Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Apropos Facebook og Dansk Folkeparti

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Foto af Rune Engelbreth Larsen

Først en lille konkurrence: Er ovenstående billede en karikatur fra Facebook? Er den for grov? Og er enhver, der måtte være medlem af en Facebookgruppe, hvor den findes offentliggjort i et billedarkiv, ansvarlig for indholdet? Vi vender tilbage til den senere ...

»Facebook er på mange måder et meget ærligt medie. 'Vis mig din Facebook-profil, og jeg skal sige dig, hvem du er',« skriver Pia Kjærsgaard i sit ugebrev (27.4.2010), der forventeligt samler op på historien om Facebook-gruppen »Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod Dansk Folkepartis besættelsesmagt«, hvor hele gruppen er blevet taget til indtægt for én persons få nazi-karikaturer af Dansk Folkeparti.

Læs: Overdreven hån, spot og latterliggørelse af hyklerisk DF

"Vis mig din Facebook-profil, og jeg skal sige dig, hvem du er," skriver altså Pia Kjærsgaard - og så er det naturligvis dér, hvor man kunne have lyst til at opremse pressehistorier om DF'ere, der har været medlem af antimuslimske Facebookgrupper, hvor ikke blot nogle platte karikaturer langer ud efter politiske modstandere, men hvor racistiske og vulgære udfald er tilbagevendende.

I stedet vil jeg nøjes med noget helt andet.

Dansk Folkeparti finder det forfærdeligt at blive sammenlignet med nazisme. Det er ikke svært at forstå, for det er selvfølgelig ikke rimeligt at kalde partiet nazistisk.

Men måske vi så også i fremtiden kan forvente, at de selv afstår fra noget sådant - og her tænker jeg ikke blot på Søren Espersens sidestilling af Ole Sohn med nazisten Frits Clausen, for Espersen har om ikke andet ret i, at Ole Sohn tidligere har solet sig side om side med lederne af nogle af historiens brutale diktaturer.

Nej, jeg tænker på partiets gentagne sidestilling af muslimer og indvandrere med den nazistiske besættelsesmagt såvel som stemplingen af et muslimsk hovedtørklæde som et hagekors:

Alex Ahrendtsen: »Koranen er jo nærmest religiøs nazisme.« (Politiken, 15.11.2005).

Mogens Camre: »Islam hører ikke til i Europa og vores første prioritet må være at repatriere muslimerne. Islam truer vores fremtid, og vi vil hindre, at islam sætter nogen dagsorden i Europa. Den tro hører til i en mørk fortid og dens politiske mål er lige så ødelæggende som nazismens. Islam skal ikke have muligheden for at tage Europa fra os.« (Grundlovstale: Rhododendronparken, Brønderslev, 5.6.2006).

Per Dalgaard: »... islam er ikke en religion, det er en umiskendelig politisk manifestation med rod i en kriger-religion, der ikke lader nazismen noget tilbage i vold og grovhed gennem sin historie.« (Jyllands-Posten, 13.2.2004).

Søren Krarup: »Det er fuldstændig rigtigt, at man godt kan sammenligne islam med kommunismens og nazismens pest. Islam er en ny totalitær pest over Europa.« (B.T., 23.3.2002).

Søren Krarup: »For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som islams tørklæde.« (Politiken.dk, 18.4.2007).

Jesper Langballe: »Der er mange lighedspunkter mellem Hitler og islam.« (Søndagsavisen, 18.7.2004).

Pia Kjærsgaard: »Jeg giver Søren Krarup fuldstændig ret i, at det er nøjagtigt det samme symbol - et tørklæde og et hagekors.« (TV-Avisen, DR1, 29.4.2007).

Kenneth Kristensen: »Når man vælger at skifte sin kristne tro ud med islam, er det som regel ud fra radikale bevæggrunde. Det er et advarselssignal på samme måde, som hvis man begynder at bære hagekors eller udvise selvmordstendenser.« (Ekstra Bladet, 23.11.2004).

Og så til sidst svaret på den lille konkurrence: Er billedet af Kristian Thulesen-Dahl med militærhjelm og forsynet med den skræmmende overskrift: "DF indtager Danmark" en grovkornet karikatur fra Facebook, som alle medlemmer af gruppen skal holdes ansvarlig for?

Nej. Det er skam bare fra forsiden på seneste nummer af Dansk Folkepartis medlemsblad, Dansk Folkeblad:

Foto af Rune Engelbreth Larsen

LÆS OGSÅ: Facebook-grupper og journalistisk idioti

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 28.4.2010