Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Lukker Forsvaret munden på Afghanistan-tolk?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

En dansk statsborger af iransk afstamning har været udsendt til Afghanistan som en meget vellidt tolk for Jægerkorpset i 2002, hvor han imidlertid oplevede, hvordan amerikanske soldater mishandlede og torturerede afghanske fanger. Siden er han muligvis blevet truet eller presset til tavshed.

Dagbladet Informations Ulrik Dahlin og Charlotte Aagaard har oprullet den betændte sag om den dansk-iranske soldat ved at samle de tilgængelige brikker på bedste vis, og selv om en del henlægger i hemmelighedskræmmeri, er der god grund til at se nærmere på de foreliggende afsløringer.

Det er i begyndelsen af krigsindsatsen i Afghanistan, og tolken virker ved forhørscentret i Kandahar, hvor nogle af de 400 fanger er spærret inde i 3-4 kvadratmeter store bure, mens andre sover på jorden midt om vinteren.

Tolken er blevet lovet, at han ikke skal bruges til at forhøre fanger, men det bliver ikke desto mindre en af hans hovedopgaver, kort efter at han er ankommet (bl.a. den danske statsborger Slimane Hajj Abderrahmane, som sidenhen ender i den amerikanske fangelejr i Guantanamo).

Tre uger arbejder tolken i det amerikanske Interrogation Center (ICE), hvorfra alle oplysninger er hemmeligstemplet af Forsvaret og Forsvarsministeriet, der fortsat ønsker at lukke adgangen for pressen og offentligheden i den forestående fangesag, når tolken skal afhøres.

Information beskriver den begivenhed, der er helt central i sagen - angrebet på landsbyen Hazar Khadan dem 23. januar 2002, hvor 18 afghanere bliver dræbt, og 27 overlevende flyves til forhørscentret i Kandahar Detention Facility, hvor den dansk-iranske tolk bliver involveret.

Først elleve dage senere finder amerikanerne ud af, at det slet ikke er talebanere, de har angrebet, men allierede afghanere (herunder to af den nye afghanske regerings militære chefer), der skal afvæbne lokale Taleban-militser.

De 27 tilfangetagne løslades og får en undskyldning samt en kompensation på 1.000 dollar pr. dræbt afghaner. Den dansk-iranske tolk spiller en afgørende rolle for at opklare misforståelsen - men hvad sker der under de elleve dages amerikanske varetægt?

En amerikansk militær-undersøgelse af forløbet konkluderer to år senere, at ingen mishandles under amerikanernes varetægt, men undersøgelsen kritiseres af Amnesty International, og i afghanernes øjne er forløbet ganske anerledes:

Mens de 27 afghanere fra Khadar Hadam er i amerikanernes varetægt, bliver de angiveligt mishandlet på det groveste. Politichef Rauf fortæller, at han blev slået og sparket, indtil hans ribben brækkede under tilfangetagelsen. »Jeg hørte min ribben knække, så lå jeg på siden, og de sparkede mig i ryggen, i nyrerne, og så besvimede jeg,« fortæller han.

25-årige Amnaullah flygter fra stedet, men ser sin fætter blive fanget og få hænderne bundet sammen med plastikstrips ligesom flere andre. Da han ser ham igen, er han død, tilsyneladende skudt bagfra i hoved, ryg og skulder.

Også under den efterfølgende helikoptertransport blev fangerne mishandlet. »De gik på vores rygge og sparkede os« fortæller Rauf. En af hans mænd, 50-årige Ziauddin, fortæller New York Times, at han blev slået og sparket hårdt i hovedet og fremviser bl.a. en løs tand.

Fangerne fra Uruzgan bliver interneret i et udendørs træbur, fortæller flere af dem. Den 18-årige Akhtar Muhammed bliver i dagevis anbragt i en skibscontainer, men efterhånden, som det bliver klart for amerikanerne, at de har begået en fejl, holder mishandlingen op. (...)

Allerede to dage efter tilfangetagelsen af de 27 uskyldige afghanere fra Uruzgan skriver Frank Lissner i en situationsrapport til sine overordnede i Danmark, at han har beordret tolken at holde fri for at fordøje de mange indtryk.

Tolken har været flittigt brugt, skriver Lissner. »Endda så flittigt, at han er befalet til at tage et par fridage for at fordøje de mange forskellige indtryk, han får i løbet af en dag.«

Information, 25.6.2010

Den dansk-iranske tolk har bl.a. fortalt om »drab og vold« og om »en mand, der får sparket sine tænder ud« til sin tidligere advokat, og da han efter en dansk auditørundersøgelse anmoder forsvarschef Jesper Helsø om et personligt møde, skriver han bl.a., at han »fik et meget stort og tyngende ansvar i Afghanistan« - men resten er streget ud i det offentliggjorte brev.

Både Amnesty International og Human Rights Watch har berettet om omfattende amerikansk fangemishandling i Afghanistan i denne periode.

Få dage efter forløbet ophørte tolkens arbejde i afhøringscenteret, men han forsøgte at gøre militæret opmærksomme på mishandlingen undervejs, bl.a. en amerikanske general - tilsyneladende uden at det fik følger for de implicerede.

Han forsøger også at mødes med daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby, da denne er i Afghanistan i slutningen af februar 2002, men ifølge den hemmelige auditørundersøgelse forhindrer en mand fra Forsvarets Efterretningstjeneste, at det kan lade sig gøre og truer ham ifølge tolken med, at han ikke kommer levende hjem, fordi han har sladret til en amerikansk general.

Da han er tilbage i Danmark trues han med fængselsstraf for landsforræderi, hvis ikke han underskriver en tavshedserklæring.

Så vidt en beretning, der fortsat er mest mørkelagt, men som Ulrik Dahlin og Charlotte Aagaard har formået at stykke sammen i mange detaljer.

Hærens Operative Kommando (HOK) konkluderede den 5. februar 2002, at man har »tiltro til, at US vil overholde givne konventioner efter at tilfangetagne/detainees er blevet overladt i deres varetægt«, og det er det standpunkt, Danmark officielt har indtaget lige siden.

Tolkens forklaringer kan vende op og ned på dette, men hvad han ved, gør Forsvaret åbenbart fortsat alt for at fortie.

Først efter afsløringen af amerikanske soldaters fremfærd i det irakiske fængsel Abu Ghraib i 2004 gik det som bekendt op for omverdenen, at der også er soldater i demokratiets tjeneste, der betjener sig af groft foruroligende fangemishandling og brutal tortur.

Dermed blev også tolkens historie interessant med en auditørundersøgelse, der imidlertid konkludede, at han er utroværdig, men hvis indhold er hemmeligstemplet.

Med DR-dokumentaren Den hemmelige krig fra 2006 kom endnu flere oplysninger frem om amerikansk fangemishandling, og danske soldaters udlevering af fanger til amerikanske soldater blev efterfølgende kritiseret. Menneskerettigheds-organisationer har berettet om gentagne eksempler på ualmindelig brutal mishandling i amerikansk varetægt, og takket være dagbladet Information er altså centrale elementer i tolkens sag nu også kommet til offentlighedens kendskab.

Der er ingen tvivl om, at tolken kan fortælle meget mere, hvis ikke Forsvaret gør alt for at spænde ben, og hvis han selv tør stå frem. Indtil da viser dagbladet Information, at de gode og grundige journalistiske gravere stadig findes.

Læs hele forsøget på at afdække sagens utallige aspekter her: Tolken, der så for meget

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 29.6.2010