Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Utroværdig forsvarschef og pressechef - tåbelig forfatterforening

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Clement: »Hvem får det konsekvenser for, hvis det alligevel viser sig at være en kilde i forsvaret?«.

Søren Gade: »Far her [peger på sig selv]. Det hedder jo... jeg er jo direktøren for det hele, the buck stops here, det ender altid med, at det er mig, der må står på en-eller-anden fjernsynsudsendelse eller avis og skal forklare og forsvare alting, sådan er det at være i politik. Der ligger en bananskræl til dig et eller andet sted, som du skal falde i. Du ved ikke, hvad det er for et, jeg håber bare ikke, det bliver det her«.

Dér kunne Søren Gade vist godt have brugt en Collignon - men det lader sig naturligvis ikke gøre i et tv-program ...

Meget mere pinligt bliver det sjældent, og derfor kan det ikke undre, at den ene efter den anden som naturlig konsekvens kræver, at forsvarsminister Søren Gade må gå af. På den anden side må man vel også her lade tvivlen komme den anklagede til gode.

Mangt og meget er endnu helt uafklaret i det betændte forløb, hvorunder nogle i Forsvaret har ageret stat i staten og med forbuds- og censurkrav er gået i totalt selvsving. Hvis der virkelig skulle være noget som helst i Thomas Rathsacks Jægerbog, der er farligt, så er der én og kun én instans, der 100 procent bærer ansvaret for, at terrorister er blevet gjort opmærksomme på det: Forsvarskommandoen.

Men Søren Gade? Det ville være ualmindelig overdrevent at hævde, at der intet som helst belastende er i sagen, som klæber ved forsvarsministeren, og Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen har en pointe i, at ministeren burde have foranstaltet undersøgelser på et tidligere tidspunkt, og at især pressechef Jacob Winthers aktive medvirken til at sprede den fabrikerede arabiske version yderligere belaster ham.

Men der er trods alt endnu ingen smoking gun hos forsvarsministeren selv. Han kan være blevet manipuleret eller blot være holdt uden for de afgørende informationer. Men burde han ikke vide bedre, burde han som forsvarsminister ikke som minimum have klargjort sagen til fulde, uden at oppositionen skulle presse på? Jo - men der er trods alt fortsat ikke fældende bevis for, at han også vidste, at den arabiske version var fabrikeret i Forsvaret.

Til gengæld er hans pressechefs forklaringer komplet utroværdige. Det ligner ren satire, når han kalder det en »super ærgerlig fejl«, at kan 'kom til' at vedhæfte den arabiske version til en journalist i Danmarks Radio:

»I torsdags er det her en stor sag, som kører i pressen, og B.T. har oversættelsen. Vi bliver kimet ned af journalister, som gerne vil have adressen til den side, hvor oversættelsen angiveligt skulle være. De har selv svært ved at finde siden, og i dag ved vi godt hvorfor, for den fandtes jo ikke. Men jeg havde fået en mail fra Forsvaret med linket til den side, hvor den lå, og det link oplyser vi i flæng til de journalister, der ringer. DR får det på en mail, og jeg er ikke opmærksom på, at Word-dokumentet er vedhæftet. Det er ærgerligt, for selvom B.T. havde det, er det ikke meningen, at jeg skal videresende det,« siger Jakob Winther. (...)

Hvornår finder du ud af, at dokumentet har været sendt fra din computer?

»Jeg kan ikke lige huske, hvornår jeg finder ud af det. Det er ikke noget med, at jeg får en liste her til morgen, hvor der står, at det er afsløret.« (...)

Hvor længe har Søren Gade vist det?

»Det må du ikke hænge mig op på. Jeg kan simpelthen ikke huske dagene fra hinanden i øjeblikket. De andre politikere får det at vide i dag. Jeg ved ikke, hvornår han har vist det fra.« (...)

Kan du huske, om det var dage eller timer inden, at ministeren kendte til det?

»Nej, det kan jeg ikke.«

Information, 1.10.2009

At pressechefen dækker over nogen er vist åbenlyst - spørgsmålet er kun, om hans påfaldende hukommelsestab i en sag, der dagligt har været øverst i de flestes bevidsthed en uges tid og konstant har fokuseret på Forsvaret og Forsvarsministeriet, alene er hans egen desperate redningsplanke, eller om det også skal redde Søren Gade?

I alle tilfælde er det temmelig afslørende for Jacob Winther, at han ikke for længst har redegjort for dette sagsforløb.

Og kommer man til at vedhæfte en så kontroversiel fil til en journalist?

Over for B.T. siger Jacob Winther sågar: »Det var en dum fejl, at jeg sendte den. Men DR brugte aldrig oversættelsen,så det er ikke nogen større sag.« (B.T.dk, 1.10.2009).

Det er imidlertid - også - forkert, kan DRs nyhedschef Ulrik Haagerup forklare til samme avis.

Midt i hele denne uhyre graverende skandalesag i magtens korridorer tropper så pludselig Dansk Forfatterforening og Forlæggerforeningen op og genåbner en for længst overstået diskussion om Politikens krænkelse af ophavsretten ved at udgive Jægerbogen som avis-tillæg.

I en fælles pressemeddelelse skriver de to foreninger bl.a.: »Ophavsretten, herunder retten til at beslutte, hvornår og hvordan et værk skal offentliggøres, er en hjørnesten i al forfatter- og forlagsvirksomhed. Derfor er forfattere og forlag afhængige af, at den respekteres – ikke mindst af vores samarbejdspartnere.«

Man mener angiveligt, at avisen understøtter den såkaldte pirat-moral, som kendetegner internettets fildelings-tjenester: »fordi man kan, så må man.«

Oprigtig talt - den betændte forsvarsledelse truede med at ransage et forlag, krævede journalisters navne udleveret og ville forbyde udgivelsen af en bog. At Politiken på netop denne baggrund trykkede manuskriptet betyder selvsagt ikke: 1) at de alt andet end entydige diskussioner om fildelingstjenesterne er så meget som perifert relevante herfor, 2) at Politikens bevæggrunde har noget som helst at gøre med, »fordi man kan, så må man«, 3) at forlaget People's Press eller forfatteren har et minimum af udestående med Politiken, hvilket klart fremgår af den erklæring, som avisen og forlaget efterfølgende har udsendt.

Man kan være lige så uenig i avisens fremgangsmåde, som man vil, men Forlæggerforeningens og Dansk Forfatterforenings fokus er helt ude i hampen; havde Politiken ikke udgivet avistillægget med bogens manuskript, er der en overhængende sandsynlighed for, at fogedretten havde forbudt forlaget at trykke den (eftersom begrundelsen for at tillade udgivelsen henviste til, at den allerede var spredt) - Forlæggerforeningen og Dansk Forfatterforening skyder med andre ord sig selv i foden ved at rette skytset det helt forkerte sted.

Og for det tredje fejer People's Press' kreative direktør Jakob Kvist i dag igen al tvivl af bordet om forlagets egen indstilling til Politikens særtryk. I en kommentar skriver han bl.a.:

I og med at Politiken hele tiden har signaleret, at der skulle betales for brugen, var det i bund og grund et spørgsmål om kroner og ører. Ophavsret handler i sin substans om betaling til rettighedshaver - hverken mere eller mindre. Når en aftale er indgået, og der ikke på nogen måde har været rejst en sag, er der ikke tale om en krænkelse, hvilket ordlyden i pressemeddelelsen også afspejler.

Så fylder Tøger Seidenfaden åbenbart rigtig meget i københavnske mediemenneskers hoveder, og derfor var der ingen ende på de forhåbninger, nogle gjorde sig til en kommende straffeaktion mod ham. Men der må vi som forlag - stort eller lille - have det privilegium at melde hus forbi. Vi har ikke lod og del i hverken Muhammed-krisens efterveer, morgenavisernes indbyrdes positioneringskamp eller andre af de gamle betændte modsætningsforhold, som spalterne også har båret præg af i denne sag. Vi havde og har vores kamp at kæmpe for Thomas Rathsack og hans bog, og den er langtfra slut endnu. I forhold til Politiken havde vi et betalingsspørgsmål, som vi - med forlov - betragtede som relativt banalt, og derfor ønskede vi det afsluttet hurtigt, og det fik vi, med et tilfredsstillende resultat.

Forhåbentlig bliver Thomas Rathsack snart genindsat som hovedperson i denne sag, der handler om meget vigtigere ting. Debatten om krigen i Afghanistan raser i lande som Tyskland, Holland, USA og Canada, men i Danmark er der ganske stille. Thomas' ønske var at udgive en loyal - og passende sløret - beretning fra fronten, men det krævede forsvarets øverste ledelse stoppet. (...)

Her under er nogle endog gået så langt som til at fabrikere og lække falske arabiske oversættelser til pressen for at sværte Rathsack og hans bog.

Den bog, som angiveligt skulle være det rene sprængstof i visse arabisk-talende kredse. Beklager, men det er i vore øjne en smule mere angstfremkaldende end et ophavsretligt tovtrækkeri.

Jakob Kvist Politiken, 2.10.2009

Og så er vi - endelig - atter tilbage ved de rette proportioner og sagens egentlige kerne: Forsvarskommandoens overgearede forbudskrav og fabrikationen af en falsk arabisk 'oversættelse', der skulle understøtte påstanden om bogens farlighed, er det absolut eneste reelle sprængstof her. Fiktive ophavsretssager og magtfuldkomne forsøg på at tryne Politiken gennem politianklager er røgslør.

Den, der stadig væk ikke kan se det, har ladet sig blænde af selv samme røgslør.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 2.10.2009