Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Messerschmidt og Den Store Konspiration

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Morten Messerschmidt har for nylig forbløffet den politiske omverden ved at så tvivl ved den officielle forklaring om terrorangrebet på USA den 11. september 2001, idet han advarer mod den udbredte ensidighed: »Medierne og den politiske debat generelt er præget af en hysterisk tone. Jeg finder, at debatten i højere grad burde afspejle kendsgerninger. Eksempelvis at der også findes andre teorier end den officielle. Vi kan ikke vide, hvilke der er sande – men at udelukke synspunkter, synes ganske enkelt forkert.«

Hårrejsende, ikke sandt?

Men indrømmet - jeg har ændret en lillebitte smule ved Messerschmidts citat: Det er ikke »den officielle« teori om 9/11, han anklager for at være for ensidig, men derimod »CO2-teorien« - og citatet stammer fra Klimadebat.dk.

Sammenligningen er imidlertid oplysende.

Et lille mindretal af fagfolk afviser, at det var Osama bin Laden og al Qaeda, der stod bag terrorangrebene mod USA i 2001, og nogle mener sågar, at det i stedet var politiske kræfter i det såkaldte militærindustrielle kompleks, der iscenesatte og udførte angrebene med amerikansk magtpolitisk og økonomisk vinding for øje.

Et lille mindretal af fagfolk afviser, at CO2-udledningen har nogen særlig betydning for den globale opvarmning og vil resultere i problematiske klimaændringer for hundreder af millioner mennesker, og nogle mener sågar, at det er kyniske magthavere og miljøbevægelser, der misbruger og manipulerer forskningsresultater med magtpolitisk og økonomisk vinding for øje.

I begge tilfælde er den faglige konsensus imidlertid overvældende stor: Jo, det var islamistiske terrorister, der stod bag terroraktionerne den 11. september 2001, og jo, det er i overvældende grad menneskeskabt CO2-udledning, der tegner sig for den globale opvarmning med dramatiske følger.

Med den indledende informative citatleg er det med andre ord ikke min hensigt at ophøje konspirationsteorierne om 9/11 til sandhed (faktisk er jeg fuldkommen overbevist om, at det overvejende flertal af eksperter i begge tilfælde har ret), men simpelthen blot at påpege, at de såkaldte klimabenægtere ligger mindst lige så fjernt fra den faglige vurdering og konsensus på deres område som de øvrige.

Jeg er udmærket klar over, at der er mange historiske tilfælde, hvor magthavere (og forskere og fagfolk, for den sags skyld) har løjet og bedraget for magtens skyld, også med uhyggeligt blodige følger, så konspirationsteorier er såmænd ikke altid forkerte, og jeg synes også, at alle synspunkter skal frem. Men det kan man dog i modsætning til Messerschmidts påstand heller ikke på den fjerneste måde hævde, at de ikke kommer i klimadebatten.

Naturligvis er der mange positioner blandt fagfolk, der er modstandere af - eller skeptikere over for - den menneskeskabte globale opvarmning, spændende fra antividenskabeligt vrøvl til forsigtige nuanceringer og tvivl. Men overordnet set får de såkaldte klimabenægtere og klimaskeptikere, langt mere medieopmærksomhed og taletid, end kvaliteten af deres indsigelser berettiger.

Derfor til almindelig opbyggelig oplysning - her kan man bl.a. finde en faglig og sagligt set god introduktion til, hvorfor den globale opvarmning er menneskeskabt og en lang række relaterede problemstillinger i klimadebatten i øvrigt: Klimabrev.dk

Og for en ordens skyld: Sandheden om 9/11 og 11/9

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 10.12.2009