Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Danmarks succesrige integration

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I de senere år er antallet af danskere med indvandrerbaggrund, der er kommet ud på arbejdsmarkedet, steget nærmest eksplosivt.

Hans Lassen, der bl.a. har arbejdet som integrationskonsulent i Odensebydelen Vollsmose, har flere gange det forløbne år fremhævet, at udviklingen på arbejdsmarkedet modsiger frygten for uoverstigelige og permanente samfundskløfter, f.eks. i bogen Den anden virkelighed, der udkom i maj 2009, og senest i en kronik i Berlingske Tidende, der tager afsæt i statsminister Lars Løkke Rasmussens ambition om, at Danmark skal være blandt "Europas bedste til integration" i 2020.

Lassen skriver bl.a.:

I en diskussion om målet for integrationen i 2020 er det fantastisk vigtigt, at vi erkender, at integrationen målt som en udvikling de senere år har været en megasucces. De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere stod for ca. 74.000 af de ca. 150.000 flere, der kom i arbejde i perioden 1997-2007. Det svarer til en andel på ca. 49 procent, selvom de kun udgør ca. seks procent af den erhvervsaktive befolkning. Med andre ord: de ikke-vestlige medborgere har bidraget til beskæftigelsesfremgangen i dansk økonomi mere end otte gange det, de udgør af alle i den erhvervsaktive alder. Og virksomhederne er meget og bliver mere tilfredse med de mange nye ikke-vestlige medarbejdere. Det bliver hvert eneste år dokumenteret i de målinger, som Institut for Konjunktur-Analyse udfører for Integrationsministeriet. Den andel af de private virksomheder, der siger, at deres erfaringer med de ikke-vestlige medarbejdere, enten er »meget gode« eller »overvejende gode« er i perioden 2005 til 2009 gået fra 76 procent til 83 procent. Den tilsvarende udvikling for de offentlige virksomheder viser en udvikling fra 79 procent til 85 procent. Og nok så afgørende: der er en markant stor vækst i andelen med »meget gode« erfaringer. For de private virksomheder er den gået fra 34 procent til 46 procent og for de offentlige virksomheder fra 32 procent til 44 procent.

Målingerne dokumenterer også hvert eneste år, at virksomhederne stort set ikke oplever problemer med de kulturelle og/eller religiøse emner til trods for, at det netop er disse emner, der dominerer den offentlige indvandrerdebat. Den andel af virksomhederne, som har haft »væsentlige problemer« med »kønsbestemte forhold«, »religion«, »holdning til kvindelige ledere«, »påklædning i øvrigt« og »tørklæde« ligger i perioden 2007-2009 i gennemsnit med en andel på under 1 procent. (...)

Rockwool Fonden kunne i 2008 påvise, at sandsynligheden for, at en 21-årig tyrkisk efterkommermand med svage familiemæssige ressourcer er i gang med en uddannelse, er vokset fra 19 procent i 1997 til 37 procent i 2007. Omvendt er sandsynligheden for, at en dansk dreng med den samme familiemæssige baggrund er i gang med en uddannelse, den samme i 1997 som i 2007, nemlig 25 procent.

Konklusionen er meget klar. Flere og flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere klarer sig rigtig godt i Danmark. De kommer i arbejde og tager en uddannelse.

Hans Lassen Berlingske Tidende, 5.12.2009

Man kan diskutere, om 'integration' er det samme som tilknytning til arbejdsmarkedet - man kan i det hele taget diskutere, om 'integration' overhovedet er noget særlig anvendeligt, endsige oplysende begreb, eller om ikke det blot er blevet en behændig 'kasse' til at udsondre borgere med anden etnisk herkomst end dansk?

Ofte er såkaldte integrationsproblemer ordinære sociale problemer, som er fuldkommen identiske for alle befolkningsgrupper i særligt 'lave' sociale klasser (f.eks. hvad angår øget kriminalitet, flere familieproblemer og større marginalisering fra det omgivende samfund) og har som sådan intet specifikt med etnisk herkomst at gøre.

Men når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at en udligning af markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for forskellige befolkningsgrupper naturligvis også er led i en normalisering af det multikulturelle Danmark.

Baggrunden for udviklingen er jo nok den banale, at den megen modstand og skepsis, indvandrere har mødt fra politisk side i de senere år, helt unaturligt har vanskeliggjort adgangen til arbejdsmarkedet, indtil den økonomiske optur før finanskrisen stimulerede en forøget indslusning. Men så meget desto mere positivt er det, at det generelle billede ikke er blevet sat tilbage som følge af finanskrisen - som det også fremgår af Hans Lassens kronik, klarer ikke-vestlige indvandrere faktisk bedre at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet end majoritetsbefolkningen: "LO har beregnet, at hvor danskernes ledighed fra juni 2008 til juni 2009 steg med 120 procent, steg den 'kun' med 37 procent for de ikke-vestlige indvandrere."

Hans Lassen påpeger imidlertid også, at hvis endnu flere danskere med ikke-vestlig baggrund skal ud på arbejdsmarkedet, er én af knasterne indvandrernes oplevelse af Danmark som et lukket samfund: "Oxford Research har i undersøgelse fra 2007 kunnet påvise, at en tredjedel af de udenlandske videnarbejdere opfatter danskerne som et ikke særligt åbent og imødekommende folkefærd. Noget, som næsten tre fjerdedele af dem bedømmer som vigtigt. Derfor kan vi også se, at indvandrere langt hurtigere end tidligere genudvandrer. Økonomi- og Erhvervsministeriet dokumenterede i 2007, at der gik ti år før halvdelen af de indvandrere, der kom til Danmark i begyndelsen af 1990erne, var væk igen, hvorimod der kun gik fire år før halvdelen af dem, der indvandrere til Danmark i 2001, var genudvandret. Det er især personer, der kommer til Danmark for at uddanne sig eller arbejde, der hurtigere og hurtigere forlader landet."

Lønarbejde er (selv om det er en sandhed, man ikke gerne hører i Danmark) ikke nødvendigvis alfa og omega i tilværelsen, og et samfund, hvor alle knokler røven ud af bukserne, kan måske nok være et rigt samfund, men knokleriet kan forhåbentlig ikke i sig selv være et kvalitetskriterium.

En unaturlig skævhed mellem forskellige befolkningsgrupper på arbejdsmarkedet er dog i alle tilfælde et krisetegn, og når dette kristegn opblødes som følge af arbejdsmarkedets behov, burde det kun være en ekstra politisk motivationsfaktor at rydde flere obstruktioner af vejen - ikke mindst gøre op med den negative hetz mod indvandrere i almindelighed, så vi kan komme den tilbageværende skævhed til livs.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 7.12.2009