Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Manu Sareen og Klaus Bondam (2)

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Efter Klaus Bondams konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti (omtalt her: Idealisten Sareen kontra Kynikeren Bondam?) har De Radikale i hovedstaden været ude i et politisk stormvejr.

De Radikale (herunder ikke mindst Manu Sareen, men også Bondam selv) har ført valgkamp på ikke at give Dansk Folkeparti indflydelse - men for borgmesterpostens politiske fordele sprang Bondam fra partiets egen valgiscenesættelse og konstituerede sig med Venstre og Dansk Folkeparti.

Nu hedder det, at Sareen, Bondam og andre radikale meget tidligt på valgaftenen - altså før resultaterne var kendt - "befandt sig" i Venstreborgmester Pia Allerslevs mødelokale sammen med de Konservative og Dansk Folkeparti. Ifølge kilder skulle en af De Radikales forhandlere have udtalt om Dansk Folkeparti, at "en aftale med dem [er] ikke noget problem" (Politiken.dk, 19.11.2009).

Her kommer så hele den uforkortede substans i det, der er blevet historien om, at Manu Sareen i virkeligheden slet ikke havde problemer med at konstituere sig med DF, men bare efterfølgende fandt det politiske opportunt at kritisere det:

De tilstedeværende i lokalet kiggede rundt på hinanden. De radikale nikkede samtykkende ifølge politiken.dk's kilder. Også Manu Sareen.

Martin Geertsen ønsker ikke at udtale sig, men han bekræfter, at forløbet fandt sådan sted.

Det gør de radikales formand i København, Peder Mandrup Knudsen, også - bare ikke om, hvorvidt Manu Sareen var indforstået eller ej.

Politiken.dk, 19.11.2009

Der blev altså angiveligt "nikket samtykkende" - ifølge avisens kilder nikkede også Manu Sareen (der selv afviser), om end Peder Mandrup Knudsen, der også var til stede, altså ikke husker, om Sareen var indforstået eller ej.

Oprigtig talt - på dette spinkle strå skal Sareen hænges til tørre som en "hykler" med henvisning til de selv samme kilder som ovenstående, der har kørt i ring, og som stammer fra kredse, der enten selv har politiske aktier i konstitueringsaftalen mellem V, DF og R, eller også ligger Sareens politiske ståsted fjernt?

Den store konspirationshistorie er, at Sareen og De Radikale ligefrem i månedsvis havde en gammel plan om at tage afstand fra DF offentligt med den bevidste hensigt at bruge DF's mandater til at få borgmesterposten i den sidste ende. Det er imidlertid ganske absurd, at nogen skulle planlægge sådan i ramme alvor, for selv om De Radikale længe inden valget stod til at gå tilbage, kunne ingen selvfølgelig ane noget som helst om, hvordan borgmesterkabalen ville se ud på forhånd (faktisk manglede kun ét mandat til De Radikale eller rød blok for, at De Radikale kunne have fået borgmesterposten fra denne side i salen).

Alligevel får historien vinger at flyve på, til trods for at den forsmåede konservative borgmester, Mogens Lønborg, ikke kan huske noget konkret og heller ikke selv har hverken hørt eller set Sareen samtykke; til trods for at Peder Mandrup Knudsen - som ikke husker Sareens 'samtykkende nikken' - slet ikke opfattede det som konstitueringsforhandlinger; og til trods for, at der altså slet ikke var nogen, der kendte det endelige valgresultat, som indlysende er alfa og omega i den eneste meningsfulde konstituerings-valgmatematik; og til trods for at det i øvrigt var køreplanen, at De Radikale i alle tilfælde skulle til sådanne forhandlinger med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

Ingen andre end de tilstedeværende kan selvsagt vide, hvad der er foregået, men det er naturligvis også værd at bemærke, at den meget vage kritik pudsigt nok ikke faldt prompte, da Sareen smækkede med døren og gik i vrede allerede tidligt onsdag morgen (18.11.) oven på Bondams konstitueringsaftale med DF efter valget. Den falder heller ikke, da Sareen nogle timer senere tager bladet fra munden og kritiserer aftalen, og den falder heller ikke inden krisemødet i De Radikales gruppe onsdag aften. Den faldt heller ikke, da Klaus Bondam havde alle muligheder for at forklare sig selv og hele forløbet i detaljer i tv-programmet Jersild Live torsdag aften, hvor han derimod erkendte, at der var uenigheder i den radikale gruppe under valgnattens forhandlinger (sic).

Men i løbet af denne torsdag er der så "kilder", som bringer denne nye vinkling af historien frem, at Sareen bare har villet score nogle opportune points.

På det tidspunkt står Bondam, der har indgået aftalen, som taberen i store dele af pressen, men Sareen accepterer Bondam som borgmester.

Alternativet var, at han selv tog borgmesterposten, hvilket ville have været utroværdigt, fordi den er baseret på en aftale, han var modstander af, og fordi han selv tidligere har gjort det klart, at han sigter efter Folketinget.

Og af de citerede kilder, hvis vage udtalelser alene hænger på Sareens påståede nikken til et tidligt møde inden valgresultatet og inden konstitueringsforhandlingerne, er der ikke alene forsvindende lidt substans - det hele står også i lodret modstrid med, at Sareen slet ikke var med til det egentlige konstitueringsmøde med V og DF sent på natten efter valgresultatet, for hvis det var alles opfattelse, at han accepterede en sådan aftale, var der jo ingen grund til, at Bondam gik bag om hans ryg og i Jersild Live indrømmede uenigheder?

Pointen i historien er, at nogen tydeligvis er blevet mere og mere irriterede over den populære Sareens offentlige kritik af konstitueringsaftalen og har villet neutralisere ham ved at trække ham ind i balladen.

Det er hverken kønt eller nødvendigt. Der er - som fremhævet i det foregående indlæg - flere indlysende fordele for De Radikale ved Bondams aftale, og disse bør forsvares med åben pande (og indtil denne grumsede vendetta mod Sareen er de faktisk blevet forsvaret med åben pande), men det ændrer ikke ved det faktum, at konstitueringsaftalen er udtryk for en yderst beklagelig politisk tendens til at se stort på markante udmeldinger, når magten skal fordeles.

Det svækker ikke kun Bondam, det svækker De Radikale, der i forvejen kan forvente at skulle modstå et kolossalt politisk pres og en værdipolitisk armvridning fra Thorning-Schmidts & Sass Larsen såvel som Søvndals & Sohns markante højredrejning på området.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 22.11.2009