørsforhold; som et påstået repræsentativt eksempel på en særlig befolkningsgruppe, der udgør en særlig kollektiv trussel og som helst skal ekspederes ud af landet.

APROPOS:

> Dansk Forbudsparti
> Camres Endlösung Light

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 5.7.2010