Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Thorning fejrer sit tredje valgnederlag

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

På landsplan var der ikke de helt store overraskelser, idet kommunalvalget i det store hele opsummerede landstendensernes retningspile, udover at Dansk Folkeparti måske gik lidt mindre frem end forventet og fortsat er langt mindre kommunal- end landspolitisk, og at De Konservative fik en lille fremgang frem for en lille tilbagegang.

Overraskende var heller ikke Helle Thorning-Schmidts virkelighedsfornægtende reaktion på valget: »Der er grund til optimisme, når man ser på aftenens resultat. Det viser, at der er en reel mulighed for, at vi får et andet flertal ved det næste folketingsvalg.« (Politiken.dk, 17.11.2009).

Men det er forkert. Hvis man er socialdemokrat, er der grund til pessimisme, når man ser på aftenens resultat. Det viser, at der er en reel mulighed for, at vi ikke får et andet flertal ved det næste folketingsvalg, for Socialdemokraterne fik vælgersmæk, og oppositionen tabte samlet set.

Det er Thorning-Schmidts tredje valgnederlag i træk: Socialdemokraterne tabte folketingsvalget i 2007 og Europapalamentsvalget i 2009 - i sidste tilfælde blev partiet en tredjedel af stemmerne fattigere. [NB: SE RETTELSE NEDERST]

Dengang udtalte Thorning-Schmidt fra en politisk parallel-virkelighed: »Når vi har vundet kommunalvalget, går vi efter den tredje sejr på stribe.« (Jp.dk, 8.6.2009).

Men virkeligheden er altså, at partiet har tabt igen - Socialdemokraterne fik det værste kommunalvalg siden 1943. Spørgsmålet er derfor snarere, om Socialdemokraterne går efter det fjerde nederlag på stribe til det kommende folketingsvalg?

Så længe oppositionens to store partier ikke har en markant anderledes profil end regeringen, går SF åbenbart kun frem ved at æde af Socialdemokraterne, De Radikale og Enhedslisten. Og hvad værre er for oppositionen - SF's fremgang opvejer ikke oppositionens samlede tilbagegang.

Så meget desto mere er Thorning-Schmidts virkelighedsfornægtelse tåkrummende.

Til TV2 News udtalte hun bl.a.: »Vi har ført en fantastisk valgkamp. Vi har aldrig nogensinde gjort noget lignende. Vi har banket på 250.000 døre.«

Javel? Men resultatet er en tilbagegang på 3,6% af stemmerne.

SF vandt, men oppositionen tabte - og Thorning-Schmidt glædede sig for tredje gang over et eklatant valgnederlag.

Socialdemokraterne (og oppositionen) har brug for en ledelse, der kan og tør udfordre regeringen meget mere markant politisk i stedet for retorisk - Thorning-Schmidts årelange glidende kapitulation over for Venstre og Dansk Folkeparti har bare flyttet lidt på balancen mellem S og SF, men ført til et lige så uundgåeligt socialdemokratisk tab af troværdighed og vælgere.

OPDATERING: Den endelige optælling viser, at oppositionspartierne ikke er gået samlet tilbage, men lidt frem. Ved kommunalvalget i 2005 fik A,B,F,Ø samlet set 49,6 % af stemmerne, ved kommunalvalget i 2009 51,2 %. Altså en fremgang på 1,6%. Det betyder, at der er lidt mere at glæde sig over for oppositionens samlede projekt, end det fremgår af ovenstående. Men det ændrer ikke ved, at Socialdemokraterne igen har tabt - og at Thorning-Schmidt atter har forsøgt at fremstille sit partis nederlag som en sejr (endog på et tidspunkt, hvor oppositionens samlede valg så værre ud, end det endte). RETTELSE: Endvidere er her ikke medtalt valgenderlaget til kommunalvalget i 2005, det første valg med Thorning-Schmidt som partileder (hvor S gik beskedent tilbage fra 34,4 til 34,3 procent). Men dermed er kommunalvalget i 2009 ikke det tredje, men det fjerde valgnederlag til S under Thorning-Schmidt. REL.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 18.11.2009