Er Tintin racist?
Af Rune Engelbreth Larsen 
Er Tintin racist? Det korte svar er både-og. Det lidt mere præcise svar er, at spørgsmålet er meningsløst.
For Tintin er ligesom sin belgiske tegneserie-fader Hergé et barn af sin tid, og eftersom tegneseriens skaber såvel som tegneseriefiguren har gennemløbet en årelang udvikling over adskillige fortællinger, er der ikke én entydig 'Tintin', men derimod en figur, der ikke blot er underlagt omskiftelige plots og varierende kulisser, men naturligvis også afspejler Hergés udvikling under omskiftelige tidsbilleder.
Når spørgsmålet er oppe at vende (igen), skyldes det (igen) historien Tintin i Congo fra 1931 (såvel som den let reviderede udgave fra 1946), hvor Tintin opfører sig på datidens mest arrogante facon over for de sorte congolesere, der fremstilles overordentlig stereotypt, nedsættende og racistisk.
Advokat Alain Berenboom konstaterer, at fortællingen er fuld af »rædselsfulde fordomme«, og den sydafrikanske forlægger har indstillet salget af tegneserien, som den britiske kommission for racelighed har stemplet som racistisk - og som flere andre steder i verden vækker tilbagevendende kritik (jf. Politiken.dk, 5.5.2010).
»Det er en racistisk bog, fyldt med kolonialistisk propaganda,« tordner Bienvenu Mbutu Mondondo – hvilket man kun kan give ham ret i – men set i sit kulturhistoriske lys bliver den primært et dokumentarisk udtryk for sin tid.
Når bibliotekar Richard Reyes-Gavilan i 2009 fjernede bogen fra de åbne bibliotekshylder i Brooklyn New York, er det således en forkert fremgangsmåde, og helt absurd er deciderede forbudsforsøg flere årtier senere.
Hergé erkendte selv, at hans forudsætninger for tegneserien var ekstremt begrænsede og fordrejede i 1930, og han har siden taget afstand fra al slags racisme.
Tegneserien udtrykker et indskrænket menneskesyn, der ikke er noget forsvar for, men som der er en historisk forklaring bag. Derfor er 1931-versionen og 1946-versionen af Tintin i Congo ikke udtryk for et politisk statement, det giver mening at vurdere med nutidens briller, endsige forbyde anno 2010.
Når tegneseriens racisme tidligere har været oppe at vende, har centerleder for Dokumentations- og Rådgivningscenter for Racediskrmination (DRC), Niels-Erik Hansen, da også meget fornuftigt perspektiveret proportionerne og aktualiteten af problemstillingen: »Hvad der står i tegneserier er ligegyldigt, når man ser på den hetz, der finder sted mod somalier og muslimer i Danmark (...) Jeg er ret tryg ved, at man i det danske uddannelsessystem lærer børnene om historiske sammenhænge, så de ved, at Tintin er produkt af en fortid.« (Politiken.dk, 13.7.2007).
Tintin i Congo skal fortsat kunne læses som det underlødige værk, det er – man hverken kan eller skal censurere eller forbyde det.
Aldeles rimeligt er det naturligvis at forsyne nye udgaver verden over (også af 1946-udgaven) med en indledning, der sagligt redegør for tiden og diskussionen omkring tegneserien (hvilket man jo af mange gode grunde bør gøre ved udgivelser af kulturhistorisk interesse i almindelighed).
På den måde kan tegneserien og kendskabet til den historie, den afspejler, såmænd sågar være et redskab til oplysning af og bekæmpelse af racisme.
APROPOS: Analyse og baggrundsartikel:
> Den hvide mands byrde og Tintin i Congo
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 5.5.2010
