Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Den katolske kirke sletter pædofile spor

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I den Oscar-nominerede amerikanske dokumentarfilm "Fri os fra det onde" (Deliver us from Evil, 2006) fremgår det, at over 100.000 ofre for katolske præsters seksuelle misbrug er stået frem i USA. Tallet er uhyrligt. Erstatningssager har alene i USA kostet kirken over 11 milliarder kroner.

Ikke mindre chokerende er kirkens gentagne bestræbelser på at dække over seksuelt krænkende præster og den ekstremt virkelighedsforladte evne til at negligere omfanget og konsekvenserne af overgrebene, som fremgår af dokumentarudsendelsen.

Som de fleste efterhånden ved, er de mange katolske præsters krænkelser ingenlunde enestående for USA. En rapport om den katolske kirkes systematiske seksuelle misbrug af børn i Irland siden 1930'erne har sendt chokbølger gennem landet og været forsidehistorie i adskillige andre lande. I omgenen af 3.000 børn har afgivet forklaring, og man regner med op imod 150.000 ofre for overgrebene.

Lignende sager er dukket op i land efter land i de senere år.

Det er umuligt at bagatellisere som "enkelte", eller blot "en del" præsters brutale børnemishandling - der er ingen tvivl om, at der også er tale om et institutionelt problem af foruroligende dimensioner. I rapporten, der blev udarbejdet over en periode på ni år, hedder det bl.a.: "Seksuelt misbrug var rodfæstet i drengeinstitutionerne, de religiøse autoriteter var klar over, hvad der foregik, og det har været et vedvarende problem i de katolske organisationer." (Jf. Ritzau, 20.5.2009).

Det er selvsagt afgørende at understrege, at trods et næsten ubegribeligt omfang af disse krænkelser, er det stadig væk de allerfærreste katolske præster, der forgriber sig på børn, ligesom det naturligvis ikke på nogen måde er den enkelte katoliks ansvar i almindelighed.

Det er muligt, at den katolske kirkes lukkethed i sig selv er blevet et trækplaster for visse pædofile, men det er også muligt for nogle pædofile at leve livet uden at udleve deres trang, ligesom der er en fare for, at den megen opmærksomhed omkring krænkelserne kan medvirke til overfortolkninger, misforståelser og mytedannelser - det er der også eksempler på i danske børneinstitutioner, hvor helt uskyldige mandlige pædagoger kan være nervøse for bare at give et barn et knus.

At blive stemplet som pædofil på en mistanke, som bygger på misforståelser eller fejl, kan også være en skæbne, der med frygtelige konsekvenser kan forfølge en person i mange år.

Alle disse forbehold og nuancer er væsentlige - men det forklejner ikke, at den katolske kirke har et massivt problem med det skandaløse omfang af krænkelserne, og det er i allerhøjeste grad et udtryk for en uhyggelig tendens i denne globale institution, at noget sådant har kunnet foregå så godt som upåagtet, og at man i talrige tilfælde har holdt hånden over krænkerne.

Traumerne, som hundredtusindvis af mennesker ofte må leve med hele livet som følge af disse overgreb, er intet mindre end forfærdende. Forsøgene på at fjerne sporene og dække over krænkerne er direkte foragtelige.

Danmark har også fået sine sager om katolske præsters seksuelle overgreb, men justitsminister Lars Barfoed har fastslået, at præsterne har tavshedspligt, hvis de i en fortrolig samtale erfarer, at en anden præst tidligere har begået seksuelle overgreb: "Danmark skal ikke være sådan et anmeldersamfund, hvor vi skal anmelde hinanden for forbrydelser, som vi mener hinanden har begået." (Politiken.dk, 6.5.2010).

Det er en problematisk udmelding, men også et dilemma. På den ene side er tavshedspligten betydningsfuld og nødvendig i en lang række forhold, men her er på den anden side tale om nogle af de værste krænkelser, der overhovedet kan tænkes - kendskab til seksuel krænkelse af et barn er ikke det samme som at have taget af kirkekassen eller stjålet i et supermarked.

Det er ikke en 'afsluttet' forbrydelse, men en forbrydelse med et offer, der givetvis fortsat lider under overgrebet, og en pligt til at anmelde gerningsmanden er det næppe rimeligt at karakterisere som et "anmeldersamfund". Og hvornår er en krænkelse gammel nok til at være et overstået kapitel i fortiden? Hvis den fandt sted for tyve år siden? To år? Tre måneder?

I 26 sager er danske katolske præster anklaget for sexovergreb og tilnærmelser, men nu er dele af kirkens hemmelige arkiv, der kunne have kastet lys over sagerne, forsvundet under en flytning.

Ups.

Det kan være et hændeligt uheld for ofrene, og et heldigt tilfælde for gerningsmændene. Det kan også være endnu et eksempel på, at den katolske kirke sletter sine spor for at holde hånden over egne præster - desværre er der som nævnt adskillige eksempler herpå i andre dele af verden.

Ingen af de anklagede præster er skyldige, før de er dømt, men den katolske kirke har hele vejen op i hierarkiet udvist en arrogance og en lukkethed, der kun har forværret problemerne, og som helt forståeligt har fået mange til at forlade kirken i en række lande.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 19.5.2010