Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Dårlig idé at give Nobels fredspris til Obama

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Nobels fredspris er for ofte devalueret til storpolitisk skulderklap ud fra en selvbestaltet idé om at trække verdenspolitikken i en særlig retning, hvilket af og til har affødt helt absurde valg af prismodtagere.

Eksempelvis modtog Israels premierminister Menachem Begin fredsprisen i 1978, naturligvis for at honorere fredsaftalen mellem Egypten og Israel samme år. Men ikke mindst set i lyset af Begins brutale kurs over for palæstinenserne, herunder hans forhistorie, var valget yderst problematisk - i 1944-1948 fungerede han f.eks. som leder af den yderligtgående militære undergrundsbevægelse Irgun, som ud fra moderne definitioner var at klassificere som en terrororganisation.

Den amerikanske præsident Barack Obama kan ikke beskyldes for at have en personligt belastende forhistorie bag sig, men omvendt næppe heller for at have ydet nogen udslagsgivende effekt på en klar fredsproces noget sted, hvis konsekvenser kan evauleres endnu.

Man kan naturligvis ikke fraregne hans meget aktive og eksplicitte opgør med forgængeren George W. Bushs høge-agtige konfrontationspolitik reel betydning, men hverken ekstraordinært gode intentioner eller den forandrings- og forsonings-kurs, han repræsenterer (og vel i endnu højere grad symboliserer), er tilstrækkeligt i mine øjne.

Obama har skrottet missilskjoldet i Polen og Tjekkiet og arbejder for en tilbagetrækning fra Irak og en lukning af Guantanamo, og hans klare emfase på diplomati og gensidig respekt er selvfølgelig alt sammen store fortrin målt med Bush som skala, men også prisværdige bestræbelser i deres egen ret og uafhængigt af Bushs slagskygge. Og jo, til tider skrues USA's kritiske retorik også lidt op over for Israel, men bosættelses/besættelses-strategien tromler fortsat hen over almindelige palæstinenseres tilværelse med utilsløret apartheid-logik, og den amerikanske indsats på området er dybest set uhyggeligt fraværende.

I praksis er der jo også ud fra de mest optimistiske vurderinger i alle tilfælde lang vej endnu for Obama, der har været præsident i mindre end et år. Krigen i Afghanistan er kun forværret, og mange andre uventede (og ventede) forhindringer står i vejen.

Det kan næppe heller kaldes andet end temmelig luftigt, når der i begrundelsen for tildelingen af prisen bl.a. henvises til hans visioner om en atomvåbenfri verden, al den stund at kloden fortsat rummer tilstrækkeligt mange A-våben til at udslette alt liv et utal af gange.

Men bortset herfra er det også spørgsmålet, om det er særlig gavnligt at anvende fredsprisen som storpolitisk skulderklap til de nødvendige kursændringer, han trods alt har foretaget - og om det i det hele taget overhovedet er gavnligt at lade prisen gå til lederen af en stor- eller supermagt?

Skal prisen give nogen mening, må man vel i første omgang overveje kandidater, der kæmper mod hårde odds og under personlige risici uden al den beskyttelse og spin, som omgiver toppolitikere - eller skal den endelig gå til en toppolitiker, må det i hovedreglen være efter udtjent 'værnepligt'.

Hvem ved om situationen i Afghanistan forværres yderligere, eller hvad der i øvrigt sker i amerikansk udenrigspolitik de kommende år? Hverken Obamas intentioner eller realpolitiske indflydelse er trods alt enerådende.

Og selv hvis han rent faktisk ender med at gennemføre opsigtsvækkende fredsbestræbelser internationalt på et eller flere af de nævnte områder - skal han så have fredsprisen igen?

Nej, at tildele Obama fredsprisen i år er i bedste fald præmaturt og kontraproduktivt, i værste fald en underkendelse af de mange betydningsfulde forkæmpere for menneskerettigheder, dialog og tolerance, som på lavere politisk niveau verden over, f.eks. blandt systemkritikere i Kina og Iran, har langt mere brug for international opmærksomhed og opbakning.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 16.10.2009