Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Nødhjælpsflåden og Gazas humanitære krise

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Israels tre uger lange militærinvasion i Gaza i slutningen af december 2008 og begyndelsen af januar 2009 understregede den hidtidige proportionsforvrængende tendens i den israelske PR-maskine og mainstreammedierne i almindelighed, når Israel blev fremstillet som ensidigt "offer" for Hamas' amatørraketter.

Israels knusende overmagt måtte stå klart for enhver under og efter den fuldkommen unødvendige sønderbombning for halvandet år siden.

Hamas, der med en dystopisk indbildningskraft vil "slette" Israel af landkortet, opretholder et usympatisk totalitært styre, men at gøre denne trængte bevægelse til en "trussel" mod eksistensen af den regionale militære supermagt Israel er helt ude af proportioner - i praksis er det snarere Israel, der har held med at slette stadig større palæstinensiske områder af landkortet.

Nu forsøger Israel så at sælge historien om drabet på mindst ni pro-palæstinensiske aktivister ombord på en nødhjælpsflåde som et forsvar mod aktivisters og 'terroristers' angreb - til trods for at israelske tropper bordede skibet i mulm og mørke i internationalt farvand, og til trods for at soldaterne meget behændigt konfiskerede aktivisternes kameraudstyr, så Israel har siddet egenrådigt på dramaets tv-monopol verden over.

Men hvis det israelske militærs tv-optagelser ikke i bedste fald er selektivt redigerede, i værste fald misvisende for det samlede begivenhedsforløb, hvad kan så begrunde denne konfiskering?

Givet den opslidende konflikt mellem palæstinensere og israelere, hvis rødder rækker et århundred tilbage, kan det ikke komme bag på nogen, at der blandt de ca. 700 aktivister på de seks skibe, som israelske tropper forhindrede i at nå frem, udover kulturpersonligheder og tidligere politikere fra flere lande også var personer, der ikke blot er drevet af motivet til at bringe nødhjælp frem til Gaza, men også af had til Israel.

Men det er jo ingen undskyldning for at borde skibene om natten og bruge overlegen våbenstyrke til ikke blot at pacificere, men skyde og dræbe civile, for bagefter helt grotesk at fremstille dem som "terrorister".

Fem af de ni dræbte er skudt i hovedet, afslører obduktionen - hvordan harmonerer det med den israelske påstand om, at soldaterne blot blev overrasket over aktivisternes modstand og havde ret til at forsvare sig "med det forbehold at soldaterne skulle sigte efter aktivisternes ben" (citeret efter The Guradian i Information, 1.6.2010)?

En af de fem, som blev skudt i hovedet, er tilsyneladende blevet dræbt af en pistol, der blev affyret på en afstand mellem 2 og 14 centimeter (Politiken.dk, 4.6.2010).

Man kan kun håbe, at blokaden af Gaza ophæves som følge af denne episode - uden blokade, havde der slet ikke været denne situation, for der havde ikke været behov for humanitær nødhjælp til Gaza.

Som et ekko af Israels afvisning af en humanitær katastrofe i Gaza skriver TV2's Steffen Jensen imidlertid på sin blog, at han ser masser af varer på markedet i Gaza, og konkluderer, at der faktisk slet ikke er noget fødevareproblem i Gaza: "... det er ikke mangel på fødevarer, der først og fremmest bekymrer folk hernede. Det største problem er manglen på arbejdspladser og en bæredygtig intern økonomi."

Det er korrekt, at manglen på arbejdspladser og bæredygtig økonomi er et kæmpeproblem, men Steffen Jensen glemmer at bemærke, at Gazas markeder først og fremmest tilbyder dyre varer, som kun gør de elendige forhold for den fattige del af befolkningen endnu værre.

En reportage fra The Guardian graver spadestikket dybere end Steffen Jensen: Gaza's markets of unaffordable goods conceal reality of people under siege.

But the piles of food in the markets – fruit, vegetables, nuts, sweets even live rabbits – are unaffordable to most in the strip and obscure a complex picture of rising poverty, a parallel economy, and brewing anger among Gazans at the micro-control that Israel exerts over their daily lives.

What is allowed in and what is denied is ever-changing according to mystifying and capricious criteria. To Gazans it is hard to understand why coriander is banned but cinnamon is allowed, why children are denied toys and car owners spare parts. (...)

Basic food aid is permitted. Eight in 10 Gazans are dependent on aid, and the distribution points around Gaza City were this week doing considerably brisker business than grocery stores. (...)

But the siege of Gaza is not just about bags of flour or bottles of cooking oil, important though they are.

The health system is in crisis, the UN says, with a critical shortage of medical equipment. The UN is unable to repair schools damaged in the Gaza war, or build new ones to cope with the exploding population. Paper, desks and other basic school supplies are hard to obtain.

Undergrundshandlen, som tilvejebringer dyre varer af svingende kvalitet, og som bl.a. skyldes de berygtede tunneller til Egypten, gavner slet ikke det store flertal af almindelige palæstinensere, der lider under blokaden.

Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at Hamas er et mildest talt dårligt svar på palæstinensernes problemer, men i en konflikt, hvor en lille enklave af trængte palæstinensere lever primært på den militære supermagt Israels nåde og unåde, er det forventeligt, at de mest konfrontatoriske og yderligtgående palæstinensiske politikere får yderligere vind i sejlene.

En understregning af den både tragiske og absurde situation er den, at Hamas blankt afviste at modtage den nødhjælp, som var ombord på nødhjælpsflåden, da de israelske myndigheder selv ville udlevere denne.

Steffen Jensen skriver, at Israel har tilbageholdt byggematerialer og cement, som der er hårdt brug for i Gaza, men tilladt medicin, tæpper og legetøj m.m.: "Hamas har meddelt, at de ikke vil acceptere nødhjælpen fra skibene, og har blokeret for Israels forsøg på at levere nødhjælpen."

Imidlertid har Steffen Jensen ikke ulejliget sig med at nævne, hvorfor Hamas ikke vil acceptere nødhjælpen. Man kræver, at al nødhjælpen udleveres, og at alle tilbageholdte aktivister bliver løsladt, før man vil tillade israelske lastbiler at køre ind i Gaza med nødhjælpen.

Det ændrer naturligvis ikke ved det faktum, at Hamas' beslutning er kontraproduktiv, hvis ikke ligefrem tåbelig.

Selvfølgelig er det paradoksalt, at Israel først begår et blodigt overgreb på aktivister på vej med nødhjælpen, for dernæst at demonstrere sin overmagt ved selektivt at fragte dele af nødhjælpen videre, herunder kørestole, som kunne gavne mange - bl.a. ofre for israelske militæroperationer.

Og selvfølgelig er selve den israelske blokade brutal - og grundlaget for den aktuelle (del af den generationslange) konflikt - og selvfølgelig er der grund til at benytte enhver lejlighed til at gøre omverdenen opmærksom herpå, men det sker ikke ved en stædig magtdemonstration, hvis eneste tabere er de civile, som kunne have haft gavn og glæde af den hjælp, der var på vej.

Der er ingen lette eller hurtige løsninger på denne konflikts dybere rødder, men et nødvendigt skridt for at lette situationen for civilbefolkningen i Gaza er ganske indlysende at få ophævet blokaden så hurtigt som overhovedet muligt.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 4.6.2010