Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Problemerne med hemmelige retssager - og pressens rolle

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Over 2000 frihedsberøves efter lukkede grundlovsforhør hvert eneste år i Danmark, har Ekstra Bladet afsløret. Det er omkring en tredjedel af samtlige varetægtsfængslinger, og er naturligvis yderst problematisk.

Avisen beskriver i denne forbindelse et særlig kafkask mareridt, hvor Annette Sørensen blev uberettiget fængslet i 15 måneder i en sag, hvor grundlovsforhøret og samtlige efterfølgende retssager foregik bag dobbelt lukkede døre. Da hun endelig blev frikendt, blev hun så tilkendt en håbløst minimal 'erstatning' på sølle 318.000 kr. for 15 måneders nedbrydende helvede.

Alarmerende er det også, at der slet ikke føres statistik over antallet af hemmelige sager, hvorfor Ekstra Bladet har måttet nå frem til et realistisk skøn ved en rundspørge blandt seks dommere, fem anklagere og to forsvarsadvokater.

Og det reelle tal er i øvrigt sandsynligvis højere, eftersom avisen alene har koncenteret sig om varetægtsfængslinger, der besluttes i grundlovsforhør inden 24 timer efter anholdelsen - men som i Annette Sørensens tilfælde forlænges fængslingen ofte i efterfølgende retsmøder, der også ofte foregår bag lukkede døre.

Det er almindeligvis anklageren, der kræver lukkede døre, og dommeren følger åbenbart stort set altid anmodningen, hvilket betyder, at forsvareren er afskåret fra at udtale sig offentligt om en sag, også selv om den ad bagveje alligevel når frem til pressen.

Alt sammen er selvsagt uhyre problematisk for retssikkerheden - og desværre udtryk for at strække Grundloven langt ud over det rimelige, når det (ganske vist ikke særlig præcist) lyder i § 65, stk. 1: "I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang."

I en udmærket kommentar påpeger Bent Falbert bl.a.:

Den grundlovsstridige udvikling har flere uheldige virkninger. Den værste er, at alt for mange varetægtsfængsles i for lang tid. For når først et menneske er buret inde, forlænges fængslingsfristen med skødesløs automatik af samme dommer gang efter gang, mens efterforskningen snegler sig af sted.

Langvarig varetægtsfængsling er aldeles uciviliseret, fordi man derved straffer folk, inden de er dømt. Fejlagtige fængslinger erstattes oven i købet kun med småpenge.

Bent Falbert Ekstra Bladet, 19.10.2009

Bent Falbert har ret. Men der er også en betydningsfuld blind vinkel i hans ræsonnement: Ligesom pressen kan være en afgørende faktor for, at retssikkerheden opretholdes i kraft af sin kritiske tilstedeværelse under en retssag for åbne døre, så kan den også være en afgørende faktor, der kortslutter retssikkerheden ved sin sensationalistiske vinkling.

Halvslørede billeder af anklagede med afslørende antydninger af vedkommendes identitet eller sågar fuldkommen identifikation, før en dom er faldet, er hyppigt forekommende i den sensationalistiske del af pressen, og er man først 'dømt' skyldig på en avisforside, vil det ikke alene kunne præge retssagens forløb og udfald, men også stemple den pågældende i årevis fremover, uanset om man kendes uskyldig af domstolen i den sidste ende.

Der er med andre ord modstridende aspekter af problematikken, som Ekstra Bladet med rette rejser.

Men selv om der ikke er lette løsninger, er der ingen som helst tvivl om, at 1) omfanget af lukkede retsmøder er fuldkommen grotesk, at 2) varetægtsfængsling bør begrænses drastisk i forhold til den aktuelle praksis, og at 3) erstatningen for uberettiget frihedsberøvelse bør sættes voldsomt i vejret.

For lige så fundamentalt princippet om ligheden for loven (som tilsyneladende ikke alle dommere har forstået) er for et retssamfund, er også princippet om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og derfor er det bedre at lade en skyldig gå fri end straffe en uskyldig.

Det rystende omfang af lukkede retsmøder og varetægtsfængsling underminerer dermed retssamfundet på bekymrende vis - i det skjulte.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 20.10.2009