Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Israel er ene-ansvarlig for blodbad på nødhjælpsskib

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I internationalt farvand border israelske specialtropper fra tre flådefartøjer nødhjælpsskibet »Mavi Marmara« - det ene af seks skibe i en nødhjælpskonvoj med ca. 700 aktivister på vej til Gaza, hvor en humanitær katastrofe dagligt forværres af Israels blokade.

Ifølge ikke lige entydige videoklip, som er optaget af Israelsk militær, bliver soldaterne mødt af fysisk modstand - der hævdes at være brugt våben og skarpe genstande. Tyske aktivister har ikke set, at der blev brugt andet end et par træknipler, og at de blev benyttet i selvforsvar.

Andre optagelser fra tyrkisk tv viser, at der tilsyneladende blev brugt pinde, metalstænger og et bord imod soldaterne, hvoraf nogle blev såret.

Der er modstridende oplysninger om, hvorvidt israelerne skød med skarpt før eller efter sammenstødet på dækket af Mavi Marmara.

The Guardian, der har sammenstykket forløbet af begivenhederne, skriver bl.a.:

Videooptagelser viser en gruppe aktivister ombord på Mavi Marmara samle sig bevæbnet med interimistiske våben. I baggrunden kan man svagt høre skibets kaptajn opfordre dem til at overgive sig: “Jeg beder jer, brødre, gå tilbage til jeres kahytter. Opgiv al modstand, israelerne anvender skarp ammunition. Vi kan ikke beskytte os selv.”

Al Jazeeras Jamal Elshayyal fortalte ophidset hvordan to passagerer var blevet dræbt, og at et hvidt flag var blevet hejst på skibet, efter at israelske kommandosoldater landede på skibet fra en helikopter og fra omkringliggende fartøjer. “På trods af det hvide flag, fortsætter den israelske hærs beskydning”.

Kort efter blev al kommunikation fra konvojen blokeret.

Ifølge Ben Yishai blev det israelske militær overrasket af den modstand, de mødte. Han fortæller, at kommandosoldater var bevæbnede med paintball geværer, og yderligere var udstyret med håndvåben, men at de kun var autoriserede til at anvende dem i livstruende situationer.

“Flådens kommandosoldater forventede kun at møde politiske aktivister, der ville afholde en politisk protest. Derfor kom de voldsomme angreb bag på indsatsstyrken,” skrev han på Ynet News website.

Han hævdede, at aktivisterne stjal håndvåben fra flere kommandosoldater, og forårsagede alvorlige kvæstelser i hovedet på en af soldaterne. Først herefter blev tilladelsen givet til at anvende skarp ammunition, men ”med det forbehold at soldaterne skulle sigte efter aktivisternes ben”, tilføjer han.

Information, 1.6.2010

Skyd efter benene?

Uanset mellemregningerne ender det i et blodbad, hvor mindst ni nødhjælpsaktivister blev dræbt og ca. 50 såret af israelske soldater.

Hvis bevæbnede soldater fires ned på et nødhjælpsskib fra helikopter i internationalt farvand, er soldaterne entydigt aggressorerne. At det overhovedet kan fremstilles som 'formildende omstændigheder', at nødhjælpsaktivister forsvarer sig mod soldater, der tiltvinger sig adgang til deres skib, er absurd.

Vi må ikke glemme, at baggrunden for - og nødvendigheden af - humanitær nødhjælp er og bliver Israels blokade, som lægger et langt mere brutalt pres på civilbefolkningen i Gaza end på Hamas.

Derfor er det eneste rimelig svar på Israels fremfærd kravet om øjeblikkeligt at ophæve den blokade, der aldrig burde have været iværksat.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 2.6.2010