Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Muhammed-karikatur er trumfkort i terrorspillet

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Af de 12 Muhammedkarikaturer, som Jyllands-Posten offentliggjorde den 30. september 2005, var Kurt Westergaards en af de mest utilslørede udtryk for antimuslimsk hån spot og latterliggørelse.

Lad os lige rekapitulere dens budskab: Profeten Muhammed blev fremstillet som en dæmoniseret Khomeini-agtig skikkelse, og bomben var påskrevet selve den islamiske trosbekendelse (den absolutte minimumsfællesnævner for dét overhovedet at være muslim) og signalerer dermed, at netop hver eneste muslim udgør en terrortrussel - at 1,5 milliarder mennesker med andre ord BEKENDER sig til den grusomhed og terror, som repræsenteres ved bomben.

Den har ikke gavnet ytringsfriheden, men kun konfrontationspolitikken, og den har aldrig været (og er ikke blevet) et frihedssymbol, men derimod et symbol på had: Den antimuslimske yderfløjs had til islam og muslimer i bred almindelighed og det islamistiske had til Vesten og vesterlændinge i bred almindelighed.

Villy Søvndal og Holger K. Nielsen havde ret, da de i en fælleskronik i marts 2006 skrev, at skadevirkningerne af JP-karikaturerne »i al deres lige dele stupiditet og ondskabsfuldhed« vil »kaste mørke skygger over Danmark« i årevis, og at terrortruslen som følge af JP's provokation er »markant øget«. Det var før Søvndal fandt det politisk opportunt at vende 180 grader på en tallerken - igen (læs: Blev Villy Søvndal klogere på karikaturkrisen?).

Karikatur-aktionens ærinde - og Westergaards karikatur i særdeleshed - er blevet terroristernes trumfkort. Langt langt mere end den berømte og berygtede jægerbog har denne karikatur forøget terrortruslen mod danske institutioner og danskere.

Et eventuelt terrorangreb i Danmark på denne baggrund ville ganske afgjort ikke være hverken Westergaards eller Jyllands-Postens SKYLD - skylden bærer alene de afstumpede terrorister, som reagerer på tryksværte med kravet om blod. Men at overreaktioner mod karikaturen er så potentielt blodige og groteske, som tilfældet er, ændrer ikke ved det faktum, at der er tale om en forkastelig propagandakarikatur (læs: Antisemitiske og antimuslimske propaganda-mekanismer).

Alligevel er karikaturen blevet genoptrykt og genoptrykt og genoptrykt i danske medier. Af nogle, fordi det havde nyhedsjournalistisk relevans at illustrere en journalistisk historie, af andre for at demonstrere ytringsfriheden eller håneretten.

Men nu er det måske endelig ved at være slut med automatpiloten i denne sammenhæng, hvor Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende for første gang alle har valgt ikke at genoptrykke den, trods det formodede terrorkomplot mod JP, planlagt fra Chicago.

I TV2 News-programmet Presselogen sagde Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen lige ud, at Westergaards karikatur er blevet et »hadsymbol«, og Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen erkendte det indlysende, at det ikke var i modstrid med ytringsfriheden at undlade at bringe karikaturen.

Dermed synes - langt om længe - hele pseudodiskussionen om, at kritikere og modstandere af Jyllands-Postens karikaturaktion skulle være modstandere af ytringsfrihed - at være endegyldigt død.

Lad mig derfor gentage, hvad jeg skrev for et års tid siden om samme problemstilling:

Det manipulatoriske modspørgsmål er så gerne, om man da ikke skal have lov til at »kritisere« islam? Svaret er lige så let, som spørgsmålet er dumt: Jo, selvfølgelig. Man kunne også spørge, om man ikke også skal have lov til at tegne Muhammed som en urinerende kamel, sådan som medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom gjorde det i sommeren 2006, og hvorom Søren Espersen begejstret udbrød, at det da bare var »alle tiders«?

Svaret på dette spørgsmål er imidlertid det samme: Jo, det skal man have lov til. Vi har ytringsfrihed. MEN – og her kommer min version af karikaturkrisens berygtede, men elementært indlysende 'men' – behøver vi ligefrem bifalde og heroisere lortet? Behøver vi hylde propagandaens stereotypi ved at hamre vores foragtende hån og spot lige i synet på hvert eneste medlem af en trængt minoritetsgruppe i Danmark – og bagefter klappe i hænderne, fordi propagandaen smykker sig som »ytringsfrihed«?

Engelbreth: Karikatur-kulturalisme Politiken, 22.11.2008

Også på Ekstra Bladet har chefredaktør Poul Madsen taget bladet fra munden og i en leder fastslået:

Lad os tale lige ud af posen.

Westergaards tegning har alle dage været åndssvag og helt uden kunstnerisk betydning. Den er alene blevet taget alvorligt som symbol på, at man ikke kan true os til tavshed.

Men den er ikke al den ballade værd nu. Vi har vist den, og vi har vist vi ikke er bange.

Selvfølgelig skal vi holde fast i vores ytringsfrihed, men hvis der skal sættes liv på spil, og vi skal til at leve i frygt, så lad det være for en ordentlig sag.

Det er ikke en ordentlig sag at blive ved med at vise en åndssvag tegning, der fornærmer og håner store dele af Jordens befolkning.

Hvem har glæde af det?

Poul Madsen: Skrot den åndssvage tegning Ekstra Bladet, 1.11.2009

Ja, hvem har glæde af karikaturen? Det har Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og SIAD m.fl. på den ene side - og al Qaeda & Co. på den anden.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 2.11.2009