Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Løkkes liberalistiske oprustning

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det tætteste på en rød tråd (eller skulle man sige blå) i statsminister Lars Løkke Rasmussens ministerrokade er den liberalistiske oprustning, som flere markante profiler er udtryk for.

Det gælder ikke mindst Søren Pind, der er blevet ny udviklingsminister, og Gitte Lillelund Bech, der er ny forsvarsminister.

Gitte Lillelund Bech stod bag forslaget om brugerbetaling ved lægebesøg - en pæl gennem en af de mest afgørende grundpiller i den socialdemokratiske velfærdsstat, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen tog hende meget ilde op. Ikke ret meget kunne spille oppositionen en bedre trumf i hænde end sådanne alt for tydelige mindelser om Foghs liberalistiske minimalstats-ideer, der helst skulle forblive under gulvtæppet.

Men i tråd med Lars Løkkes egen kurs for privathospitalerne og det mere snigende opgør med det kollektivt solidariske sygehusvæsen, er Lillelund Bech nu rykket langt ind i regeringens magtkamre - om end ikke på en post, hvor hendes brugerbetalingsforslag vil blive husket ret meget længere end i noterne til ministerrokaden.

Søren Pind er blevet regeringens FN-ansigt, hvilket er en signalpolitisk udnævnelse, der ikke kan undervurderes, og som - helt i tråd med De Konservatives leder, Lene Espersen som udenrigsminister - risikerer at blive en yderligere cementering af den upragmatiske ufleksibilitet og 'vi-alene-vide'-holdning over for den tredje verden, der har hersket de seneste mange år - og på et tidspunkt, hvor dette indtryk i det mindste ikke gør op med landets eksisterende anstrengte omdømme i udlandet.

Pind udtalte i september 2009 om det FN, han nu skal samarbejde med, at organisationen med deres "airconditionerede champagnesøbende diplomatbefængte kontorer (...) de senere år stemplet sig selv som bundkorrupt og et samlingssted for diktatur-regimer". Fratrækker man den polemiske kant, er det ganske vist udtryk for et hjørne af sandheden om FN - sagen er bare for det første, at FN slet ikke kan undværes og rent faktisk spiller en afgørende gunstig rolle på flere områder, og for det andet, at Pind som liberalistisk hardliner vil intensivere den nedprioritering af genuin fattigdomsbekæmpelse, der har langt mere praktisk og direkte karakter end ideologiske bordtaler.

Klima- og energiminister Lykke Friis er nu også blevet ligestillingsminister i stedet for Inger Støjbjerg - enhver vil være en fordel i betydningen substans og indsigt frem for Støjbjerg på en hvilken som helst post, og Lykke Friis er også på det felt en betydelig forbedring - men til gengæld tegner Lykke Friis' tidligere udnævnelse som overraskende efterfølger af Connie Hedegaard i Energiministeriet nu til at være substansløs signalpolitik.

Landbruget er og bliver nemlig det helt store problembarn i form af naturdestruktion, tilskudssluger og CO2-udleder, og med Henrik Høegh - den tidligere viceformand i Dansk Landbrug - som fødevareminister, har landbrugslobbyisterne sat deres egen topmand så tungt i regeringen, som næsten tænkes kan.

Farvel klima- og miljøpolitik.

Imidlertid er det en alvorlig streg i regerings-regningen, at den overordentlig populære Søren Gade ikke nøjes med at skifte ministerium eller tager sig en midlertidig slapper på folketingstaburetten, men simpelthen forlader dansk politik. Om statsministerens småbitre ikke-svar på spørgsmålene hertil, tegner Politikens Olav Hergel lige et lunt og ultrakort portræt af den politiske stil hos landets tre seneste statsministre: "Ligesom der groede uld ud i Poul Nyrup Rasmussens mund, og Anders Fogh Rasmussens tøj ikke kunne krølle, så bor den lidt hurtige og vrantne kommentar under huden på Lars Løkke Rasmussen og kan ikke vaskes bort." (Politiken, 24.2.2010).

Hvor Venstre ser ud til at skrue yderligere op for ideologien, kan De Konservative tilbyde et par solide fremskridt med Per Stig Møller som kulturminister og Charlotte Sahl-Madsen som videnskabsminister - hvordan man end står i forhold til dem politisk, er de blandt det lille mindretal af ministre, der rent faktisk har en ubestridelig faglig ballast inden for deres nye ministerområde.

Ikke mere om ministerrokaden - den er og bliver en lillebitte politisk parentes i det, der udover lidt mere blus på den liberalistiske profil i det store hele utvivlsomt fortsat vil være business as usual med kosmetiske justeringer.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 24.2.2010