Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Paralleller mellem antimuslimsk nationalisme og 1970'er vulgærmarxisme

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I Berlingske Tidende har jeg tidligere fremhævet paralleller mellem den dagsordensættende betydning, som dele af venstrefløjens marxisme havde i 1970'erne med den betydning, antimuslimsk nationalisme har haft det seneste årti i dansk politik - bl.a. den retoriske misbrug af abstraktionen "folket" (jf. Ud med folket - ind med mennesket).

I en nylig kronik fremdrager historikeren Paul Smith beslægtede forhold og en række mere personspecifikke punktnedslag fra sine erindringer med den del af den yderste 1970'er-venstrefløj, som i nyere tid er blevet frontfigurer på den nationalistiske højrefløj, ikke mindst Ralf Pittelkow, Karen Jespersen og Lars Hedegaard.

I 1970'erne var den politisk korrekte ækvivalent til vor tids danskheds-lakmusprøve en arbejder-lakmusprøve - er du en "rigtig arbejder", spurgtes inkvisitorisk af benævnte trekløver, som det i dag spørges på den fløj, de nu tilhører, om du er en "rigtig dansker".

Der 'tænkes' fortsat i de mest firkantede kasser fra totalitarismens mørkeste fjernlager: Der er dem, og så er der os. Engang var de andre onde kapitalister med høje hatte. Nu er de andre onde muslimer med u-dansk hovedbeklædning.

Helt forrykt ses det i forbindelse med unge utilpassede bøllers chikane mod en præst, som Tingbjergs bysladder havde udråbt til at være bøsse. Chikanen puttes ind i en kasse, som kaldes islam, og det hele ses af Lars Hedegaard som et »udtryk for et ønske om at erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning«.

Ja, ja, engang så hans åndsfælle Pittelkow enhver strejke - f.eks. den på pornotrykkeriet Uniprint - som et varsel om den kommende socialistiske revolution. Fint skulle det være.

Jeg boede en del af min barndom godt tre kilometer fra Tingbjerg. Hvis vi rødder på Lersø Parkallé i 1950’erne havde hørt rygter om, at præsten i Grundtvigskirken var homo, havde vi sikkert også baldret hans ruder. Det gjorde man dengang. Homoer var i lav kurs. Ligesom det fortsat er tilfældet i f.eks. mange tidligere Sovjetrepublikker.

(Paul Smith: "Er danskhedens profeter de nye mestertænkere?", Information 11.11.2009)

Paul Smith påpeger den banale enten-eller-logik, som i dag præger - og også i 1970'erne prægede - den politiske tænkning hos det pågældende trekløver og deres ligesindede. Et både-og er udelukket i denne sort-hvide verden.

"De fatter ikke, at man kan være muslim - og dansker," skriver han, for blandt "islamofober er ordet 'danskhed' en fast størrelse. Ligesom islam er det. At forskellige muslimske grupperinger myrder hinanden på livet løs i f.eks. Irak, anfægter ikke deres enkle verdensbillede: Alle muslimer er ens. Basta!"

Pittelkow, Jespersen og Hedegaard m.fl. blander "begreberne 'objektiv viden' med 'subjektiv eksistens'" i en sammenkogt gryderet, og pludselig bliver 'danskheden' skævvredet som en 'videnskabelig kendsgerning'.

Smiths pointe er lige så præcis som den er væsentlig. Og lige så indlysende, at kun den, der stirrer sig blind på den ideologiske kassetænknings modsætningspar kan overse den.

Vi er ikke individer eller personer i de damer og herrers optik. Vi er grupper, vulgær-sociologiske størrelser, og uden at spørges puttes vi ind i kasser som i 70’erne, og ligesom dengang er (eks)trotskisten Lars Hedegaard en flittig mærkatslikker. Engang glædede han sig over Trotskijs massemord på Kronstadt-matroserne i 1921. Nu ser han frem til, at nye forbrydelser kan begås i kasse- og klassetænkningens navn. Giv den mand et gummistempel, og han er livsfarlig!

Men selv om kasserne har fået nye etiketter, er det aldrig faldet disse mestertænkere ind, at hovedet er rundt, for at tanken kan skifte retning. Hos dem skal der tænkes ens. Alt andet er 'u-dansk'. Og at være dansker er for dem ikke længere et juridisk begreb. Det er en følelse. Afstanden til nazisternes Nürnberg-love er kort. Her blev tyske jøder pludselig til 'ikke-tyskere'.

Vi skal alle underlægges DF-flokkens sælsomme seminarist-sociologi, jvf. danskhedstesten, hvor ny-danskere skal vide noget om kvindehåndbold(!), før de kan få det eftertragtede statsborgerskab.

Som allerede fremgået går Paul Smith imidlertid videre fra påpegningen af de anti-individualistiske og konfrontationspolitiske paralleller til at advare imod en latent totalitær trussel i Dansk Folkepartis eksklusionspolitik og lovgivning om folks sindelag.

DF & Co. har i den grad har formået at tabuisere denne vigtige pointe, så den er blevet ildeset og næsten fuldstændig fraværende i den journalistiske kritiks indgangsvinkel til vor tids dagsordensættende nationalisme og kun lejlighedsvis trænger gennem i den offentlige debat.

Så meget desto vigtigere at fastholde og intensivere den.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 17.11.2009