Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

VKO producerer kriminalitet, når børn fængsles og forældre straffes

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Statsminister Lars Løkke Rasmussen proklamerede under sin første åbningstale i Folketinget, at familier til unge mellem 15 og 17 år skal have frataget børnechecken, hvis de unge ikke er under uddannelse, i arbejde eller i gang med en "anden aktivitet" (hvad dét så betyder, for hvad er vel ikke en eller anden form for "aktivitet" - coma?).

Der er tale om et overformynderisk tiltag, hvor myndighederne griber ind og agerer statsopdrager med pisk - uden effekt, som formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, konstaterer: "Jeg synes, det er en rigtig, rigtig dårlig idé, fordi det hjælper ikke børnene. Hele humlen er, at når 15- til 17-årige ikke er i gang med en uddannelse, så har det intet at gøre med, om familien får børnepengene eller ej. Det vil sige, at man bruger et instrument, som ikke hjælper børnene." (JP.dk, 6.10.2009).

Det risikerer blot at sætte socialt marginaliserede familier under maksimalt pres, for hvor det selvfølgelig kan være katastrofalt for en fattig familie at miste børnechecken, er det ligegyldigt for den velhavende. Men hvis en ressourcesvag familie i forvejen ikke kan få en 16-årig i job eller uddannelse, kan der være et utal af grunde, og det er selvfølgelig langtfra givet, at økonomisk tvang vil eller kan tvinge forældrene til at tvinge den unge.

Forslaget er udtryk for samme platte populisme som DF's fængsling af børn, der blot øger sandsynligheden for at fastholde unge fængslede i en kriminel løbebane.

Så godt som samtlige eksperter er enige om, at det er idioti at sænke den kriminelle lavalder.

Men børn skal i fængsel, for det har Dansk Folkeparti sagt, og Dansk Folkeparti får det, som de vil, på de symbolpolitiske områder, så de til gengæld artigt freder skandaleramte ministre og automatisk stemmer for det meste af regeringens politik. Det er dealen.

Så er det selvfølgelig en ligegyldig bagatel, at det ikke virker i forhold til at bekæmpe kriminalitet, og at det er kontraproduktivt i forhold til at få børn ud af kriminalitet.

Dét er kendsgerningerne, men Dansk Folkeparti har brug for en symbolsk sejr, regeringen har brug for sit flertal, og populisme i sin mest stupide form er selvfølgelig den letteste vej. Igen.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 7.10.2009